Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Børnene i Jerslev vilde for mange år tilbage have deres legeplads på kirkebanken, og som de var bedst ved at skåte, kom der en stor lådden hund ned iblandt dem, og så blev de jo bange. Der var hatte også føre folk imellem. Så var der en af drengene, der havde en fyrtønde ved sig, og han fik i sinde at hugge ild for at se, hvordan en sådan hund så ud. Da...
Til Gjelting kirke, der ligger i Angel, knytter sig følgende sagn. Det er hvert år om natten mellem den 24de og 25de oktober på slaget 12, at en hvid skikkelse viser sig i kirken. Den lister sig op efter alteret, og når skikkelsen kommer til knæfaldet, knæler den ned som for at bede. Efter en halv snes minutters forløb ser man pludselig tre lignende...
En pige fra Dragsted i Torning len havde været i Bredebro, og da hendes forældre var fattige, havde de der givet hende et brød. Hun vilde nødig tage imod det, men kunde dog ikke være bekjendt at sige nej dertil. Altså gik hun med det, men var kjed af at skulle gå og slæbe derpå, og da hun kom til Dragsted bro, var der vand ved den anden side af den, og...
Snoge æder jo tusser. Når de slæber af med dem, så tror folk, at de vil tvinge dem til at udruge deres æg. E. T. K.
Der var et sted, hvor der var så mange orme, og så tog én sig på at kvæle dem, hvis de vilde forsikre ham, at der var ingen lindorme. Han gjorde nu ild på, men udenom slog han en kreds, og alle de orme, der kom inden for den kreds, skulde i bålet, men selv red han udenfor kredsen og gjennede de andre småorme i. Så gav det et vældigt brol, og nu kom...
I Hvidbjcerg kirke på Tyholm var der en gang en lindorm, og når den blev så stor, at den kunde nå rundt om kirken, troede man, at denne vilde blive væltet. Det gjaldt da om at få den slået ihjel. Men der var ingen, som turde binde sig ved den. Så kom de i tanker om at lægge en tyrekalv til, og opfostre den med nymalket mælk i tre år. Folkene i Hvidbjærg...
Min fader var soldat i ni år og lå der oppe på Falster som rytter. Så havde han sand våd tilfælles med en anden der, og de gik og fiskede om natten. Ligesom de gik og fiskede der ved det sted, hvor spøgeriet (Marri-pytten) vandrede, så kommer der en store ting i deres våd, ligesom det kunde have været en kalv eller et ungnød. De var nær aldrig at have...
I Norgård i Tolstrup boede en nisse, som skulde have sin mælkegrød. En karl, der tjente der, så en aften, månen skinnede blank, at nissen lyskede sin skjorte. Der gik en blåne for månen, og så sagde han: «Lys hbjt, du store mand, at jeg kan se at kneppe mine lus.» Da listede karlen sig til at slå ham over ryggen med en kjæp, og nissen bliver arrig, tager...
I Havreballe var to mænd, og den ene af dem havde en nisse. I samme gård var to sorte heste, og dem skaffede nissen foder til. Den stjal også de andre solle folks foder hen om vinteren, for der var kun gjærdet lidt imellem hver sit rum i den fælles lade. Den anden gård ejedes af en ung enke, og hende kunde nissen så meget nemmere stjæle foder fra (men...
Nissen slæber sig næsten ihjel på den ko, han havde taget i et af nabosognene. Man har siden den sige : «Er koen stor, som heden er lang, er den god.» Hjortends i Jetsmark. R. H. K.
da.etk.DS_02_B_00207
Nissens julegrød på Fastergård. Nu vidste han, at der var en ko i Himmerland, men da han kom derned, var der malet et stort hvidt kors på stalddoren, og så kunde han ikke komme ind ad denne. Han lavede derfor et hul på muren, hvor igjennem han fik den døde ko slæbt ind og den levende trukket ud. Efter megen moje fik han endelig den ny ko sat ind på sin...
I Skalmstrup var der en nisse, som fik smor i sin grød om aftenen. En aften.....Så vred han halsen over på en ko.....Vidste, hvor der var én af samme mønster, nemlig i Sædov. Så slæbte han den døde ko derover og tog den levende i steden. Men det var strængt at slæbe den, og han sagde: Dagen efter, de skulde til at vande koen, vilde den lobe hen, og han...
Henne i Sæddov ved Mellerup havde de lige sådan en nisse, og han var god til at fodre. De havde kun én ko, der havde fået kalv, men den kuude lige godt holde dem vedlige med mælk. Nissen fik smor i hans grød, men en aften fjælld pigen det, og så blev han vred og vred halsen om på koen..... Der var ingen ko mage til nærere end i Hald. Så fik han den døde...
Nissens smor i groden var bare hyllet til, for at det kunde bredes. Han fik travlt med at slæbe den døde ko ud og få den begravet, og så få en ny hentet ovre fra Mors. Dette skete i Bangsgård i Skyum. Der havde de en son, som rejste bort en dag, og ingen vidste, hvor han var bleven af. Mange år efter kom han tilbage som præst og blev så præst i Skyum....
Amtoft er en lille by, som ligger en halv mil fra Feagesund og tæt ved fjorden. På en gård der havde de en nisse, som passede køerne fortræffelig, så de havde de bedste køer, som fandtes i hele Amtoft by. Det eneste, nissen forlangte til Ion derfor, var, at han vilde have grød med smor i hver aften, og det fik ban også redelig. Men en aften fandt en af...
For en hundrede år tilbage da tjente der en mand på Lindbjcerg som rogter, og han hed Nis. Det var i den tid der var nisser til, og når nogen gjorde nissen fortræd, så hævnede han sig. En ko stod for kalven, og så gjorde han sig til kalv og lod Nis slæbe af med sig og stod så og skranniede af ham. Sådan havde nis spil af Nis. Jorgen Andreas Lavrsen,...
I en gård i Onsbjcerg rar nisser, som passede hestene om natten, og når karlene om morgenen tidlig kom op på havrestænget, gjorde nisserne dem undertiden så forvildede, at de ikke selv kunde finde ned igjen, ti nisserne vilde ikke forstyrres. En gang kom karlene sent om aftenen ned i kostalden, men den første, der kom derind, blev smidt på en stige og...
Soren arbejdede hos en brændevinsmand, Holm i Frederiksborg. Der var en nisse, som gik bestandig og puslede. Han vanrorte maltet og tittede ind under kjedelen melJern karlene. De kunde fornemme noget trænge sig ind imellem dem, men de så intet. Holm havde en broder, der var garver og boede i gården. Der kom nissen ofte slæbende fru søen med hele bundter...
Dem i Hallendrup de havde en nisse, og dem i Ginderup de havde én. Så kom Ginderup-nisse i hov om, at han vilde op og stjæle i Hallendrup, og så siger han til én, der hed Terkild, det gjorde nis, om han vilde ikke med der op og stjæle havre i aften. Terkild sagde jo, det kunde de jo godt. Så gik de, og de tav (o: tog) så meget som de kunde både slæbe og...
I Dalum, en halv mil fra Odense, findes i Odense å en gammel bro, kaldet Xissebovedbro. Den kommer kun til syne, når åvandet udtommes eller på anden måde synker lavt. Navnet Nissebøved skyldes to nisser, der boede i to gårde, som lå på hver sin side åen. De bestjal hinanden gjensidig. Karlen i den ene gård hørte en dag, da han opholdt sig i loen, én af...
