Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
16 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: slås
Heksene red til Troms kirke i Norge på st. Skade aften. Det var den aften før Skjærtorsdag, der kaldes sådan. De red på ovntræer, og de smurte dem. Når de red, brugte de altid at slås på vejen, eller måske efter at de var komne til vejende. Der var megen tale om det hekseslagsmål, og én af dem sagde en gang fejl og sagde: »Hel i aften og såret i morgen.«...
da.etk.DS_07_0_00402
Der var ingen, der vidste, at præstens kone i Udby var en troldheks. Men en Skjærtorsdag aften, karlen gik ind ad porten, fik han det at vide, for dér mødte hun ham med en mile i hånden, som hun rystede ad ham med og kastede over ham, og så blev han til en hest. Som sådan red hun nu på ham til Tromsø kirke, hvor hun bandt ham uden for mellem en lang...
da.etk.DS_07_0_00451
Der var en præst i Hygum, der havde magt over heksene. I én af kirkegårdene i Hove, som den gang ikke borte til Hygum, boede en gammel kjælling, som var bekjeudt for hekseri. Endelig kom tiden, da hun skulde do, men det kunde hun ikke, og det undrede folkene meget, at der kom eu stor sort hund og lagde sig i sengen ved hende. Den kunde de pi ingen måde...
da.etk.DS_07_0_01443
Den gamle kone, Inger Tornhøj, der døde 1860, var en heks. Hun kunde sætte to kølver sammen, så at de kunde stå og slås og kneppes med hinanden. Hun kunde sætte sig på en høj og tage klæderne op og få alle folks kvæg til at samles om hende og stikke ad hende med hornene og brøle. Når hun da rejste sig igjen, gik kvæget roligt til hver sin tlok, og...
da.etk.DS_07_0_00538
Der var en snedker hos Per Jakobsen at arbejde, og han var noget klog. Imens han var inde at spise hans meldmad, gik Per Jakobsens høns ind og overgjorde snedkerens værktøj. Det blev han så ærgerlig over, at han satte dem sammen, så de kom til at slås, og de sloges hele dagen, så Per Jakobsens kone måtte til at bede ham om at skille dem ad igjen....
Mens Peder Hansen var hjemme i Hallenslev, var deres heste en gang helt ustyrlige og sloges ganske forskrækkelig om natten, men slap man dem ud i gården, eller de gik sammen om dagen, var der intet i vejen. De sloges, skjøndt der var to tomme båse imellem dem. Deu kloge kone i Perslev forudsagde, at de vilde holde op der med til eu vis tid (3dje...
I gamle dage havde man mange flere uheld end nu om stunder. Et år vilde grisene slet ikke trives hos hjulmand Rasmus Christensen i Hundslev ved Kjærteminde, og køerne gav kun to pund smør ugentlig af ti kander mælk daglig. Det var jo lidt sært. Da man tilmed før har hørt, at en eller anden gammel kjælling har kunnet malke folks køer gjennem en rod tråd,...
I Skyum og Hørdum i Ty var for mange år siden et helt kompagni af hekse, der gjorde megen fortræd og frygtedes meget af beboerne. De uddøde efterhånden, men det er dog forst i de senere år, og endnu mindes der i egnen adskillige af dc ulykker, de gjorde. I Hørdum boede eu mand, som hed Niels Drejer, hvis moder vævede fer folk. Så havde hun fået et stykke...
da.etk.DS_07_0_01285
Povl Gassi fra Nissum kunde få en stendyuge til at løbe ud fra hinanden på agreue, og han kunde samle stenene igjen. Han kuude få et par ristøjr til at stå op på enden og slås som to slanger, og få to køller til at stå på skafterne og slås med hovederne. Så var dtt en markedsdag, folkene skuhh- til marked i Lemvig, og da vilde han så gjærne have noget hø...
da.etk.DS_07_0_00539
Der var en gammel Kone, de kaldte Sidsel Hus, ovre i Bredlund i Vrads, hun gik sådan omkring og fik noget Mælk i hendes Kande, og tiggede et Stykke Kjod eller Flæsk eller sådan noget. En Dag hun kom til min Fader og fik Mælk, vilde hun også have noget Ost, men det fik hun ikke. Så blev hun vred over det, og lav hun nu kom ud, kom hun imod min Fader, der...
da.etk.DSnr_06_0_00665
Der blev i sin tid spøgeri i Mogens Lindbjærgs gård i Dyrliy. Det begyndte med, at der faldt en tagkjærv ned i den søndre port. Den løftede folkene straks op igjen, men aldrig snarere de havde gjort det, så faldt der en 3, 4 ned. De flyede også dem op, men følgen var, at der kom mange flere ned, jo flere de flyede op, jo flere faldt der ned, og til sidst...
da.etk.DS_07_0_01290
Et år, lav vi boede i Kobberholm i Torslev, blev vore gjæs gale, de blev så slemme til at slås og rives. Endelig blev de to helt syge, og inden 24 timer var de døde. Derefter blev to til syge. Så rejste a mig tidlig om morgenen og spændte for og kjørte hen til Bundgård i Tislum. Da a kom der, siger a til nogle folk, a traf, om der ikke var en gammel mand...
da.etk.DS_07_0_01227
Der var en familie i Norup, der havde en voksen datter, som på én gang blev tosset, så de ikke kunde holde hende af ilden. Når de ikke passede på hende, krøb hun ud i skorstenen og blev tit dygtig forbrændt. Forældrene besluttede da en dag at tage over til den kloge mand i Lindeballe; det var en halvanden mil, og de var ikke selv kjørende, men så skulde...
da.etk.DS_07_0_01033
»Hør nu!« siger Ellen Bredkjær til drengen en dag, »følg med op til kirken i morgen, så skal jeg vise dig sådant et spil, som du aldrig har set før.« Det vilde drengen da gjærne se. Så sagde hun til ham, lige inden de skulde te'n der op: »Gå hen og skjær fire rørstrå op af de bedste, du kan finde.« Det gjorde han, og da de kommer til kirken, siger hun...
Hans Mosede fødtes lf>30 i den lille by Mosede omtr. en halv mil fra Greve. Han var fra dreng af vild og balstyrig og blev værre, da han blev ældre, så hele omegnen tænkte med gru på ham. Han ejede et sted på Mosede mark. En dag kjørte han ind i Greve præstegåid, men ban havde en dårlig forvogn, og så tog han præstens halve vogn, der stod ude i...
da.etk.DS_04_0_01197
I Gudum præstegård var der en gang en røgter, som kunde gjøre torskjellige unaturlige kunster, men han gjorde ingen fortræd med dem, ti enten brugte han dem for morskab eller for at hjælpe andre. Der fortælles om ham, at en dag, da der var marked i Lemvig, og alle folkene gjærne vilde til marked, men ikke kunde, fordi de skulde have høstakke hjem, da det...
da.etk.DS_07_0_00541
49