Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Biskop Bloch i Viborg var meget fordrukken. Der har boet et par jordemoderfolk ber i Bjærggrav, og de havde tjent barn begge to. manden som tjener. Han hed Jens Ris. Det var en slemme dreng. Bispen drak om kap med barn, og der imellem sloges de. Lavst Jensen, Bjærggrav.
En mand på Bække mark hedder Hans Ulv, og det navn er udgået fra ældgammel tid, te hans bedstefader, eller hvor længe det er siden sloges med en ulv og slog den ihjel, og så fik han det ulvenavn, og det er blevet ved at gå i slægten siden. Ane Marie Pedersdatter, Egholt.
I min ungdom kunde Harbooreboerne under kirketid gå op på forhøjningen (pulpituret) og sidde der og spille kort. Undertiden blev de så uens og småskjændtes og var nærved at slås, alt imens præsten prækede, ja, a har endog hørt dem bande der oppe: De æ Fanden tæ-iucv løwn, du sæjer! og så skyldte de hinanden for at have stjålet torsk fra æ lag. Det...
Der var to mænd, Jens Holm og Niels Holm, der var noget brutale i deres fremtræden. En gang var den ene i Lund marked kommen op at slås med nogle taskenspillere, og så kommer der bud til den anden, som sad ved en puns inde hos Niels Abildtrups, at de blev ham vel overlegne. Han rejser sig og går, kommer snart efter tilbage og sætter sig igjen til puusen....
Henne i Rætrup var der forhen ingen bro over åen, men kun et gangtræ. Så traf den gamle Kræn Molgård i Rætrup der på degnen Brondum i Lime. Han vilde forst have at vide, hvem han var, og så vilde han gå forst over træet. Degnen går så bag efter, men da Kristen er kommen over, river han planken af, og degnen falder o ed i åen. Sådan var han ondskabsfuld i...
Den gamle Jakob Provst tjente som dreng hos amtsprovsten i Store-Ring. Det var en rigtig spilopmager. En dag kom præsten i Skivholme ridende hos provsten i besog. Porten til præstegården var altid stængret, og da nu Jakob kom for at lukke ham op, så siger han: Ivan a ikke kjobe Deres ridepisk og forære provsten den, for nu har han lige slidt hans egen...
Morten Grimskjæg havde en hund, der lå ved hans fødder om natten. Hans kone hed Kristiane. De lå nede i Rese?i en gang i en lade, og så lavede hun en stor pandekage mens han var ude at fægte, og åd den selv alt sammen. Da han kom tilbage, kom de op at slås, og hun fik bank. Peder Christensen, Rottesgård.
Pludder-Mads havde en kjælling, der hed LammeBorret. Hun gik for af med en krykke og en kjæp, og han gik bag efter og holdt i hendes skjørt, for ban var jo blind og kunde ikke selv gå. Hvor hun kom id, vilde hun jo tigge en dram til Mads, og når de havde skjænket den, vilde hun holde glasset til hans mund skulde det da forestille, men hun drak selv...
Der var en rakker, der hed Spå-Mathis og hans kone hed Maren Marie. De sloges altid så forskrækkelig. En dag var der bryllup i Flensted, og der var de også komne til stede, for de søgte jo til slige steder. Den tid var det skik, at alle gjæsterne havde børnene med. Mathias havde en gang mistet sin ene store tå, den var frossen af ham. Da de nu havde fået...
Axel og hans kone var ægteviede, det vilde han al tid lade folk vide. Da han en gang var kommen ud af tugthuset og så kom her til Strandbygårde en dag, hvor a var smed, spurgte a ham, om han ikke havde hans kone med. Nej, siger han, hun vilde blive der en måned længere. Om Viborg sø havde så stået i én gloende lue, så vilde a dog have gået igjennem...
Johannes Guldsmed, gift med Ane Marit Kat, havde to børn, en datter ved navn Ingeborg, og en son, der hed Kasper. Severin levede sammen med Mette Kvembjærg. der havde en datter, som hed Kristine. Siden lagde han sig efter Ingeborg. Mette Kvembjærg skjældte og smældte, men Severin fandt, at det kunde være rart at få sig en ung kone. Denne skilsmisse og...
Det var en gang, kjæltringerne skulde have været ved at slås ved Grimstrup mølle. Manden i mollen, Jens Molle kaldte de ham, blev så nysgjerrig, at han absolut vilde op at se, hvordan det gik til, og så satte han hans moder til, at hun skulde passe kværnene imens. Men der blev endda ikke videre ud af slagsmålet den gang. Anders Ågård. Fjelstervang.
da.etk.JAH_05_0_00584
A kan huske kjæltringerne. De drev i flokke og havde store hunde med dem. Det var noget Satans tøj. De fiskede omkring i bække og åer. Kvindfolkene gik med knægtene på ryggen i en gammel sæk med stropper i. De sloges, både karlfolk og kvindfolk, for kanske de var to om én og én om to, de var vel ægteviede på polsk. A har set, de har ligget her ude i...
Der lå nogle rakkere om natten i et høhus i Anders Bærteisens gård i Stistrup. Ud på natten blev der sådan hurlumhej og tummel, og da var det en kone, der hk et barn. Det blev en tøde for dem, da de ikke kunde komme af sted den dag, og næste dag ikke heller. De drak og buldrede og sloges i den tid, og så tredjedagen barnet i posen og så af sted. Der blev...
Hvor mændene lå ude på fiskeri, var kjæltringerne hårde nok, for kvindfolkene derhjemme kunde ikke værge sig for dem. A har set deres slagsmål indbyrdes, og det var noget gruelig noget. De lå ude sønden for Lovens i nogle grønne huller og sloges, bitte børn, og kastede kjæp og byttede kjællinger. De fik brændevin ude ved den gamle Jens Graversen norden...
En af de såkaldte Riib-kræmmere havde hans tilhold et steds her i byen, når han kom her på egnen. Så var han om aftenen ved at efterse hans penge, og folkene blev da opmærksomme på, at han havde en stor sum ved sig. Der var ikke andre end mand og kone i gården, og de beslutter så at ville slå ham ihjel om natten. Så listede de sig op til ham, men han sov...
Der var en enke, der havde to sønner, den ene kaldte hun den skrattede (o: den værkbrudte), og den anden kaldtes Lille-Niels. Han var en gang bleven svirende og kommen hjem og havde været ustyrlig. Så var de komne til at slås, og de andre havde da slået ham ihjel, og så puttede de ham i en klædekiste og surrede den til med reb. Den satte de så i laden,...
Her ude i beden kom to drenge op at slås, og de stak hinanden ihjel med deres tælleknive. De blev så begravede i to små høje, der kaldes Tællepinds grave. Højene ligger hver ved sin side af en vej. Nogle siger, at den ene var død, da de fandt dem, men den anden var ikke, og så døde han snart efter. De gik jo og passede på fårene og gik og tællede med...
Ude i Hølledes krog ved Rask mølle, en stor krog, der er tæt ind til skoven, der mødtes de Borum og de Hornum drenge, og de kom til at slås med deres tøjropfoldt ærm', hun røw ud bådde tale å tærm', hedder det i en nidvise, der blev digtet om dem for denne dåd. K. M. Rasmussen.
