Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der skal slåes hestesko i Fandens navn og kastes i mælken, eller fløden i samme navn kastes i ovnen og brændes. Kommer der nogen imidlertid til døren, så er det den heks, der har taget smorret fra dem. Den må ej indlades eller få noget der fra enten til låns eller til gave. j. B.
I nærheden af Kjøbenhavn boede en gammel kone, som var meget klog. Tæt ved boede en mand, som var bange for hende og troede, at hun kunde hekse. En gang skulde han til Kjøbenhavn, og da vilde den kloge kone have bud med, men han sagde nej. Så sagde hun, at det vilde han komme til at fortryde, hans røde hest kunde nemt slåes noget til. Om aftenen, da han...
Har lammene krampe, binder man en krimpeknude og binder om lammets forbov. Der slåes en knude midt på to stykker garn, så der kommer fire ender til at hænge ud. P. K. M.
Når en ko har fået kalv, så holdes der en træsko under hagdelen på den og strøes salt hen ad ryggen, og dette gnides ind i huden. Når den første gang skal ud efter kalv, skal der slåes en kniv i bjælken, og den skal den gå ud under. K. Timmermann.
Det f.irste brod, der sættes i ovnen, skal være et korsbrod, o: der slåes et kors på det. På Langeland og Ærø slåes også kors i smør. C. M. Larsen.
Når mæsken slåes i karret, må der kommes brændegløder deri, for at ingen skal gjøre øllet skade ved at se deri med onde øjne. Det er heller ikke godt at kjærne smør eller bage bro i, når nogen, navnlig fruentimmer skulde komme, der ikke er til at lide på. M. G. Krag.
Når kvæget skal på græs om foråret, må der slåes ild over det (med stål og sten). Når det skal tages ind om efteråret, bor det ske på en solskinsdag, og den, der drager med det, skal have vanter på. Ved sådan behandling trives det bedst. At. N.
I Stervbogården i Trunclerup, der nu ejes af Niels Knudsen, boede i begyndelsen af dette århundrede en mand, som hed Peder Jakobsen. Han blev gift som ung mand, imens han endnu havde en tolvårig halvsøster hjemme: Maren Jakobsdatter (fodt 31/s 1798). Denne pige blev nu pludselig overfalden af som man den gang troede et dobbelt onde, idet hun fik både...
Der var en klog mand i Vejle, der hed Jakob Frederiksen, han gik ud på landet og doktrede på folk og kræ og var en stor heksemester. Han kunde også slå øjne ud på tyve. På StoreGrundet lå li karle i et kammer en nat. De 13 var gået iseng ved sengetid, men den fjortende kom ikke hjem inden midt om natten. Så fornam han, at alle klæderne lå rundt omkring...
Jens Kusk var også en stor heksemester. En mand i Linclehallc var en stor skjelm og kunde også nogle små gavtyvestreger. En gang havde han set sit snit til at forgjore Jens Kuskes bøsse, så den ikke kunde skyde. Jens Kusk opdagede, hvem der havde gjort det; men så forgjorde han den anden sådan, at han ikke kunde lade hans vand. Han måtte så hen og bede...
