Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jørgen Bilde på Gammel-Vrå havde en skytte, der kaldtes Jørgen Skytte. En dag skulde der være gjæstebud på gården, og skytten kom hjem og havde intet vildt. Det var herren gal over. Så spurgte skytten ham, hvad han helst vilde have. Ja, gjæs. Så kom der en flok vildgjæs flyvende, og dem skod ban så nær som én. »Hvadfor han skod ikke den også?« Nej, for...
Om Niels Skytte pa Gl-Kjøgegård siger man, at de kugler, han skød med, altid ramte, og at den »guldfuks«. han red, heller ikke var en rigtig hest. Man siger også, at han endnu om natten jager i skoven på sin guldfuks. F. L. Or.
En karl ønskede at blive skytte. Gik til alters. . . Skød mod kirkemuren, og der blev et hul, hvoraf der senere altid flød tårer. E. Th.
Iver Arens vai skovrider og boede i Jægersborg, han var en stor skytte, men hver gang.han lagde et klædningsstykke fra sig, kom altid en hugoim og lagde sig derpå. Dette fortæller faders moster, som har tjent der. Kl. Gjerding.
da.etk.DS_06_0_00576
Der var én på Lundenæs, mens det stod ude i engen, som hed Per Ebbesen, det var så meget et skarns menneske i alle retninger, han havde gjort allians med Djævelen og skulde høre ham til, men fik ikke at vide, når han skulde hentes, blot så meget, at den aften kokkepigen ikke kunde få hans grød til at koge, skulde han hen. Han sagde til skytten, at når...
Lille Lars Jenn i Stubberup havde Cyprianus. Alle Skytter var bange for ham, for når han fik fat i deres Bøsser og blæste på dem, så kunde de ikke skyde mere. Han kunde skyde så sikkert, og i 1814 skød han en Engelskmand, der lå og loddede. Så sendte de ham et Kanonskud, men ramte ham ikke, da han lå bag en stor Sten. Stubberup S., Bjærgs H. Peder...
Niels Skylle på Tjele blev for gammel, og så fik de en ung skytte. En gang skulde der være klapjagt. Blot han kunde lå jægerne at se, iuden do kom ud, skulde det ikke blive td noget. . . . >Nu skal de ikke ræbbe af det.de får i dag.« De skød, og dyrene løb lige godt. De fik blot en ræv. Så måtte de have bud efter Niels. Han kunde skyde og vidste, hvor...
Der var en klog skytte på Sødal en gang. Herremanden hed Tolstrup, og så var de på jagt og vilde have haft et rådyr, men fik intet. Derover blev herren vred. Sà siger skytten: Ja, skulde de have, så skulde de nok få éu. Så gik han ind i skoven igjen og kom lidt efter trækkende med et dyr ind i gården. Niels Nedergård, Pederstrup.
Der var en skytte på Dejbjærghind, han kunde ramme alting, hvad han skod efter. De kaldte ham Mads Lunde. Det kom af, at han en gang havde skudt en juleaften gjennem et alterbrød, som han havde fæstet på den østre ende af kirkemuren. Mads Sørensen Degnebol.
En skytte vilde også lære hans søn at blive skytte. Så skulde han, når han var til alters, første gang efter at han var konfirmeret, gjemme alterbrødet, lægge det i bøssen til forladning og skyde efter kirkemuren. Drengen prøvede det, men tykte, han kunde se Vorherres legem, da han sigtede. Så vilde han ikke lære det og blev da ingen friskytte. J. B. og...
Her nede i Smidstrup er en mand, der har læst for vidt, og der blev sådan musik inde i hans vægge, de kunde høre det somme sinde ét sted og somme sinde et andet. Jens Kuskes svigersøn, der hed Thomas Skytte, havde arvet Cyprianus efter ham, og hans anden kone arvede igjen klogskaben efter hendes mand, derfor henvendte de dem nu til hende i den sag. Hun...
Bærtel Skov i Kjærgård (Najbjærg) fortalte, at han tit havde skudt på tre sorte ænder i Solsø, men kunde aldrig ramme dem, og han var endda en god skytte. Han troede, at de skulde have været der fra den tid, gården sank, og mente, at det var Djævelen selv. kirsten marie frederiksdatter, albæk.
Jens Kusk var en Gang gået hen til Uhe at skyde efter tamme Skader, der var nogle af dem. Det er dem med de runde Haler, og som vi ser i Haver og Gårde i Modsætning til Skovskader. Dem brugte han til sine Doktorsager. Men han kunde ingen skyde, for der var en Kone, der hed Sille, hun havde forgjort hans Bøsse. Hun var nemlig også Doktor og brugte af...
Jens Kusk var gået på Jagt en Dag oppe i Tykhøjet Krat, og så gik Mikkel Tykhøjet hen og forgjorde hans Bøsse, så han kunde ikke skyde den Dag. Da han nu mærkede det, så gik han hjem og lagde Bøssepiben i Bækken, der løber igjennem Smidstrup By, så Vandet rendte igjennem den, og så lavede han det sådan, at den, der havde forgjort Bøssen, skulde komme til...
En Mand i Kysing, der hed Bitte-Mikkel, han havde en Spiritus, den lignede en Tusse og lå i en bitte Æske med Bomuld. Den Mand var rig og manglede ikke Penge nogen Tider, for de lå ved Spiritussen. Så havde han en Pige, hun var en Aften ude at hente Tørv, og da kom der en Hare, som vilde lege med hende. Hun griber efter den, men den smutter væk. Hun...
I Nybølle var en kone, som skyldtes for, at hun kunde hekse, og mange var bange for hende. Skytten på Nybøllegærcl sagde altid, at det kuns var overtro, men en dag fik han troen i hænde. Han skulde nemlig på jagt, og da møder han den gamle heks. Hun tog hen ora løbet på hans bøsse, og efter den dag kunde han aldrig træffe noget, ihvad han så sigtede på....
A har kjeudtMads Lunde i Dejbjærg i min lille drengetid. Han sagde om sig selv, at han havde skødt en gård op og fået et hus for. Han gik meget på jagt sammeu med gamle Thomas Andbæk. En dag de gik hjem ad, fløj en and op. Så siger Thomas: »Den er for langt heune.« ;>Kan en se den?< siger Mads. »Ja«, siger Thomas, »der flyver den.« Mads bøssen...
Min moder fortalte om, at der var en skytte på Høgholt, som hed Knud Skytte, og da han en gang gik til alters og fik vin og brød, holdt han det i hans mund og gik ud og puttede det i bøssen, og så skød han det ind imod alteret. De siger, at det kan sees på muren endnu, det tårer ud af den af vinen. Det gik for sig ved Hellevad kirke. Så havde han altså...
Når udyr nedlægger noget kreatur, vender da ryggen E. T. Kristensen: Danske sagn 49. af det i nord, efter at udy)et er bortgået, vil skytten ej våge over det, ti de siger, ban (udyret) ej mere kommer til det ådsel; men vender ryggen i sønder, når udyret er gået bort, våger de gjærne og er forsikrede, han kommer igjen til ådselet. j. ]}.
Sidst i forrige århundrede, da herremændene havde jagten over det hele, levede der i Tønning en mand, kaldet Rævdrengen, og han kunde nok mere end sit Fadervor. Det hændte sig nemlig en gang, at skytten på Matrup traf samme rævdreng på krybskytteri i Vissing skov. Da han blev skytten vaer, ilede han ud i Vilholdt mose, som lå tæt derved, hvor skytten,...
