Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her nede i Hendrup er en bondegård, der ligger på marken et skjønt stykke sonden for byen. Så havde de en skytte i Krastrup, han var ude på jagt, og kommer ud i noget kjær tæt ved den gård og har fire store hunde med sig. Som han kommer der til, så rejser de en hare, og hundene løber efter den næsten den hele dag, men kunde ikke tage den, og til sidst...
En herregårdsskytte red ud på jagt en tidlig morgen, og snart jog hundene en hare op. Men hvor ivrigt de end forfulgte den, og hvor hurtig end jægeren foer efter den på sin raske hest, var det ham dog umuligt at iudheute og fange den. Det var også en underlig hare, for den havde otte ben, men brugte kun fire ad gangen, og når de fire blev trætte, veudte...
I Møborg var der tro gårde, som hed Vester-, Oster- og Meld - Kvolsbæk. Der var min moder født, og hun har fortalt, at i Vester-Kvolsbæk mistede de et par kreaturer, og så troede folkene, at de var forgjort. De så en hare, der løb over marken, og troede, at det var heksen. Så var der en god skytte, der hed Per Smed, ham snakkede de til, at han skulde...
Når skytten fra Qundcrupgård gik på jagt op efter Ærtbølle, kom han altid efter en hare nær imod byen. Hundene var efter den, men de kunde ikke rende den ind. Så opdagede de, at det skulde være en kone i Ærtbølle. Jens Larsen, Strandbygårde.
I Funder by levede der en gammel kono ved navn Gjertrud i en lille hytte, sammen med bendes barnebarn, en lille dreng. Hun havde flere gange ladet sig forstå med, at hun kunde hekse, og til Kristen Pedersen, der har fortalt dette, har hun en gang sagt, at det var så rart at omskabe sig til en hare, for få kunde man så prægtig narre skytterne. En dag var...
Pape på Kvistrup var så god en skytte, at han skød aldrig fejl, og kunde skyde alt det, han pegte ad. En dag traf han på en hare i Gimsing Jælled og forfulgte den den hele dag. Han skød 15 skud på den, men det var umulig at ramme den. Så troede han, at det var bossen, der var fejl ved, og gik ind i et hus for at få noget gjort ved den. Da han kom ud...
Min mand var en dag på jagt og så en hare, som han skod efter en to, tre gange, endda han var en dygtig skytte. Den ligefrem drillede ham og satte sig på enden og så på ham, ligesom den vilde gjøre nar ad ham. Så vilde han ikke skyde mere, for det var ingen rigtig hare. Mette Printz, Nordby.
Her i Lakkendrup i Hans Ovres gård boede i det mindste i midten af forrige århundrede en gammel skytte. De dage, da der kom eu grå krage og satte sig på gårdens rygning overfor, gik han aldrig på jagt, ti han troede, at det var et dårligt varsel, og at han intet vildt vilde få den dag. En dag, da han vilde på jagt, kom kragen igjen, men da tog han i sin...
Der boede en kjælling her nede i Alstrup bakker, de kaldte Skytte-Soffi, hende troede de om, at hun kunde hekse. Så var der bleven stjålet noget lærred fra Anders Holmen i Ugilt, og han går så over til hende for at få hende til at vise det igjen. Hun lovede også at gjøre det. Så skulde han komme igjen anden dagen, men så var det blevet regn, da han...
Når Jens Kusk var ude på hans doktorrejser, havde han gjærne hans hund og bosse med, for han var ikke alene en berømt mand som doktor, men tillige en god skytte. En dag, som han var henne i en fremmed egn hos en mand, der havde søgt råd hos ham, havde han taget hans bøsse for at gå sig en tur på jagt. Nu traf det sig, som han var kommen ind på en...
I Nybølle var en kone, som skyldtes for, at hun kunde hekse, og mange var bange for hende. Skytten på Nybøllegærcl sagde altid, at det kuns var overtro, men en dag fik han troen i hænde. Han skulde nemlig på jagt, og da møder han den gamle heks. Hun tog hen ora løbet på hans bøsse, og efter den dag kunde han aldrig træffe noget, ihvad han så sigtede på....
Sidst i forrige århundrede, da herremændene havde jagten over det hele, levede der i Tønning en mand, kaldet Rævdrengen, og han kunde nok mere end sit Fadervor. Det hændte sig nemlig en gang, at skytten på Matrup traf samme rævdreng på krybskytteri i Vissing skov. Da han blev skytten vaer, ilede han ud i Vilholdt mose, som lå tæt derved, hvor skytten,...
Niels Skylle på Tjele blev for gammel, og så fik de en ung skytte. En gang skulde der være klapjagt. Blot han kunde lå jægerne at se, iuden do kom ud, skulde det ikke blive td noget. . . . >Nu skal de ikke ræbbe af det.de får i dag.« De skød, og dyrene løb lige godt. De fik blot en ræv. Så måtte de have bud efter Niels. Han kunde skyde og vidste, hvor...
En aften var han fuld. Så sagde de til ham: »I aften kan du ikke sætte en kugle i centrum.« »Jo, død og pine kan aså, når I vil hente mig min bøsse.« Hvor de skulde sætte skiven? »I kan d. og p. sætte den der henne på det gab.« Det var så mørkt, at han kunde ingen ting se, og han var så fuld, at de måtte trække ham der ud. Så satte de gabet sønden om...
Der var en gammel skytte på Tjele, som hed Niels Skytte, og han kom en gang til Ørum kro og sad og svirede der. Så kom han til at sige, at han let kunde ramme det gab, der sad henne i ladevæggen, og de påstod, at det ikke kunde lade sig gjøre i sådant et mørke, en kunde knap se en hånd for sig. Det kom til et væddemål, og han skulde så til at prøve. Så...
Jørgen Bilde på Gammel-Vrå havde en skytte, der kaldtes Jørgen Skytte. En dag skulde der være gjæstebud på gården, og skytten kom hjem og havde intet vildt. Det var herren gal over. Så spurgte skytten ham, hvad han helst vilde have. Ja, gjæs. Så kom der en flok vildgjæs flyvende, og dem skod ban så nær som én. »Hvadfor han skod ikke den også?« Nej, for...
Der var en klog skytte på Sødal en gang. Herremanden hed Tolstrup, og så var de på jagt og vilde have haft et rådyr, men fik intet. Derover blev herren vred. Sà siger skytten: Ja, skulde de have, så skulde de nok få éu. Så gik han ind i skoven igjen og kom lidt efter trækkende med et dyr ind i gården. Niels Nedergård, Pederstrup.
Om Niels Skytte pa Gl-Kjøgegård siger man, at de kugler, han skød med, altid ramte, og at den »guldfuks«. han red, heller ikke var en rigtig hest. Man siger også, at han endnu om natten jager i skoven på sin guldfuks. F. L. Or.
Fruen på Rosenvold havde en skytte, der kunde skyde alt, hvad han sigtede efter, for han var friskytte. Eudag han var på jagt, kom der en kugle imod ham, men han holdt hans hat op og tog den i, og så lagde han den i bøssen og sendte den lige tilbage igjen. Da kom der bud, at herren på BarritsJcov var bleven skudt ved hans egen kugle. Han kuude jo ikke...
Der var en skytte på Dejbjærghind, han kunde ramme alting, hvad han skod efter. De kaldte ham Mads Lunde. Det kom af, at han en gang havde skudt en juleaften gjennem et alterbrød, som han havde fæstet på den østre ende af kirkemuren. Mads Sørensen Degnebol.
