Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
184 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: skytte
En omrejsende tigger. Kristen Selde, kom til Jens Mogensens, hvor min fader tjente, og fik lov at blive der om natten. Samme Kristen var en underlig fyr, der havde den sære skik at gå oppe på gulvet, når lyset var slukket, helt nøgen, og klappe sig selv på kroppen, så snart de andre var i seng. Det vidste man, og det kunde være morsomt at spille ham et...
da.etk.JAH_06_0_00148
Jeg har hørt tale orn Rakker-Hans, Pludder-Mads, Rakker-Mads, Svend og Niels Jæger, der havde for skik at sige: “1 mark for e krek å ta o, 4 skilling for e kat å flo”. Rakkerhans hk en gang betaling for at tage skindet af en hest på Lindenborg. Men da han hk pengene i lommen, skyndte han sig af sted, alt hvad han kunde, uden at tage skindet af hesten....
da.etk.JAH_05_0_00643
I Vrove boede mange rakkere, og det var skik, at når en mand havde en gammel krik, som skulde skydes, sendte han bud til rakkerne, at de skulde komme og tage huden af den. Så træffer det sig en dag, at en mand havde en krik, der skulde skydes, og han sendte bud til rakkerne. Der kom også snart en gammel kone, som skulde forrette arbejdet. Det var...
da.etk.JAH_05_0_00607
Der var tolv rovere i Blåkjær skov oppe ved Vejle, og de sendte en mand af deres bande hver aften til en kro, der lå sonden for skoven for at trække folk til at gå gjennem den og sådan fange noget. En aften, denher afsending han kom der, så kom der en uldkræmmer kjørende ad kroeret med et sværige store læs uld på hans vogn, men han var nu bleven...
da.etk.JAH_05_0_00416
Der var en skytte på Urup, han var så berømt, for han skød aldrig fejl, ihvad han skød efter. Så var det en dag, hans herre sagde til ham, at han skulde gå ud og skyde en hjort, og det gjorde han jo, han var ude så meget som et kvarters tid og kom så med hjorten. Så sagde herren: Hvordan det kunde være, den sådan havde svedt. det var dog så mærkeligt med...
da.etk.JAH_05_0_00135
Der var en skytte på Eskjær, der hed Mørk, han gik jo meget på jagt om vinteren ovre i Tise. Så vidste en mand i Tise Torp, der hed Mogens, godt nok, at der lå to harer i heden tæt sønden for hans hus, dem tykte han ikke, han vilde unde Mørk. Denne kommer så en dag og rejser først den ene og skyder efter den, te haglene de foer langt hen uden om den, og...
da.etk.JAH_05_0_00133
Der var en gammel krybskytte her ude ved Matrup, han gik en dag og skød ællinger i en lille sø — der er jo så mange småsøer der ude. Da træffer det så uheldigt, at den Matrup skytte tillige med nogle flere han kom, og de kjendte jo ret godt Mikkel og råbte, at han skulde komme i land, for helsen skød de ham. “Ja, a skal nok komme i land”, siger han, “men...
da.etk.JAH_05_0_00132
Ejeren af Rask liavde en skytte, som havde fældet en hjort af kongens, og han blev greben på fersk gjerning og ihjelskudt som krybskytte. Men dermed var sagen endt, også hans herre skulde lide, og hvem hans herre var, skulde liberiet godtgjore. Til den ende slæbte jagtbetjenten den dræbte skytte med sig. Imidlertid faldt mørket på, og da det var en kold...
Der var en gammel skytte på Tjele, der hed Knud Skytte, han vilde se, hvad forskjel det kunde gjore med at smøre hans støvler og ikke smøre dem. Så smurte han den ene og ikke den anden. Den støyle, der ikke blev smurt, den varede ikke uden en dag længere end den anden, og siden den tid smurte han ikke hans støvler. Han bildte også folk ind, at han havde...
da.etk.JAH_05_0_00124
Hver pintse skulde de have dem en pintsemaj. Så var de unge der ovre fra Gammelby i Lceborg en gang på gården Estrup og vilde kjobe så meget en kjøn ung bøg. Men de kunde ikke få den, da den var for kjøn til dem. Den stod i norresiden af skoven, og der er jo en stor mose imellem skoven og Læborg. Så var der en gammel skytte på gården, der tillige med var...
da.etk.JAH_04_0_00038
Min kones fader, Knud Kristensen, lærte forstvæsenet på Rydhare. De kaldte ham Først spotvis "den grønne dreng". Det var en gang, folkene i loen havde bundet to tønder rug sammen og vilde prøve, hvem der kunde tage dem på sig og rejse sig med dem. Da kom han sulten og træt hjem fra jagten i det samme og stod og så på dem og siger så, at det troede han,...
da.etk.JAH_02_0_00420
Mads Tyklund kom en dag hen i smedjen. Så stod der nogle flere, og han bød dem til, at de måtte bruge hans ende som ambolt, og vilde vædde med dem, at de skulde nok blive kjede af det før han. Det kom også til at passe, skjøndt de arbejdede trolig. Når han gik til Horsens, tog han altid et helt brød med sig, og så tog han hans smørbøtte og smurte selv...
da.etk.JAH_02_0_00416
Speitzer var så slem til at banke hans hovfolk. Så havde han en dag banket en stor dreng. Det var broder til Kræn Gatten. Kram Hornum fra Vester-Hornum har fortalt, at han så det. Dagen efter, da Kræn Gatten var til hove, og de havde ophøstet og gik og rev, holdt han sig noget tilbage, for det Speitzer skulde komme hen til ham. Det var sådan i en...
da.etk.JAH_02_0_00256
Der var en gang en amtmand i Skanderborg, der var et doggerhoved på avlsvæsenet. Han havde været kongens staldmester og hed Rosenkrands. Han vidste nok at', at der var noget, de kaldte havre, og da han en dag red med skytten gjennem noget hør, sagde han: "Det er vel havre?" Nej, det var hør. Da de strags efter kom gjennem et fald vikker, sagde han: "Så...
Der fortælles, at da Estrup by blev indlagt for at danne herregården, da var der én mand, der var selvejer, ham kunde herremanden ikke hverken med det gode eller med det onde få til at afstå hans gård, men de andre gårde, som rimeligvis var fæstere, havde han da faet alle til hobe. Så en aften, den bonde kom fra Ribe, så lod herremanden hans skytte lægge...
A kan huske, vi måtte her fra gården have to vogne af sted til Lerkenfeldt med tiende, en studevogn og en øgvogn. Tiendetageren hed Jørgen Skytte og boede i Morum, og vi måtte ikke kjøre kornet ind, inden han havde været der og taget imod den. Min fader gik ud for at passe på, når han kom. for at få ham til at komme Først til sig, så at han betids kunde...
da.etk.JAH_02_0_00103
Det sidste vildsvin, der blev skudt her, og som min fader kunde mindes noget om, det blev skudt heroppe ved skoven i min faders drengetid. Manden, som boede i Klavsholm gård, hån var skytte for dem på Refstrup, og derfor var han fri for hove, og sa var han også den første sognefoged, min fader havde hort tale om. Ingen andre måtte have jagtgeværer end...
da.etk.JAH_01_0_00394
Den gamle Peder Svas, en skytte på Lønborggård, var med til at skyde de to sidste ulve her på egnen. De blev ved at forfølge dem fra Lønborg og tog dem i Alslev mølledam. Ebbe Alexandersen Smed, Torstrup.
da.etk.JAH_01_0_00360
Min broder var skytte pa Rydhave. En aften siger hans husbond til ham : > Kan du skaffe mig en hjort i morgen? vi skal have fremmede en af de første dage.” Han svarede ja og rejste af næste morgen ud i skoven og under bakkerne, hvor han vidste, hjorten havde sin gang. Så får han øje pa en ulv, der lå i ensleje; han tænkte forst, det var en ræv, men da...
da.etk.JAH_01_0_00357
1812 var der en ulv her i Salling, der holdt sig til egnen ved Skive. Så en nat dræber den et fol pa Gammel-Skivehus mark, men far det ikke med sig. Skytten pæ Skivehus bygger sig da et lilla skjul tæt ved, hvor det dode fol ligger, for at lure pà ulven. Da ulven sa næste nat kom for at fortære foliet, skod skytten den, idet den vilde svømme over Skive...
da.etk.JAH_01_0_00354
3