Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
Der boede en kone i Hjorslcv, som de kaldte Kristiane Odense, fordi hun var født i Odense. Hun tjente en tid på Ørslevgærd, mons hun var pige, og hun var så umådelig dygtig en stuepige, når man skulde domme efter hendes egne ord, for når hun bar ud fra bordet, så kunde hun bære tolv dusin porcellænstallerkener, der var stablet oven på hverandre, og der...
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
Fra gammel tid var Grindsted meget ringere end nu, sognet var usselt og ubeboet, og de havde ingen heste. En dag kjorte sognefogden med sine stude til Vejle, og da han nu kommer til skjellet imellem Grindsted og Billum, da ligger der et fruentimmer i vejgroben og er sygt, hun skulde fode. Det var jo en af deher natmændsfolk, hendes mand var gået fra...
I Ørby var der indtil 1857 et majtræ, en stor ask, på gadejorden, der hvor nu en skomagers teglhængte hus er bygget. Under dette træ lå en del store sten, på hvilke bymændene sad, når de samledes og forhandlede om almindelige anliggender. Lignende store sten lå i Kolby lige overfor kjøbmand Nielsens hus på den anden side af gaden og kaldtes også der...
At kjærne smør Kjør stiltiendes ud. og den sand. som sidder på bjulsnavet, skur kjærnen dermed indvendig, hæld floden forst af, når du kommer hjem. p. HanaeD.
Når kvindfolkene havde haft tintallerkenerne nede af tiurækken og skuret dem, så blev der til sidst med skurevisken lavet et kors på hver, og ved hver af korsets ender blev der lavet en runddel. Derefter blev de så stillede op igjen. .lørgen Pedersen, FUijstrup.
Hvis en pige har en streg på sin arm, er det en giftestreg. Lars Frederiksen. Fingrene.
To mænd i Vilslev hjalp hinanden med høslæt. Det ene sted fik de fæsuppe, det andet sted fik de skuldesuppe. Den mand, hvor de fik skuldesuppe, han priste dem, det var jo hans egne, men den anden sagde: Ja, da priser a D. annamme mæ æ fæsuppe. Jørgen Jørgenseu, Jæruved.
Når gårdmændene havde møde ved gadekåwen, havde oldermanden en stok, og den blev der skåret en skure i for hver mand, der ikke mødte. Når de så holdt mortensgilde, måtte hver mand, der var udeblevet, give en pægl for hver gang, han var bleven væk. Senere blev det gilde lagt hen til næstkommende søndag, men fra først af var det jo mortensaften. Jørgen...
Her holdt de grandestævne. Grandefogden havde en kjæp for hver mand i Jerup, og når en mand havde tøjret over på en andens mark, skulde han have en knæpping (o: skure) pi hans kjæp, eller han skulde knæppes, som det kaldtes. Den gjaldt fire skilling, hvad enten det var i korn eller græs. Så skulde de samles på en bakke her midt i Jerup by, der kaldtes...
Til langt ind i dette århundrede måtte gårdmandskonerne gå med til høstarbejdet, og huset stod da tomt for folk eller passedes af børn. Sådan gik det en gang i Boddum, at mand og kone var i marken, og en tøs på 12. 13 år var ene hjemme. Ad middag kom moderen hjem for at se til maden, og så spurgte hun: Har der ingen fremmede væiet? Jo, der har været...
En røgter, som tjente pa Vester-Kejlstr up, gik en aften hjem fra Kjærsgård mølle. På vejen hjem blev han ved et dige overfalden af en mand, der slog ham ihjel og bar liget til Vester-Kejlstrup, hvor han brod et hul i muren ind til kostalden og smed det der ind. Næste morgen, da folkene fandt liget, blev det baret ind i salen og en læge hentet. Her inde...
Da min moder tjente i < Ilsemagle præstegård, skete det, at hun en mørk aftenstund havde glemt noget tøj nede i haven. Da hun gik for at hente det, så hun en lang hvid en, der stod og rakte armene ind gjennem vinduet til karlekammeret. Min moder, der ikke var bange, troede heller ikke. at det var et spøgelse, men derimod, at det var en tyv og skjelm....
I en by 3, 4 mil vest for Vejle var det en gang skik, at man om julen udklædte en stor dukke, som skulde forestille Jesusbarnet, og man drev nu sine løjer med den ved legestuerne. Den sidste gang de brugte den skik, drev de deres kådhed meget vidt. Forst dandsede de i laden og havde deres morskab med den der. Derpå gik de ind i storstuen, men glemte at...
Vi havde her i gården to dyner, hvori der ikke var andet end havreavner. Dem lá a på i mange år, siden a blev gift. Når husene lå solret, havde vi en skure i vinduet, hvorefter vi kunde se, når det var middag. Morgen og aften kom af sig selv. Vi spiste meget ærtebrød. Det var så pænt gult at se til, men det smagte ikke godt. Fårup og Sabro.
Vi havde kun et timeglas at rette os efter hjemme, og ingen i Ølgod havde stueklokker. De havde en skure i vinduet for at se, nar det var middag. Hos os var stregen ikke helt nøjagtig, sprøjsen skulde være over stregen, når klokken var tolv. Det er jo skyggen af vinduessprøjsen, der skal falde sammen med skuren. Letbæk mølle.
Skipper Kristen Melsen i Harrvig forstod sig ikke det mindste på landvæsenet, og hans kone måtte da sørge for det. Hun stillede ploven for ham oppe ved enden af ageren, og hun plejede så at sige til ham det var sådan blevet hende et mundheld: Lad det nu gå i den skure, til æ byg bliver sået. Hun hed Rebekka Kirstine Sand og var lidt af min familie....
Her havde de markmænd. Han havde en kjæp, og på den havde hver mand i byen sin plads. Nar hans køer gik i en andens korn, blev der skaret en skure. Mændene samledes ved Mikkelsdagstid for at gjore boderne op. De fik brændevin ind i et fad, og det gik rundt mellem dem, og de søb det ind med en ske. Så havde de jo også ager om ager. Henne i Ah var der en...
Når en mand blev borte fra viet, så blev der skåret en skure i tællen. Hver mand havde sin tæW; sådan kaldtes en flad pind med mandens navn på. Når oldermanden gik ud og slog på trommen, havde han hele det knippe tæller med. Kristen Rasmussen, Favsing.
