Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Voldborg aften, mens blusset brændte, blev der løftet tre gadebasser. Der blev stukket en stiv stang ind imellem vedkommendes ben, og så blev han løftet op af to andre karle. De skulde vel have stangen op på skuldrene, men det kneb jo, når han var tung og kraftig, og så var det også nok, at han blev hævet fra jorden. Efter at blusset var brændt ud, gav...
En kone i Tirstrup søgte op til kroen en søndag eftermiddag, hvor hendes mand sad og svirede. Hun får en anden til at gå ind og sige, at der var én ude, der vilde tale med ham. Han kom så ud, og konen sagde jo, at han skulde følge med hende. Ja, så vilde han ind at sige farvel. Nej, det var der ikke tale om, og hun trak af med ham. Da de kom om til...
De havde jo bindestuer, og når de unge kom sammen, så målte de af to og to, pige og karl, dem, der var lige gode til at binde. De var rede til at pukke på hverandre, så der blev noget bestilt. Rinkningerne lå på bordet, og garnet derfra gik over krogen i loftet. Hver 20 eller 30 favne blev der slået knude for, så kunde det ikke så let komme i urede, og...
Mændene havde lange kjoler med grumme store kamelhårs-knapper rundt om på ærmerne nede for hånden. Dernæst meget lange rødbrogede drejls undertrøjer, som snart ikke var til at slide op. Kvinderne havde kåber, der var kantede med foderværk ned forpå, og så ryesskjorter med hver tråd lige så tyk som en hovedlagstrikke. De havde puder omkring hofterne at...
Gjølboerne gik altid i hvide klæder og med sorte lådne huer. De havde enge i fæste fra Birkelse, og når de så kom og betalte engpenge, så det morsomt ud med alle de hvide mennesker med store sorte hoveder, som kom der ovre fra. På fødderne havde de istræsko, det var blot nogle stumper fjæl, der var bundne på fødderne som skøjter og med skarpe brådde...
Min kones fader, Knud Kristensen, lærte forstvæsenet på Rydhare. De kaldte ham Først spotvis "den grønne dreng". Det var en gang, folkene i loen havde bundet to tønder rug sammen og vilde prøve, hvem der kunde tage dem på sig og rejse sig med dem. Da kom han sulten og træt hjem fra jagten i det samme og stod og så på dem og siger så, at det troede han,...
Mads Tyklund kom en dag hen i smedjen. Så stod der nogle flere, og han bød dem til, at de måtte bruge hans ende som ambolt, og vilde vædde med dem, at de skulde nok blive kjede af det før han. Det kom også til at passe, skjøndt de arbejdede trolig. Når han gik til Horsens, tog han altid et helt brød med sig, og så tog han hans smørbøtte og smurte selv...
Der boede en stærk mand i Sharp sal Ung, som gik under navnet Søren Rasmussen. Han kom en dag til Løgstør og vilde kjøbe reb ved en rebsláer. Ja, han så på ét stykke og et andet stykke, hvad han havde mest brug for. Så står han sådan og giver sig til at rykke på det. Da bliver rebslàeren gal og siger: Du er da ikke så tåbelig, at du tror, du kan rykke...
I Kirkeby sogn ved Svendborg levede en gang en kjæmpe, som kaldtes Stærke-Esp en. Han blev født i et lille hus i Slæbæk og levede der hos sin moder, som var bleven enke. Om sommeren måtte han for en del passe koen på marken, og kom da tit ned til stranden med den, og her traf det sig så en gang, at der kom en havfrue op af vandet og fik ham til at patte...
Min kones bedstefader, Lavst Hjulmand i Viv/m østervnark gjorde hove til Avnsbjærg. Han væddede en gang med de andre karle, da de var ved at gjøre korn rent og få af laden, om at han skulde bære 4 tønder rug fra laden og op i borggården. De væddede om en kande peber, det var al tid deres væddemål den gang. Så skulde de binde to sække sammen og hænge dem...
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
Her nede ved Marrebæks Rende i Sandbjærg går der en Bro over Landevejen, og der red jeg en Aften lige i Tusmørket. Så ser jeg en Person en tre, fire Agre fra mig eller så meget som en 30 Alen fra Vejen sætte lige tværs over Marrebæks Rende og fortsætte op ad Marken på den anden Side. Han havde et lyst Stykke over Skulderen omtrent af Form som Bagsmækken...
På den gamle Landevej gjennem Grimstrup, en tusend Alen vest for Kirken, har man set en Mand ved Nattetid gå med en Hammelstok på Skulderen. pens. Lærer Jørgensen, Grimstrup. Grimstrup S., Skads H.
Vorter kan sættes hen på følgende Måde: Man tager en Ært og overgnider alle Vorterne dermed. Derefter går man baglænds hen til et Vandhul og smider Ærten over Skulderen ud i Hullet. Det skal altsammen gå stiltiende for sig, og man må heller ingen fortælle det til. Heller ikke må man gå hen til Vandhullet, inden Vorterne er væk. Men når Ærten rådner, så...
En Mand fra Rostved, Svenning Jørgensen, havde været i Æbeltoft med sin Kone og kjørte hjem om Aftenen. Udenfor Byen kom der to Personer imod dem, den ene greb fat i Siden af Vognen, og den anden i Bagsmækken. Manden lod nu Konen tage Tømmerne, bøjede sig ned og greb den ene af Kjæltringerne i Skulderen og hvistede ham sådan op i Vognens Bagkurv til sig...
For mange År siden loserede en holstensk Hestepranger ovre i Bræsten Kro, og han havde mange Penge med sig i en Læderkat. Han vilde så drage derfra igjen og rejste sønder på ned igjennem Hvolbusk. Men han forsvandt helt, og hans Familie lyste om ham, men han var væk og blev væk. Nogle, der var komne igjennem Skoven, havde hørt Skrigen og Spektakel, men...
Der har ligget en stor Borg på Samsø, som hed Brattingsborg. Her boede en ung Røverhøvding, som var Anfører for en hel Del vilde og rå Karle, der hærgede rundt omkring på Jyllands og Fyens og Sjællands Kyster. En Dag, da de lå ved Jyllands Kyst, gik Høvdingen alene op i Landet og opdagede en Mils Vej fra Stranden en stor Borg, som han fik Lyst til at...
Der er et Epitafium i Vang Kirke over Mads Laursen Bartskjær. Han kurerede mange Folk, og der fortælles, at der kom Folk endog langvejs fra for at søge Hjælp hos ham. Men der hjemme på Egnen trak de på Skuldrene af ham. For så at vise, at han kunde noget, brækkede han Benene af et sort Lam og af et hvidt Lam og byttede dem om og kurerede Lammene, så det...
Der var en Præst i Saltum, der hed Milling, han var slem til at svire og bande og sakkentere. En Gang skulde han til Gjøl at præke i Vakancen. Så sagde Kusken til ham en Dag, de var ude at kjøre: »Husker I efter, Fåer, at I skal til Gjøl at præke på Søndag«. Han svarede: »Er det så snart ved de Tider, da skal de Satan ta' mig også få.« Så kom jo Dagen....
På Slubbergård boede der en Gang en Herremand, der lod Trandum Kirke bryde ned. Da de så vilde kjøre Kirkeklokken hjem til Gården og kjørte over en Bro over Stubbergårds Sø, sank Heste og Vogn og Klokke ned i Søen, og der blev Klokken liggende. Der går det Sagn, at man kan høre den ringe i Søen hver Højtidsaften. Da Herremanden, som hed Juul, var død,...
