Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Skuderløse gade ligger to majsten. Der sad mændene forhen på dem og drøftede byens sager. De sad rundt omkring på kanterne og havde en ølkande stående imellem sig på midten af stenene. Når der skulde betales mulkter, betaltes de i form af øl. Majgreven stod på majstenen og holdt sin tale til folket, når der skulde rides sommer i by, og derfra steg han...
Ane Lars Jeppes havde som Barn med sin Moder en Aften været ude på en Udflyttergård at bede om Mælk, og på Tilbagevejen kom de forbi Ole Hans's Stubbe. Der så de ganske tydelig et Læssetræ med en hvid Hue på Toppen spasere omkring langs Vejen. Da pegede Barnet ængstelig på det og spurgte Moderen, hvad det kunde være. Hun tyssede på Barnet og sagde: »I...
En Trold var bleven vred på St. Peders Kloster i Næstved. Så fyldte han en Pose med Sand, og hvor han tog det, dannedes Præstø Fjord. Så marserede han ad Næstved til. Men en Ellekvinde snittede Hul på Posen med sin Pennekniv. Sandet dryssede nu ud, og deraf blev en hel Bakkerække. Men der sees alt imellem en Tværdal, idet Trolden gjorde et lille Hop, og...
Der står en Træstub (en Hvidtjørn) på Niels Thomsens Mark i Skuderløse. Det er betinget i flere Slægtled, at den ikke må røres af Brugerne af Gården, da der menes at være lagt en Forbandelse over den, og der menes at ville komme Ulykker f. Ex. på Kreaturerne, hvis den ryddes. Mange har set Lys brænde under den Stub, og jeg har selv set en Lygtemand hoppe...
Det var forhen meget almindeligt, når man gik fra Gilde om Natten, at tilbyde Lygtemanden en Treskilling (det skulde da i alt Fald være et ulige Antal) for at følge sig hjem. Gav de ham intet, så fulgte han dem ud i Mosen, og så kunde de gå der og tosse, til det blev Dag. Lærer P. Nielsen, Skuderløse.
Min Moster Ane tjente hos Hans Kristensen i Rettestrup, Vejlø Sogn. Han var en Varulv, hvilket blev bekjendt en Gang, da han og Konen var kjørende til Næstved. Da de kommer på Vejen ved Ole Hansens Stubbe i Rettestrup, så siger han til Konen: »Hold Tømmen lidt, mens jeg går om bag ved Stubbene, og hvis der kommer noget, slå så fra dig med dit blåtærnede...
På sin Vej fra Borre til Gurre færdes Kong Vollermand ad Landevejen efter Næstved. Det traf sig en mørk Efterårsnat, at en Bondekarl, der tjente i Vester-Egesborg og havde besøgt sin Kjæreste, der tjente i Kjøng, på Tilbagevejen derfra passerede Vejlebroen, og der mødte han et Uhyre, som de kaldte for en Gjødemo'r. (Nedenunder Vejlø Prædikestol sidder...
Smed-Lavs i Rettestrup havde i sin Ungdom Tjeneste hos Gårdmand Mads Baskerøv i samme By. Han havde Cyprianus og kunde gjore allehånde Kunster. En af hans første Bestillinger var at kjøre i Kongerejse, og Mads formanede ham da til, når han kom hjem om Natten, at kjøre ind gjennem Porten, kaste Tømmen på Stenbroen, forlade Kj øretøj et og gå i Seng. Det...
Min faders heste var blevne syge, også havde vi en smed fra Tarup ved dem, der var noget klog, han hed BondeBanke Per. Han bildte mine forældre ind, at de var forgjorte, men han kunde ikke selv gjøre det i stand, og så fulgte han selv med til den kloge kone i Tjornehoved. Det var en rigtig beskidt so, og hun var så snavset, at det var forskrækkeligt. Han...
da.etk.DS_07_0_01696
Min moster, Ane Lars Jeppes, havde mange børn. Så havde én af nabokonerne, der kunde hekse, fået hastet skrig på en af dem, så den tav ikke, hverken dag eller nat, os brolede 14 nætter og dage. Så måtte bun af sted til den kloge kone i Tjørnehoved ved Præstø, der lige straks kunde sige, i hvad ærende hun kom, og fortælle, at det var et ondt menneske, der...
Ane Christens i Vejlø kuude stille blod og stryge og læse over gigtsvage folk. Hun stod og gloede lidt på det og strøg og læste. Jeg hørte en gang, hun sagde: Vorherre og st. Peder . . Vi havde en gang en tjenestedreng, der skar en finger af i hakkelsekisten. »Da skulde og den Onde . ..« udbrød han i det samme, og så kom der i en fart bud efter Ane...
Min moster, Ane Lars Jeppes, bavde i sin ungdom tjent i Skallegåideue i Rønnebæk sogn. Her blev madmoderen heftig syg og lå længe, men kunde ikke slippe af med livet. Så siger manden til Ane: »Nu skal jeg sætte en tækkestige til buset, og da vi lige har bagt, tag så et brød og kryb op og vend det tre gange over skorstenspiben.« Det gjorde hun, og i samme...
Mads Baskerov i Rettsstrup havde også ondt ved at dø. To af byens kloge mænd, byens skrædder og smed, var de eueste, der kuude læse i den hellige bog, og de skiftedes da til at sidde og læse for ham. Han holdt ikke selv af det, meu familien vilde nu, at de skulde være der. Ea nat, som skrælleren sad og læste, horte de en svane baske på vinduerne, men...
Mads Baskerov i Bettestrup plejede gjærne i høhøsten at beordre folkene blot at skaffe høet hjem i tofteporten, og så vilde han selv besørge det fra vognen ind i høladen. Imidlertid kom Lars en gang hjem så betids, at det forrige læs ikke helt var afla>sset, og han ser da Mads stå ved siden af vognen i porten og ryste i skjøderne af sin skindpels,...
På Vejløgård levede for en 50 år siden en birkedommer Liitken, som kunde mere end sit Fadeivor. Han havde en gammel kusk, som kaldtes Kusk-Rasmus, og han kom en gang kjørende fra Næstved gjennem Vejlø b}7 ud efter Vejlø-gården. Omtrent midt vejs derimellem standsede imidlertid vognen, uagtet der var kraftige sorte heste for, og de var ikke i stand til at...
Smede-Lars fra Reitestrup havde lært hos den kloge smed i Fårup, der ejede Cyprianus. En gang havde han været hjemme i besøg i Rettestrup, hvor han var barnefødt, og gik ved nattetid tilbage til Fårup, og da så han med forundring, at der var ild på i smedien. Han listede sig nu bag om den og ind i et halvtagshus eller bod, der brugtes til at stå i, når...
Cypriauus kunde kun erhverves ved, at man sov med den tre torsdag nætter i træk på det bare bryst. Den tiende, der havde den i sit værge, kunde ikke blive af med den, og den kunde brændes og begraves, men kom stadig tilbage. De ni kunde godt have den og gjøre kunster med den, og endda blive af med den. Men det var jo ikke godt at vide, hvem der var den...
Vi havde en gammel husmand, der hed Jørgen Kristensen og vist over 50 år havde tjent på Gavnø. Han gik meget tidlig ud om morgenen for at fodre. Flere gange havde han da mødt en hare ude på dæmningen, der førte ud til gården og øen. Den hare var der mange, der havde set sådan på visse tider. Den sprang ud i vandet, og han vidste godt, det var ingen...
