Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Hansen fra Højest på Agerskov mark var møllebygger af profession og sådan en morsom mand. Han vilde en dag ud til Tonder, og så kom han ind i et værtshus imellem Tonder og Kloster, der kaldes Damhus. Der sad et par advokater inde, og de vilde narres med ham, for Jens Hansen kunde nok stille sig an, som han var stjampe, og det gjorde han altså nu. De...
Mægtig brugt som forstærkelsesord: mægtig stor, mægtig rask; wessom: omtanke og snildhed; sløv: lun, snu, også lidt snedig; nøj kon: noget korn, alm.; bryste: give die; nætting: myg; påld: større gris; kuot eller knoort: større kalv: skatårn: skrald: pollm: plaske; ollm: vade: anndsk: give agt på; de anndgav a et: gav ikke agt på; de er a et tære får:...
Der var en kroerdatter, der døde. Så fik de fat i en sypige, der skulde hjælpe den afdødes søster at sy ligtøjct, det var nu skikken den gang. De sidder altså ved bordet og syer, og så falder det sypigen for munden: Tor du sidde ene her inde? For liget lå på strå i den samme stue. Ja, det turde hun godt, og så går sypigen ud, men datteren sidder og...
I Tyvelse, Midtsjælland, boede for flere år siden et gammelt ægtepar, som man af og til nok kunde have lyst til at have lidt løjer med. Manden hed Anton Kristiansen, og konen Margrete. Hun var næsten stokdøv, men en gang det var tordenvejr, hørte hun dog et meget stort skrald, og hun råbte da henne fra sengen til manden: Nå, Antoni, slog du nu...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
Anders Post boede i et sted lige vesten Kjærshoved, og han var slem til at stjæle. En gang var han til Gjelleruplund marked og kommer til at stå bagved et par mænd, der lige havde fået handlet og skulde ind og have lidkjøb. Så skulde manden til at betale studen, han havde kjøbt, men da står Anders Post bag ved og snapper en femdalerseddel fra ham. De...
Henne i Retrup var der forhen ingen bro over åen. men kun et gangtræ. En dag kom Kræn Molgård fra Ketrup til degnen Brøndum fra Lime nede ved det gangtræ. Sa vilde han have at vide af ham, hvem han var; og derefter vilde Kræsten gå først over træet, så degnen kunde komme bagefter. Men da han kom over, rev han planken af, og degnen faldt ned i aen. De...
Jeg har hørt betegnelsen for fangsten således i mit hjem i Alstrup. Når deringen var fanget, sagde man: Bommeskrald eller: Tus. 1. Niels te Kræens eller: Tus (?). 2. En par. Eller: Ham, dæ lo grimm Jakkob go lus. 3. Nok. 4. Frisk op. 5. Paris. 6. Jeppes kywlinger. 7. Klavs. Eller: En og halvanden og to og halvtredje. Eller: Den knavvere skrædder...
I den gård her, der ejedes af Hans Bartskjær, havde de en pige, son de ikke kunde få op om morgenen. Så havde hun den vane at ligge med roven ud over sengefjælen, og da Hans Bartskjær nu klager sig til naboen, Hans Brodersen, over det, så siger han: Kunde det ikke gå an at vække hende for skræk? Ja, de kunde jo provo det, og så skulde han komme derind...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
I min væv kunde det om natten give ét skrald efter det andet. Folk mente, at den var af et træ, der var blæst omkuld i vindfald ia: storm). Det ér faldt i vindfald, siger man. Haslum.
Farup havde en byhjøvre, der bed Niels Gade, det var en meget dygtig mand. Han havde det sådan, at han kunde stå hjemme og kalde pa fårene, som gik ude i engen, og sa kom de. Han tog sin pisk, slog med den tre skrald, og det havde han en særegen færdighed i, så de kunde mægtig høre skraldene helt til Ribe. Derefter gav han et par råb, og så kom fårene....
A er født det år. de skrev de tre syvtaller, akkurat på Voldborg dag. Min fader det var en bondemand ligesom a, men ban bavde æpå hans død at sige den fejl, de han vilde gjærne have for mange dråber af det klare. Min moder hun var kommen ud af den store ende af ægget, hun havde nemlig en gammelmoder, der havde været præstedatter en gang, men der var...
Pastor Lassen sagde til konfirmanterne: Nå, børn, hvad siger I om aftenen, når I lægger jer? Ja, vi siger: Nu lægger vi os i Jøsse navn. Nej, sådan skal I ikke sige, I skal sige: Nu lægger a mig Fanden tærske mig i mit lejj, nu skal Fanden vær' af mig at fejj. Når han kom til kirken og kom ind, løb han op imellem stolene og slog hælene bag op i...
En svinekjøbmand. Kristen Refsgård i Ulfborg, kom til pastor Fogh i Tørring og spurgte, om han havde svin at sælge. Da han havde set dem, spurgte han igjen, hvad de skulde koste. Præsten vilde nu endelig have ham til selv at sige, hvad han vilde give. Han bød da også en god pris og var vis på, at ingen kunde gå højere. Nu skal a da give det et...
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: Tokker do, te de æ kuen å...
En mand og en kone var gåede til sengs om aftenen. Da giver det med et et farlig stort skrald, og så siger konen: Er det varsel, så varsl igjen! Med det samme giver hun et skrald nok så stort. Så bliver de noget forbavsede ved det, og manden tager ordet: Da vil a sige det én gang til, for alt skal ske tre gange; da varsl igjen! Så giver hun atter et...
Henne i Rætrup var der forhen ingen bro over åen, men kun et gangtræ. Så traf den gamle Kræn Molgård i Rætrup der på degnen Brondum i Lime. Han vilde forst have at vide, hvem han var, og så vilde han gå forst over træet. Degnen går så bag efter, men da Kristen er kommen over, river han planken af, og degnen falder o ed i åen. Sådan var han ondskabsfuld i...
Niels Dyrbjærg i Vesterskov i Levring kjorte tit til Holstebro og andre kjøbstæder med træ. Han havde en tysk karl, de kaldte Jakob Konradt, han var meget for kommers. Så boede der en husmand ved siden af, der hed Per Degn, det var netop broder til Mikkel Dalsgårds kone, han var også meget for kommers, og han kom tit om til Niels Dyrbjærgs, når manden...
Klitboerne sagde sådan: À, Gu i himmelen, gi dænd skiv ku stræænd få wå land! Kom skibsfolkene levende til land, var de jo tilkomne af soen og kunde ikke forsvare dem. Så gav klitboerne dem et skrald af en ogse for panden og tog, hvad de havde. Povl Madsen, Gadbjærg.
