Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
26 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: skræde
Jesper Pedersen Talnnd, almindelig kaldet Jesper Skrædder, er født i Nørre-Talund den 7. oktober 1823. Faderen var gårdmand der, og Jesper fik et stykke af faderens mark at bo på og har siden boet i Sammelsted by. Men for en 15 år siden solgte ban stedet og kom så her ti) det lille sted ikke ret langt fra Nygård skole, hvor han endnu er. Han lærte...
da.etk.JAT_06_0_00874
Pastor Màberg i Giørding havde forhen været skræddersvend og senere dragon. Når der blev bestilt bryllup hos ham, tilbod han sig med at sy brudgomsttfjet. Pastor Corydon holdt auktion, da han skulde flytte, og alt blev solgt, endogså hans skrevne prækener. Men han syntes ikke, folk bod godt nok på sagerne. “Det koster jo ingen ting”, gik han og sagde,...
da.etk.JAT_06_0_00586
I Visted var der for nogle år siden folgende skræddere: “Hopskrædderen, Langskrædderen, Katrin'skrædderen, Pevverskr., Flyvskr., Ilderskr., Katskr., Niels-skr., Broggerskr., Skytskr. og Krænskrædderen. Søren Krist. Jensen, Ulstedluad.
da.etk.JAT_06_0_00334
Der tjente en dreng i Lygumgårde præstegård, og han var meget uartig. Kun præsten var han bange for. En dag havde han gjort nogle skjælmsstykker, og så havde de truet ham med at sigo det til præsten, når han kom hjem. Om aftenen, da dreugen var i seng, kom præsten og gik op gjennem en gang, der var tæt ved drengens kammer. Han hører det, bliver ræd og...
da.etk.JAT_06_0_00273
I et hus i Hårslev boede en udlænding ved navn Gregorius eller Georgius. Denne udlænding havde 2 døtre, som efter hans død henlevede i samling ugifte i samme hus, som tilhørte en skrædder, og blev gamle piger. De var små af vækst og noget underlige i væsen, og når de omtaltes, kaldtes de i almindelighed Gurres-kvinderne. Disse to søstre døde næsten på én...
da.etk.JAT_06_0_00259
En skrædder fra Hvalsø havde været til høstgilde på Sonnerupgård og var noget omtåget, da han i morgenstunden brod op og vilde hjem. Så går han til højre i steden for til venstre og kommer ned til Kildegården. Der klædte han sig af udenfor porten og gik så ned i folkestuen og lagde sig på en bænk. Da den tid var, stod manden op og gik ud og kaldte på...
En skrædder i Brande havde ord for at bruge vel meget af det tøj, der blev ham leveret, og en dag, da nogle mænd var samlede, og do kom til at tale om skrædderen, sagde en tilstedeværende: “Det skal a nok lægge ham af”. Han gik så hen til skrædderen og sagde, om han vilde ikke komme op til ham og skjæie et sæt tøj, som han skulde sy til ham. Men de kunde...
da.etk.JAT_05_0_00016
Det var sådan et smukt vejr den dag, den gamle Jacobi kans kone blev begravet. Så sagde han: “De er sågu en plaser mit de liig in de køøn væær”. Da kan blev gammel, sagde han: “Ja, no gæær de sågu påldunder mæt mier. Pold : bakke, polduuder skal være ned ad bakke. Jacobi var skrædder i Varnæs. N. Gammelgård, Varnæs.
Forhen sparedes der meget på lys, og belysningen om aftenen var da yderst tarvelig i stuerne. Når der var skræddere, skulde den være noget bedre, men det kneb alligevel for dem at se. Så havde de sådan øvelse i at give tanen et lille tryk. sådan at den kom til at ligge lidt på skrå, og den lyste da lidt bedre, meu det tærede nu mere tælle, og husmoderen...
da.etk.JAT_03_0_01708
Når det regner, og solen skinner, farer der en skrædder til Himmerig, men så vil det også regne dagen efter.
Når der falder et stjærneskud, så går der en skrædder til Himmerig. K. m. r.
da.etk.JAT_01_0_00485
Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet „den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller...
da.etk.JAH_06_0_00135
110, Peder Timling kom en gang ind til gjæstgiver Bernth i Holstebro, og der var jo mange folk samlede, de sad og fik sig noget at leve af. Så kom der en fin skrædder fra Skive ind, og han var misfornøjet med alting, det var ikkeo godt nok til ham. Så hvisker Bernth til Per Timling: „A, kan du ikke se at få mig den karl ud." Jo, han remmede sig, og så...
da.etk.JAH_06_0_00110
En skrædder fra Sinding og en mand fra Pederstrup fulgtes en gang ad fra Kjellerup og hjemefter. Manden fra Pederstrup havde fået vel mange snapse og satte den ene trumf større end den anden; skrædderen vilde irettesætte ham og sagde om sig selv, at han var meget stærk, sådanne laster fik ikke indpas hos ham. „Er du stærku, siger Pederstruprnanden og tog...
Sfcerke-Mads var født i Objcerg, Arild, men hans døbenavn vides ikke. Han blev henved 70 år gammel og døde for en 60 år siden. I sin ungdom var han kyrasser i Horsens, var middel af vægst, men sværlemmet og bredskuldret. Man fortæller om ham, at han en gang var ude i marken mellem Tønder og Højer med en treårs hest og to kvier, der skulde på græs i en...
I forrige Tider var det jo meget mere småt med Folk, end det nu er. — Så var der en fattig Skræder i Vedersø, a har nu kjendt ham, og hans Kone fik Tvillinger. Konen kunde ikke godt hjælpe sig selv med de små Væsener, og så fik de en ældre Pige til at komme til dem i Huset i den første Tid. Skrædderen skulde jo ud på Arbejde hver Dag, han gik sådan...
da.etk.DSnr_05_0_01078
Der ved Kastrup Dæmning er for mange År tilbage en Skrædder bleven slået ihjel. Det var en Pjaltkræmmer, der gjorde det, og han boede oppe på Grambyes Mark. En Aften han var i Gabøl, da var han inde ved en Kjøbmand for måske at gjøre en Handel, og der var Skrædderen også inde. Han fik så at se, te Skrædderen havde så mange Penge ved sig, han havde måske...
I forrige Tider var det jo meget mere småt ved Folk, end det nu er. Så var der en fattig Skrædder i Vædersø, a har nu kjendt ham, og hans Kone fik Tvillinger. Konen kunde ikke godt hjælpe sig selv med de små Væsener, og så fik de en ældre Pige til at komme til dem i Huset i den første Tid. Skrædderen skulde jo ud på Arbejde hver Dag, han gik sådan...
da.etk.DSnr_02_G_00180
»Ja, det er nu en sorgelig historie*, sagde altid gamle Hans Hansen, når han kom til at fortælle om Madses endeligt, for her kunde man da tydelig se, hvad Mads var for en karl, og at han var noget skyldig for al den hjælp, ban havde fået af en vis mand. Da Mads blev syg, gik ban nogle dage i forvejen og skrantede og sagde da mangen gang: »Jeg går nu med...
Der var en skrædder, de kaldte Damsigskrædderen, for det han havde boet i Damsig i Rørmested, han var en dygtig skrædder, men var nu gammel og sad med hans anden kvinde. Det var ret en 1.. dermær, men han var æret og agtet på hans plads. Så på én gang blev det galt i hans hjem, og hvad hans arbejdsredskaber angik, pressejern, nål, saks, kniv, det skulde...
3