Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Skjå/d, slå et æ kow øwwer æ skjåZd, det or de to flade steder, der på koens bagpart til hver side går skrås ned fra rygbenet og bag ved hoften; sprood: det redskab på væven, som holder tojet ud til siderne, det har led i midten og er forsynet med en skyder; betteståww: lille stue til fremmede ved siden af dagligstuen, i modsætning til storstue (Le,...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
Kræn Bærteisen ovre i Fabjærg var en gang på herregården Kabbel for at levere nogle stude, han havde solgt. Samme mand var slem til at skrå tobak. En af frøknerne satte da en spytbakke hen til ham, men dertil bemærkede han: Det behøves ikke, bitte frøken, a ær et så fin, a ka gjår spø£ o æ gwå/. Samme mand skulde spise der. Blandt andet var der salat på...
Der var en mand i Egtved, de kaldte æ silkeskrædder. Han var mepet gjerrig og vilde gjærne tigge sig en skrå. En dag var en anden mand ved at tage sig noget tobak af sin dåse. der var til at rulle sammen. Silkeskrædderen siger så til ham: Å, må æ endt smååg din tobak, de æ vis bæær som min. Jo, det måtte han jo gjærne, og så proppede han i munden så...
Der var en vinter en svær havis med megen sne. En sælhund var sa kommen op på isen, og da den la på skinns {>: skrå), ble? sælhunden ved at arbejde sig frem hele vejen, til den kom til et skorstonshul osten i byen syd for præstegården. Der put den sig ned. Da konen kom udi soelset. lå dyret der og arbejdede. Hun råbte på folkene, og de fik det slået...
Der gik én om og tiggede, de kaldte Lange-Grehog én, de kaldte Studenten, fulgte hende. Hun var 'edst til at i betle, for han forlangto ikke andet end en dram eller en skrå, men hun derimod krævede dygtig ind. En gang kom de til Grove til en mand, der hed Søren Govl. Lange-Grete forlangte rask væk. Så sagde konen omsider: Nu får hun ikke mere i dag....
Forhen sparedes der meget på lys, og belysningen om aftenen var da yderst tarvelig i stuerne. Når der var skræddere, skulde den være noget bedre, men det kneb alligevel for dem at se. Så havde de sådan øvelse i at give tanen et lille tryk. sådan at den kom til at ligge lidt på skrå, og den lyste da lidt bedre, meu det tærede nu mere tælle, og husmoderen...
Den Sigsgårds mand var syg, og han blev tilsidst en stakkel. Den første kone, han havde, var god og gav fattigfolk meget. Når han gav noget, sagde hun: Det var ret, bitte fåer, de skulde have mere endnu. Hans anden kjælling var lige det modsatte, hun var nu rent skidt. De havde en østen-åens eng, og der var det hø så godt, at hun sagde, det kunde...
A'i havde maltkværne. Der blev slået en skjæppe byg på ad gangen, og når det var gået igjennem én gang, så stod konen og sældede det i et fint sold over en selde. Såderne skummede hun fra. Det kom på kværnen to gange til. Endelig kom det i et drøftetrug, der var af form omtrent som det slagterne har, og så stod de der og droftede såderne fra. Kirstine...
Man må ikke bage den korteste dag, for så vender brodene sig i ovnen. I. K. Jensen.
I Gassum skole har jeg fundet en tabelet med følgende indskrift langs med de skrå sider og på hyldens kant. Morten 11. Kriksen, Desser.
Der er fem gamle blunde her i byen. Af dem er Hæddelis kjelde både den bredeste og den dybeste. Den står lige nord for pnestegårdshaven. er otte til ni alen bred i det bredeste og en 16 alen dyb. Al den fyld, der er kommen op af den, er kjort op med heste og vogn. Den er sat op af svære kaninesten, bliver videre og videre fra grunden af, men snævrer til...
Bygningerne var så simple, at man ikke engang jævnede grunden, men husene lå op og ned ligesom grunden medførte, og når de opførtes på skråningen af en banke, så blev også tommer og gulv lagt på skrå. Hårslev. R. Balslev.
En mand fra Erslev skulde gjøre hoveri til Dueholm. En dag skulde de allesammen harve, men da han kom, havde de andre allerede givet deres ager en overgang på langs, for han kom for sent. Ladefogden stod og kommanderede, hvordan de skulde harve, og så råbte han: Alle mand sni! lige da Erslev-manden skulde til at begynde. Han gav sig straks ligesom de...
En dag var a nede at slå ved åen, og der var en skrå brink ned mod den med noget græs på. A gik jo og slog det op fra åen, som a jo skuldr. Så kom der en mand til mig og sagde: Du skulde slå det ned i åen, det har du lettere ved, og så er du også fri for at rive, for hvad du slår, det skal du også rive. -- Ja, så flyder det væk. Det gjør ikke dig...
Midt her i byen lå en del sten på den plads, hvor bønderne havde deres samlingsplads. Den kaldtes Gadestedet. I nærheden deraf var også en meget stor sten, der havde jævn skrå flade og måske har været brugt til talersten. Vejen skilte sig her og gik uden om den. pens. lærer Sørensen, Onsbjærg,
Pastor Switzer i Sale havde en kardus skrå i en lomme uden på præstekjolen, og den tog han så af og til en lille skrå af, når han stod på prækestolen. Deher trævler kunde hænge ham ud af munden, og så sprudede han så stærkt, at alle de folk, der sad i de øverste stole, var overspyttede, og spyttet flød ud af mundkrogene og ned på hans præstekrave. Folk...
De har fortalt, at der skal gå en landmåler skrå op fra hjørnet af Mathias Thomsens mark i Gryndemp og så ned efter landevejen. Så træffer det en aften, mens a tjente i møllen, te a vilde gå til Risgård, og der var stort bånd på jorden. Den gang a kom så tilbage igjen, klokken var omkring ved ti, da hørte a noget, der kom ringlende. Så tænker a jo: Nå,...
Mads Dam og hans kone og hans datter de boede i et hus i Borris. Så var det en gang, Jens Krog havde mistet en stud, og den fik de, da den havde ligget i jorden et par dage, og kastede den op og spiste den. Konen sagde, te dersom hun ikke havde været en kone i huset, te der var noget ad, så havde det gået hårdt til. En gang havde de faet et svin, der...
Gregers Ulvhede og Rode-Jens var en dag kjørende til Ringkjøbing med et læs torv, og så kommer de ind til en kjøbmand og siger til ham, om de kunde tigge en skrå. Han svarer ja. Gregers Ulvhede tager da ordet og siger: Må a så få så meget, som der kan gå i en mund? De svarede ja og flyede ham en hel kardus, hvorpå han gik ud og stoppede den ned hel og...
