Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Man regnede altid at kunne få tre potter brændevin af en skjæppe rug, to af en skp. byg og én af en skp. havre, og så kunde de have dravet gratis for deres ulejlighed. Dravet kaldtes også åbrændingen. Jokum Krist., Sæsing.
Om morgenen fik folkene en halv sild til ollebrødet, undertiden lik de også kartofler til. Om aftenen fik de altid grød. Et æg var nok til en karl til brodet til middagsmad. Det var hårdkogt, og han fik kogt sennep at dyppe det i og intet smør på brødet. Det var nu tilmaden, men formaden var grod eller vælling. - Om vinteren fik en daglejer i skilling om...
De gamle tog syv kjærve efter hinanden. Forst pløjede de jorden om efteråret, og sæ kjorte de mog på om foråret, pløjede det ned og såede byg. Derefter tog de tre kjærve byg og så tre kjærve havre. Sådan var det alle stedens, hvor jorden egnede sig til det. De blandede byg i brødet, to skp. rug og seks skp. byg sammen. Niels Mølhus, Skjæve.
Byhjorden her i Lading hed Kristen Hansen, og konen Bødker-Grete. Han vogtede fårene i efterårstiden, så snart kornet var blevet indhøstet, men om sommeren stod de i tøjr. Så gik han byen igjennem og blæste i et kohorn. Hver dag leverede mændene ham meldmader på omgang, som han fik sig i marken, og til jul fik han af hver mand en sigtekage og et stykke...
A var smed og dyrlæge i Skivholme i 28 år. Min løn var 1 skp. bygsæde ">g 1 skp. havresæde af hver mand og så 2 skp. ren rug af hver, og desuden havde a et lille engskifte, hvorpå der avledes to læs hø og så græsning til to køer, nemlig to skp. grønland af hver mand. Endelig fik a jo gjærne kosten, hvor a smedede for dem. De skulde selv lægge alle...
Som bysmed i Søften fik a følgende løn: 3 havrekjærve og 3 bygkjærve af hver tønde hartkorn, ligeledes 1 fdk. rug og 1 fdk. byg af en tønde hartkorn, og endelig græsning til en ko. Var de godt fornøjede med mig, gav de godt mål, og der var de gårui, Jivor a fik indtil 3 skp. korn. Mere var der ikke i fast løn: men så fik a 3 daler for en ny vogn at...
Smeden her fik en ko græsset, og så fik han 1 skp. havresæde og 1 skp. bygsæde. Hver november og hver maj fik han 1 skp. rug og 1 skp. byg og 1 læs torv af hver mand, og af somme fik han mere korn, for det var, eftersom gårdene var store til. Så skulde han gjøre al deres smedning. Men da de begyndte at lægge lundstikker af og bruge motringer for...
Min fader var smed og boede i byens smedie. Han fik hvert år 4 skjæpper grønlandsbyg sået ved den første mand, 4 skp. rug ved den anden mand, stubbyg eller skiftelandsbyg ved den tredje mand og havre ved den fjerde mand. Næste år blev den fjerde mand fri, og så fik han altså grønlandsbyg ved en ny mand, rug ved 1. mand, stubbyg ved 2. mand og havre ved...
Gåådbassierne gik omkring og samlede 1 skp. malt af hver gårdmand til påskegildet, der holdtes i to gårde, de gamle og børnene var i den ene, og den vogsne ungdom i den anden. De to piger, der stod for pigelegestuen nytårsdag om aftenen, de delte nytårsgaver ud, og de to karle, de tog til nytårsgaver, de var gåådbassier. Om påsken skulde gåådbassierne...
Regelen var her, at når vi skulde have til mølle til brød, så skulde vi have 1 skp. vikker til hver 3 skp. rug. De brugte her meget Sønderherreds rug, for deres eget var så fuldt af ukrudt. Så kjørte de ud i Sønderherred efter sæderug om efteråret. Hver gang vi bagte, fik vi rugmelsgrød, og melet var rørt ud i vand. Vi fik også melgrød af bygmel og vand,...
Byhyrden fik foruden hans korn af mændene tre æg for hvert ålam, han kom hjem med, og to æg for et vædderlam. Dernæst fik han et halvt pund tov af hver fire får om efteråret, når de klippede, og så julerente, der hvert sted bestod af en julebaj, et lår og en pølse, en flaske (o: en kovse) godt øl og et fjerdingkar malt. Kornet var to skp. rug af hver...
Der var en Smed i Tyrsted, han havde gjort den Akkord, at han skulde have en Skjæppe Havre af hver Gårdmand for at ringe Kirkeklokken tre Gange hver Aften. Der var 18 Gårde i Tyrsted den Gang, så det blev 18 Skp. i alt. Han kom så op at ringe og ringede første Gang, og han ringede anden Gang og tredje Gang. Men så kom der en Røst inde fra Kirken, der...
Kristen Hjort i Starholm (Gale Kristen Hjort) ejede Råbjærg Kirke, og så bød han Beboerne den til for en Bjærgelod, da der lige var strandet et Skib her norden. Men de kunde ikke blive enige om at kjøbe den af ham. Deres Bjærgelodder var lige store, men de mente ikke at burde give lige meget for Kirken, det skulde gå efter deres Hartkorn, tykte de. De...
Lars Trolddreng kunde omskabe sig og tage hvilken skikkelse på sig, han vilde. Således var han en gang en fugl og fløj op i et højt træ, men da man nævnte hans navn, faldt han ned og brod sin arm. Han skal have sagt, at det var ingen kunst at tage smør fra en kone og give det til en anden, men at tage fire skp. korn af et læs, der kjørte gjennem et...
Lærer Søgård Pedersen i Nissum, hans bedstemoder hed Maren Qrummesgård, og hun var meget klog. De havde en gang en karl, der hed Jep Kåeg, men han boede ikke i gården, for han var gift. Så en aften fyldte han en 4 skp. rug i en sæk og stak det til side i en krog ude i laden. Der kommer en dreng, som tjente der, ind og siger til Maren: »Hør, madmo'r,...
I Æltnahuset ved Odense boede en mand, der hed Palle Lars. Ban var ikke god at møde på sin vej. En dag, da præsten fra Odense kjørte til Pårup kirke, mødte han ham. Lars bad om at måtte kjøre med, men præsten nægtede det. Ret langt vatpræsten heller ikke kommen, før vognen stod stille, skjøndt hestene trak af alle kræfter. Han lod sin kusk kaste det...
Der blev tilbudt en mand 15 skjæpper havre for at blive i kirken en nat over. Manden vilde nok tjene havren og lod sig derfor lukke inde i kirken, hvor han straks gik hen og satte sig lige under kirkeklokken. Ved midnatstid kom der én og sagde: "Havde du ikke siddet under den hellige Guds ding-dang, skulde du have tjent dine 15 skp. havre trang." kr....
da.etk.DS_05_0_00864
