Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
En gammel mand i Strellev var så vanskelig med maden, for enten var den for varm eller for kold. En dag sagde han til konen: Nu er det for varmt igjen, du skal minnede om til Ane Jørgens med det. Han mente jo, hun skulde gjore et vend om til naboens med maden, så blev den nok afkjølet. A du er da også så aparte med det, sagde hun, en kan aldrig...
Der var en skovrider Bruhl på Gjøddinggård, og kan var så hjernegal, de kaldte ham æ gale skovrider. Når der blev noget ved det der hjemme, så turde de ikke fortælle ham det. En gang døde en so for dem, og pigen turde ikke sige det og kom hen til karlen og klagede sin nød. Han hed Hans Dus og var en rigtig spilopmager. Ja, han lovede at lave det sådan,...
En stor gårdmandskone i Skarrild hun plejede altid at si mælken i hendes mands uldne mundklæde. Når et af hornene kom og sagde til hende, te en skulde forrette en stor ting, så sagde hun- Du kan lige jage dig ind i æ spisekammer og sætte dig i æ krog ved æ øltonde. De skulde en gang have barselgilde, og så vilde hun have en kage bagt, men hun manglede...
Der var så mange jule krybskytter her i fordums tid. Skovrideren boede oppe på Låsled efter Rødding, og ban havde en karl, der var så god til at snakke for den gamle, så han troede ham så godt. Men han var en rigtig krybskytte, den samme karl. En morgen skod han et dyr, og da skoven går lige ind til gården, så slæbte han dyret helt derind og lagde noget...
Skovfogderne her havde ingen stor lyst til at angive nogen for skovtyveri, hvilken synd den gang ikke medførte tab af ære, ti man sagde: Skoven er ikke groet for én mand. De dækkede altså stubbene med mos og løv, at skovrideren ved sit besøg ikke skulde se, hvor træerne havde stået. Senere udkom loven om, at dette tyveri skulde straffes som andet...
Pastor Vissing i Dronninghind var en dag kommen i handel med en pranger om en hest. Så sagde præsten: Ja, nu forlanger De nok 500 daler for den, men hvis den nu ikke er mere end 300 daler værd, så kalder jeg Dem en kjæltring. Dertil svarede prangeren: Jaja, men dersom a nu bestiller en ligtale hos Dem til 25 daler, og De så holder en. der ikke er en...
Mikkel Klinker i Ølgod bildte sig ind, at han vidste, hvor der var skatte begravet, og kunde holde trolden, lav de tog pengene. Så skulde han hen at kaste en høj ud og have et par med sig, og de skulde have kalgårdsmuld i træskoene, for så kunde troldene ikke gjore dem noget. De kom så op og begyndte at kaste, men lav de var komne lidt ned og havde...
I Hørbylunde skov i Funder har en gang været en stor røverbande. En skovrider fra Silkeborg var i skoven på jagt. Da trådte hans hest ned i en af deres huler, og man fandt siden de to andre i nærheden, den ene med en skjult indgang i en gammel ener (enebærbusk), men det var længe efter at røverne havde forladt hulerne. En gang da den kjørende post mellem...
Hans Dus i Nørup havde tjent skovrideren på Gjøddinggård. Pigen klagede sig en dag til ham over, at soen var død, og manden vilde blive gal, når han fik det at vide. Så tog Hans sig på, at han ikke skulde blive vred på hende for det, og han går ud og sætter den op med trynen ned i truget, som om den åd. Nu gik han ind og sagde, at den var syg....
De har brugt her på egnen at blæse et fad mælk. Efter at have ladet fingeren gå rundt om sætten i kanten af mælken, blæste de fløden af. De har også brugt at hviste smørret på truget, når det var æltet, for at få stykket kjønt rundt. De lod nemlig smørret falde op og ned på truget samtidig med, at de lod det dreje sig lidt, så længe til kanterne var af...
Oppe i Ommevrå havde de snoge inde i sengene. Så var konen en dag ved at sove middagssøvn, og da var der krøbet en snog op under hendes kjole på hendes bare ryg. Hun var så grov ræd for mus, og så hujede hun, te der var en mus på hendes ryg. Så kommer manden og skal have den jaget væk, og han så nok, det var en snog, og råbte, at hun skulde ligge rolig....
Min kones fader, Knud Kristensen, lærte forstvæsenet på Rydhare. De kaldte ham Først spotvis "den grønne dreng". Det var en gang, folkene i loen havde bundet to tønder rug sammen og vilde prøve, hvem der kunde tage dem på sig og rejse sig med dem. Da kom han sulten og træt hjem fra jagten i det samme og stod og så på dem og siger så, at det troede han,...
I gamle dage var der folk så stærke, at de kunde stå inde i smedjen og smide ambolten oven over smedehuset uden at slå taget i stykker. Søren Hansen, Skjold. ridende til dem der i skoven og pante dem for træet, altså lige godt passe skoven der hjemme. Han skal have sagt til et par mænd, der var nogle stærke nogle: "I dag skal I fanges". De svarede: "Nej,...
En skovrider Bredahl, der boede i en gård i Ejer by, han var tvegjænger, og det var de begge to både ham og hans hest. Når de Ejer mænd tog til Horsens om torsdagen, så kunde han ride på hans hest og følges med dem og drage til Horsens ligesom dem, men når der så var et par af dem hjemme og drog ad skoven for at knibe et par læs træ fra herskabet, så...
I gammel tid, før jeg kan huske, var det ikke nemt at fa det træ. man skulde bruge, ti man skulde stjæle det, og det skulde være om natten i det værste vejr. De kom helt ude fra Tommerby kjørende ind til Milling bcek flere vogne for at skove træet, og de skulde skynde sig og måtte ingen larm gjøre. Men så havde de tilbagevejen tilbage, og det var den...
Mens jeg boede i Storarden, var jeg en dag ude i et krat i nærheden af byen. Opsynsmanden ved krattet var med, og idet vi gik forbi en egestub, gjorde ban den bemærkning, at det træ, der havde stået, det var stjålet, og da jeg nu vilde have at vide, hvoraf man kunde se det, sagde han, at det kunde ses af stubben. Der var nemlig hugget af den rundt...
En mand i Ravnkilde vilde have sig et træ i Skovarmen. Han var nemlig træskomand og havde udset sig en mægtig stor bøg. Bade han og karlen var godt kjendte i skoven og kunde godt finde den i mørke. Aftalen blev så, at når træet var fældet, skulde konen og drengen komme med to vogne, den ene med hestene, og den anden med studene for. De kunde tøve en...
Der var en gammel mand her nede i Hornum skov de kaldte ham Sluk-Jørgen det var nu den største skovtyv, der existerede; han var ikke til at fange. I kancelliråd Bjørns tid var der en skovrider, der hed Per Lassen. Sluk-Jørgen gjorde en ugedag ti! Rask. De havde både deres havedag, jagedag og fiskedag. Så havde han en aften bestilt fem vogne fra...
Imens konsistorialråd Bechmann ejede Rask, som han havde giftet sig til, var der en tidligere fæster af Rask mølle, de kaldte ham den gamle møller, som havde et lille sted og var der på en slags aftægt, han fik for en skiks skyld også udvisning, når skovfogden viste træer ud. Han var den gang en gammel mand og boede inde i skoven, og så fik han altid...
