Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Bonde-Jens han boede ovre i Stilling og var ikke så lidt tosset. Der havde nogle givet ham en gammel fjol, og så gik han til alle gilder og spilte, men han kunde jo ikke spille. Folk havde spil af at sige til ham: Hor, Jens, a har bud til dig om, at du skulde komme der og derhen at spille*. Det. vathan glad ved, og så svarte han: Ja, da skal a dø å pin...
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
Vejene var dårlige. Da den nye landevej blev anlagt fra Horsens over Hovedgård, Solbjerg og til Århus det var i 1827 skulde do kjøre i kongerejse fra Falling til Solbjærg kro efter tre læs gnid. De skulde møde der kl. seks om morgenen efter det, Husmændene var sagt til at møde med skovl og spade. Kirstine Jespersdatter, Hvilsted.
I Give har de ligesom andre steder i Vejle-egnen holdt konegilde. Når et barn var født, blev nabokonerne bedt til at komme: A skulde hilse fra vor få er og vor moer og vor lille dreng (eller pige), om I ikke vilde komme hen i eftermiddag og æde en skefuld sødgrød. Når de så kom, blev de sat op i øverstestuen. Den, der var den villeste, blev sendt ned...
Når en grav tilkastes, og man klapper den sidst med en skovl, skal en kvinde i laget forst do. En spade, så en mand. L. Fr., S. Hansen.
I Vrads herred siges, at når det på graven sidst lagte redskab er en spade, bliver det næste lig i sognet af mandkjøn, er det en skovl, bliver liget af kvindkjøn. Den retning, hvori skaftet peger, viser retningen, hvorfra liget skal komme. C. L. Rasmussen.
Når arbejdsredskaberne er lagte over kors på graven, ser man efter, til hvad side den sidste skovl eller spade peger, ti fra den side vil det næste lig komme. Holmsl. P. K. M.
På Engelsholm skulde der en gang i hostens tid kjores rug ind, og i den anledning var der tilsagt en hel del hovbønder at kjore. Blandt dem var der en mand fra Store-Lime, der hed Mikkel Jakobsen. Samme Mikkel var ikke bange for hans egen skygge. Han kom nu kjorende over borggården og skulde i marken efter et læs, da herremanden i det samme kommer...
Der må ikke skyvles under faren', nær der nogedes under dem, ellers kastede de lammene. Mine forældre var sa sikre pæ det, at de forbod os at bruge skovl til det små, fåremog. I Ians Kr. Hansen, Logsted.
I en svine- og få resti må en aldrig sky vie med en skovl, for så sky vier en held og lykke va'k fra de kreaturer, der er der og kommer der for eftertiden. Heller ikke ma der fejes med lime. Vinkel.
Erik Jensen i Levring skulde en dag kjøre til mur..1, ag så fik han en kattekilling med i vognen, som mølleren skul e have. Men nu havde han desværre en drægtig folhoppe for, og så kastede hoppen foliet, og det dode. Man mil nemlig ikke i et sådant tilfælde have en kat i vognen ved sig. I samme gård code et år så mange lam. Ja. a véd nok. hvad det...
A er født det år. de skrev de tre syvtaller, akkurat på Voldborg dag. Min fader det var en bondemand ligesom a, men ban bavde æpå hans død at sige den fejl, de han vilde gjærne have for mange dråber af det klare. Min moder hun var kommen ud af den store ende af ægget, hun havde nemlig en gammelmoder, der havde været præstedatter en gang, men der var...
Der var en skolemester i Skals ved den tid, da jorderne blev udskiftede, og han hed Jens Eriksen. Han var god til at banke knægtene både sønder og sammen. En dag var der en pige, det tog fejl for, så det gik for hende der inde. Så skulde der en anden af sted efter skovl og lime, og han sagde til dem. at de skulde passe på at få det med, for det var gjæve...
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: Tokker do, te de æ kuen å...
Det har været så armt her i gården, at min faster skulde have været hen at tigge, og der var endda 5 tønder hartkorn. De havde ikke brod i huset i en hel måned, men så gik de til Refstrup og fik nogen underfejning, en skjæppe frø, og så malede de det på en håndkværn og dejnede det i små kager på det åbne ildsted eller i en åben kakkelovn, enten på...
Der var en gammel smed i Boes, han agerede noget dyrlæge. Han sagde tit. nar de kom til ham med syge og forsult' bæster: Skjær hovedet af og sæt det til den anden ende. sa bliver harlaget rigtigt. En gang kom der nogen med en hest. a véd ikke, hvad de foregav, den fejlede. Så sagde han. at den skulde slås op for skrald. Hvordan skal det ga til? siger...
Hvis naboen kan få fat i en mands møgbør stefansmorgen eller hans greb og skovl, så han ikke kan få moget, kan gå ind og kræve stafenskage hos ham. Allerbedst er det, hvis naboen kan få moget i mandens stald, inden han selv kommer derud. Den morgen kommer ingen ind på fremmede steder uden at blive budt noget. Juledag holdt folk sig altid hjemme, og da...
Stafensmorgen rendte de her og fjælede folks sager, båre og skovl, og bandt dørene, at folk ikke kunde komme ud. Det gjaldt jo om, hvem der kunde komme forst op. Den, der kom sidst op, kaldtes Stafen, og måtte bære det navn året rundt. Ved hellig-3-konger stod de og kjorte rundt med stjærnen og sang visen. Kristen Lorentsen, Vedsted.
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Ved offer-bryllupper her har brudgommen altid én og tit to ungkarleforere og én eller to brudepiger, ligesom og bruden har sit tilsvarende antal. De gar parvis med hinanden op i kirken lige bag efter brudgom og brud. Bag efter folger en fører og en brudekone for brudgommen og så en forer og brudekone for bruden. Disse er gifte folk, hvorimod hine er...
