Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var kun 4 levende kreaturer i Jelling efter fæsygen. Peder Kristensen, Skovdallunds mølle.
da.etk.JAH_01_0_00275
En sygen, der kaldes jeddervol, hjemsøger kreaturerne næsten hvert år. De bliver lamme, huden bliver oppustet og kan knase, når man stryger hen ad den, som om der lå papir underneden, og så døer dyret. Min søster havde flere, der dode. Der var en gammel mand, som kunde skrive for den sygen. Havde de en spæd kalv, der skulde leve, så hentede de ham, og...
I en gård i Jelling kunde de ikke kjærne smør. Idet nu konen sætter en potte fløde på ilden, ser pigen det og siger: »Skal a gjøre det?« »Ja, gjør du det kuns.« Så veuder hun potten og hælder fløden i ilden. Dernæst sætter hun potten over igjen og giver sig til at koge noget sygemad. Da det var færdigt, gik hun hen til den formentlige heks med madeu og...
I en gård i Jelling var der også vanheld, de kunde således intet smør få, og deres øl blev surt. Så fik de fat i en klog mand. Han puttede ildtangen i ilden, så skulde den nok komme, der havde voldt det. Der kom også en kone og tog ildtangen ud. Et andet sted så de vedkommendes billede i en spand vand. Peder Kristensen, Skovdallunds mølle.
Ved mine bedsteforældre, der boede i en gård i Jelling by, var der sådant uheld en tid. Bierne sværmede om vinteren og lå og var døde. En ko skulde få kalv, men det gik langt over tiden, til kalven bavde fået horn inde i koen, og de måtte til at slagte den, da den ikke kunde føde. De havde også et par heste, der kom løbende hjem fra marken og døde med...
Her ovre i Bræsten sogn brækkede de et gammelt hus ned. Da fandt de indo ved remmen, hvor en bjælke lå på deu, eu gammel gul seddel, hvorpå stod: Tabita, tabita, jeg skriver for den sorte so. Peder Kristensen, Skovdallunds mølle.
Vi havde en røgter, der tjente os i mange år, han var en broder til den hvide smed. Man kaldte ham altid: Mi sølle broer, for han kunde ikke lide hans kunster. Peder Kristensen, Skovdallunds mølle.
da.etk.DS_06_0_00830
En mand, der hed Morten Kirk i Kollerup, havde frisnit. Nåren mand f. eks. havde hugget sig med en økse, gik de til ham med øksen, og så doktrede han ved den, patienten kunde mærke, hver gang han smurte den. Når man kom over til ham, havde han stadig båndkuive ogtælleknive og økser og hakkeknive hængt op på væggene, og dem gik han og havde tilsyn med...
En mand i Givskud, der hed Skaldet-Lavst, var en rigtig svinebøste. Så havde de en dag været til alters i Givskud kirke, og da tiggede konen ham så mindelig for at følge med sig hjem og ikke gå hen i bulon den dag. Det lovede han hende, men han havde et andet ærende, han skulde have besørget Ja, huu var ræd, han skulde ende der omsider alligevel. Så skal...
Johannes Pig tjente i en gård vesten Jelling. Hans husbond var en græsselig drukkenbolt. En aften var han ude, og de sad og ventede efter ham, for når han var fuld, var han og ond. Men den aften var han stille og bleg, da han kom, og sagde, at de alle skulde gå i seng andre end hans kone, hun skulde blive oppo ved ham. Da fortalte han hende, at han havde...
En aften sildig sætteren mand fra Kjærbølling sine heste ud på marken, og da går der en mand forved ham. Han tror, det er hans nabo, og kalder på ham, han skal bie. Men den blev ved at gå. »Du skal den O. ta' mig bie.« Så bej han, og da var det Ham selv. Nu skulde han møde på samme sted en tid efter. Men så blev gamle Bang kaldt derned, og da han kom ind...
da.etk.DS_06_0_00344
Jørgen Birkebæk gik aldrig med halstørklæde og forlangte, at de ikke måtte give ham noget om halsen, når han var død. Peder Kristensen, Skovdallunds mølle.
da.etk.DS_06_0_00086
