Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min Bedstemoder, Ellen hed hun, kom en Gang fra Skovshoved og skulde til Tårbæk. Da hun kom til Skilte-Høje ved den nuværende Vej fra Strandvejen til Damgården, var der nogen, som råbte til hende: »Hils Katten og sig, at Mons i Højen er død.« Hun kom til det Sted, hvor hun skulde, og der sad en stor grå Kat og snurrede i Stuen ved Kakkelovnen. Hun sagde...
Når vi Skolebørn kom fra Skole i Højbjærg, skulde vi gjennem to Skove: Palstrup Skov og Rotterdam Skov. Om Vinteren blev vi fri Kl. 2, for vi havde en lang Vej, og det kunde blive helt mørkt, inden vi kom hjem. Vi Skovboere fulgtes da ad, og det var just ikke rart at komme gjennem Skoven, når det blev mørkt. En Eftermiddag, vi gik gjennem Rotterdams...
Nogle af Englene, der var i Forvaring, de faldt ned i Højene og blev til Dværge, andre i Skove og blev til Ellefolk, andre atter i Huse Og blev til Gårdboer. Else Mikaelsdatter, Grindsted.
En vinter, da Præstø Jjord var tillagt med is, gik en af byens borgere med sin bøsse ud på isen for afprøve, om ban ikke kunde være så heldig at træffe noget vildt, et stykke råvildt eller dådyr, der forlystede sig over isen fra de omkring fjorden liggende skove, for dyrene tilhørte nok herremanden på landjorden, men ikke på isen. Den gode borgermand gik...
En mand fra Villestofte ved Odense og flere andre så ofte en hare, der kom fra Fjelsted og skovene der i nærheden. Der blev tit skudt på den, på næit bold endogså, men ingen havde kunnet ramme deu. Man havde også tro til cg megen tale om, at der var noget, der kaldtes »Stævneharen.« Den viste sig ved Stævnen o: samlingsstedet for bymændene midt i byen....
Et sted i Sydsjælland levede en gammel kone, om hvem det rygte gik, at hun hver nat i midnatstimen forvandledes til en hvid hind, og skjøndt ingen ret vilde tro derpå, var hun dog ilde set af alle, fordi man anså hende for en heks. Da hun en gang havde været til marked og just var på vejen hjem efter, sent om aftenen, kommer hun til at kjøre med en mand,...
Der var en mand, der stjal et par heste ovre på Pyen, men var ikke nået ret langt med dem, før han mærkede, at der var nogle på spor efter ham. Hau red så alt hvad hestene kunde løbe ud over Laugeøre, som forbinder Helnæs med Fyen, til han nåede Boyarden på Helnæs. Han red hen til vinduerne og råbte ind til manden, som var gået i seng, at han var en...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Nord for Jægerspris går landevejen, efter at man har passeret Julianehøj, over en stor bakke, der hedder Bøgebakken. Bøgeskov er der imidlertid intet af nu, vejen fører over avlsgården Christiansmindes jorder. Ved denne bakke skal der undertiden ved nattetid høres barneskrig. Det kan vel være en tredive år siden, at en mand og kone, der boede længere...
En aften gik Detlef Lorensen fra Kværs igjennem dalen ved ved Gråstenskov og Rænkenskov. Der er en dyb grube, som skiller skovene ad, og der gik han hen med den; så hørte han én, som jamrede. Han tænkte da, det var vist én, som var gået vild i skoven, og at han måske kunde hjælpe den til rette. Han gik derfor lidt hurtigere og kunde da se en kvinde, som...
På herregården Bramstrup i nærheden af Odense tjente en forvalter, der i folkemunde går under navn af Markus Kalv. Han gik til tings for sin frue at vidne i en sag angående gårdene Lund og Langholm i Volderslev. Før han gik, tog han jord i sine sko og ris i sin hat. Da han kom på tinge, svor han: "Hvad der er over og under mig, hører Bramstrup til!" Så...
Den gamle bekjendte statsminister Chr. Ditlev Reventlow til Kristianssæde opholdt sig altid i ferierne på denne gård og yndede meget at strejfe omkring i skovene med sin bøsse. En jul, da han igjen var der, gik han i mørkningen hen ad en skovvej i storskoven. Da kom der pludselig en hvid skikkelse imod ham, og eftersom Reventlow var rationalist, agtede...
Helt inde i Skjoldenæsholms skove ligger bondegården Højbjærggården på en plet, hvor der i det mindste i 300 år har ligget en gård af dette navn. Til samme gård hørte en del skov, men bonden ejede kun græsningen, hvorimod herremanden ejede træerne. Her står et træ, der omtrent to alen over roden har en stor hulning ind i stammen, og i denne hulning skal...
Jørgen Skovs tofteport i Dømmestrup vilde aldrig stå lukket om natten, der var noget, som kom kjørende, og så fløj den op. Det kom al tid nede fra et vist sted i toften, hvor folk mener, der har ligget en borg i gamle dage, for de har pløjet nogle store mursten op. En gang fik de i sinde at ville lukke porten til gavns, de satte en tyk stang for, men...
Min fader og moder var i Svejbæk en dag, for der var min moder fra. Det blev noget sent, inden de kom hjem ad. Hendes moder fulgtes med dem ud ad Dover kirke til, og da de skiltes, sagde hun: Ja, nu var der ikke noget i vejen, nu kunde de sagtens gå. Den gang de kom ned i Nygårds skov ved Højhule, hvor der var sådan en ager mellem skovene, gik de med en...
En karl, som tjente i Lars Larsens gård i Lunde, skulde om morgenen tidlig ud i Skovhaverne ved Pavegården og flytte heste, men da der intet ur var i karlekammeret, var han en morgen kommen noget for tidlig op, og da han så nåede leddet ind til Skovhaverne, står der en sær lådden tingest, som han var uforsigtig nok til at tiltale først. Aldrig så snart...
Alle folk uddøde i pesten, og skovene voksede op, hvor der før var mark. T min tid er der ryddet flere hundrede tonder land, min farbroder ryddede også et stykke, og der kunde man tydelig so gamle agerrene. Peder Hovgård, Udby.
På en høj holm, der ligger midt i en dyb dal, øst for Tøstrup kirke på Ski ff ard mark, lå forhen et gi. slot. Til det var der sejlads fra Kolind sund. Slottet var ellers omringet af tætte skove, og her huserede en hel flok rovere, som plyndrede dem, der færdedes ad vejen mellem Randers og Grenå, ikke så meget i slottets nærhed som i Fjelds skov, Gjesing...
Min tipoldefader Jørgen Povlsen var en Sønderjyde og havde tjent herskabet på Ol.-Estrup, men hvad han var der, véd jeg ikke. Han var ualmindelig stærk, havde mange kundskaber og virkede meget som dyrlæge. Det samme gjorde hans søn og sønnesøn også. Han fik den gård i fæste, som min fader har kjøbt, og som efter den tids lejlighed var en meget smuk gård...
Til mange præstekald har der forhen været henlagt en lille skov, hvoraf præsten havde sit brænde. I tidernes løb er de komne ind under herremændene, som til vederlag forpligtede sig til at give præsten et bestemt kvantum brænde, der nu mange gange ansees for en frivillig gave, hvad det slet ikke er. Således var der også en skov til kirken i Såby...
