Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Niels Andersen Uglsø er født i Birk, Gjellerup sogn. den 2. juni 1817. Hans familie stammer ellers fra Uglkjær i Ryde. Han var eneste søn og fik stedet efter forældrene, men kunde ikke godt begå sig, hvorfor han flyttede til Snejbjærg og var der i 8 år. Da han var godt lært. blev han sognefoged. Men så flyttede han til Borris, var der i 2 år, kom nu til...
Pastor Sørensen i Hyllested kaldtes af sine embedsfæller elefanten. En gang der var fødselsdagsgilde hos provsten, sagde pastor Cramer: Er elefanten kommen. Elefanten, hvem er det? sagde de tilstedeværende. Véd De ikke det? det er pastor Sørensen. Hvorfor kalder De ham sådan? For han siger, at der er ligeså stor en forskjel på en præst og...
En gammel afskediget skolelærer Wolfmm gik omkring og tiggede og digtede og gjorde vers om børnene. Han havde en gammel én, der hed Blinde-Per, til at gå omkring og sælge hans viser, når de var blevne trykte, og så sang han dem jo tor folk i det samme. Blandt do folk, han kom til, var gamle Klausen i Bøvling, som var degn der, og slem til at svire, men...
En liden skole var indrettet i Kogtved, formodentlig 1761 eller kort derefter. Den første skolelærer var formodentlig Hans Blikfcldt, en gammel lærd student, men meget drikfældig. Han havde kun 4 rigsdaler årlig i faste indkomster, hvorfor han ikke forsmåede undertiden at tigge. Han døde og blev begravet 1778. Efter ham blev formodentlig Claus Pedersen...
Da jeg i mit syvende år som andre børn skulde til at gå i skole, havde jeg af mine legekammerater, som var ældre end jeg, fået at vide, at jeg, når jeg kom der den første dag, og skolelæreren spurgte om mit navn, skulde sige: Johannes den Dober. Jeg syntes ikke, det kunde* passe, men de påstod, at det var sådan, og sagde jeg ikke sandhed, så fik jeg...
Niels Skov op kone borte til de hellige, men hun skar dog halsen over på sig selv. De skulde svare aftægt til Lars Gregersen, som en tid havde været skolelærer i Kngesvang, og han døde meget hastig. Konen blev mistamkt for at have kvalt den gamle, men det blev aldrig oplyst, Den dag Niels Skov jordedes, fandtes ringeren Anders Nebel I.alvdod under...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Skolelæreren gik til jul omkring med skolebørnene og sang i gårdene, og bagefter kom så gårdfolkene hen til ham med brod og sul. en halv gås og et stykke flæsk. Det kaldtes da mywe (o: nnie). Sådan gik det til i vore forældres tid. Læreren gik også ud på marken og talte tienden for herremanden, og først når tienden var talt, måtte de kjore kornet hjem....
Ved julen holdes blandt de mere velhavende aftenselskaber, hvortil ikkun den nærmeste familie og gjærne sognets skolelærer indbydes. Anretningen er da omtrent som ved et barselgilde, og tiden fordrives med et eller andet morskabsspil. Ungdommen har de såkaldte julestuer med dands såvel som med adskillige lege f. oks. at slagte øksne, drofte mølleposer,...
Når børnene er i skole den sidste dag før jul, ofrer de gjærne lidt til skolelæreren. Før gav de et stykke flæsk, en and o. s. v., men nu giver de penge. Så leger de og dandser, og læreren spiller for dem, og de bliver beværtede med kage og et glas vin og kaffe. Niels Møller, Sjellerup.
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Skolelæreren i Gjeai-mj var en gang ude på folketælling og kom da ind til en mand ude på heden, hvor hønsene sad på en række hen over bordet. Han satte sig nu ned ved bordet med tællingslisten forved sig og begyndte at udfylde rubrikkerne. Hønsene havde han helt glemt, indtil manden sagde: Klavsen, De må helst tage Deres papirer lidt til Dem, for der er...
Niels Pedersen, også kaldet Greve-Niels, var flyttet til Æbeltoft at bo. Så var der en gårdmand fra Sonder-herred kjørende til Æbeltoft til Greve-Niels med et læs torv. I byen traf gårdmanden en husmand fra samme by, der hed Niels Bisp, samt skolelæreren fra hans egen by. Niels Bisp og skolelæreren udtalte sig om, at de havde stor lyst til at se...
Biskop Tage Maller visiterede i en biskole. Så siger han til læreren: >Har De ikke nogle bedre klæder? Jo, a har. Hvorfor tog De dem så ikke på i dag? A tykte, deher var gode nok. Nu var det i den tid, gymnastikken ligefrem var en kjæphest, og da børnene ikke var underviste deri, sagde bispen: De skal lære børnene gymnastik. Læreren...
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
I Vistoft havde de en præst, som hed Hammer, og han havde en skrue løs. Det traf sig en gang, da provst Hevring var der på visitats jeg var i provstens hus den gang, og han har selv fortalt mig det at præsten ved den lejlighed prækede, og så spurgte provsten ham, idet de gik ud af kirken: Hvad var det egentlig, De prækede over? jeg forstod ikke et...
Man sagde om en præst i Vistoft, Hammer, at han havde forløst (o: forlæst) sig, så han var bleven noget sær i hovedet. Overfor sine embedsbrødre var han meget hensynsfuld. Kom en af dem at besøge ham, kunde de ikke få ham i tale den første halve time, men når han så kom, var han iført livkjole og hvidt halstøj med fadermordere som til den største højtid....
Gamle pastor Vittendorf i Hvirring havde været skibspræst. Han sad en gang og fortalte: Jeg tror på sjælevandringen. Jeg tror, at jeg bar været på en anden klode, før jeg kom her. Jeg er sikker på, at jeg bar været en hest, og jeg kan lige så tydelig huske, at jeg stod bag døren. Men nu er jeg præst og er stegen i værdighed. Så havde han en søn, der...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
