Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Leaflet | © OpenStreetMap contributors, Points © 2019 LINZ
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
Rugård ejedes en gang af en overkrigskommissær Ingerslev og siden af hans svigersøn kammerråd Skot. I dennes tid var der en kone i Hyllested, der hed Ane og var noget tunghor, hun kom en dag op i skolen til et mode, hvor kammerråden var til stede, og bad om at få et læs top i lunden. Han havde travlt og svarede straks: Nej, ikke denne gang. Hun...
Der var en kammerherre på Gram, der bestyrede hele godset. En gang skulde den gamle kromand i Tiset, Hans Kristensen, kjore med ham til Kibo, og de kjørte naturligvis g.jennem Endrupskov. Så siger kromanden til kammerherren: Hvad siger De nu om denher egn? Ja. det kunde han ikke sige noget om, den så jo noget dårlig ud. Ja, siger kromanden. de er så...
Her har vi endnu en markmand. Han skal sørge for, at hver mands kreaturer bliver i den rette mark, og kommer de deraf og ind på fremmed grund, skal han bringe det tilbage igjen. Sker det tre gange efter hinanden, tager ban dyret eller dyrene hjem til byen og bringer det ind i æ hælle, som er en firkantet lille indhegning ved siden af skolen, omgiven med...
Min kone fortalte, at i hendes forste mands bedsteforældres tid var der kvægpest (år 1716), og elle deres koer her i gården døde sa nær som én. De havde den gang lidt skolehold lier i byen. og når et af hornene kom hjem fra skolen ng bad om en tår mælk at drikke, som de var vant til, gav hun sig til at girede og vride hænderne. Men i den øverste gård i...
Skolens nuværende have er de gamle plantebedo, hvor hver mand havde et lille firkantet stykke at så planter i, og det var indstængret med pæle. Når planterne var rykket op, la stykket til fællig. Det lå sa til næste forår, og svinene tumlede og rodede i det, for de gik jo på gaden. Søren Sørensen Mosegård (Greve Søren), Nordby.
Begtrup sogn. De bruger meget der, som på nogle flere steder pa Mols, at lade et bud gå med hver mands køer for sig for at trække dem ved tøjre marken om i agerrene og siger, hvor der er noget græs. Denne synderlige kvægvogtning giver stor besværligbed om sommeren for hele byen. Ti når hyrdevogtningen går omkring i byen, kan det ofte ske, at vogtningen...
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Da la Cour blev kjed af Åbjærg, kom hans broder generalen at besøge ham og fik så lyst at inspicere skolen i gymnastik. Hjælpelæreren kom da op til præsten og bad ham være til stede for om mulig at afværge en storm, da det nok ikke stod videre godt med gymnastikken. Jæger mødte og hilste på generalen, idet han mente, at her vilde han vist føle sig...
Der skulde være bispevisitats i Jærnved. Men nu var skolebygningen meget ringe, og sognefolkene var bange for, at han skulde pålægge dem at bygge en ny skole. Så gik de til præsten, Friis, og snakkede med ham om det, og han mente, at de fandt vel nok på råd. Biskoppen skulde komme kl. 10, men det varede til kl. 12, inden han kom, og det var en rigtig...
Degnen Andreas Sørensen i Sonder-Nissum kunde i skolen blive meget hæftig, når det ikke gik efter hans ønske. En gang havde biskoppen mældt hans ankomst, og det var Andreas ikke så meget glad ved. Som han nu gik lige før visitatsen og hørte børnene over, kunde de ikke svare, og så udbrød han: Det er Satan ta' mig da også forskrækkeligt, å Gud forbarm...
Provst Petersen, siden præst i Gammelby, der kaldtes Århus stifts andet bispedomme, var så vidt jeg véd pastor Jægers provst, men han kunde ikke lide ham og havde lyst til ved given lejlighed at give ham en sten i nakken. Da provsten i sin katekisation i skolen spurgte børnene, om de kunde sige ham, hvor tit der st<>d forløsning i deres lærebog,...
Pastor Trojel i Løgsted var en slider med os konfirmanter. Vi kunde være inde ved ham 6 timer i træk, og han gjennemgik lektierne ordentlig med os. Han sagde alting rent ud, men valgte altid kjønne åndelige salmer. Han har konfirmeret mig, og a har lært at skattere ham. I skolen examinerede han hvert barn for sig. Just Vinter, Løgsted.
Pastor Pontoppidan i Asp begyndte godt, men efter et par år blev han vantro og mente, at Gud bestod hovedsagelig af æther. Han sagde til mig: Når De nu planter og fortsætter i haven som jeg, får vi paradiset. Jeg sagde: Tror De ikke, der er et andet paradis end det, vi sådan selv kan lave os. Nej. Men hvor bliver slangen da af? Ja, der var...
Der var en degn Nielsen i Udbynedre (eller ovre?), han holdt ikke af, at folk sang i kirken, for han vilde selv have æren, og at folk blot skulde høre ham. Det vidste hans egne sognefolk nu godt, og de tav, men når der kom folk fra andre sogne, så sang de jo med, som de var vant til. Så var det en dag, der atter var nogle, som sang med, og det temmelig...
I Hvidbjærg sogn var der forhen en degn, som hed Thorup, han havde studeret til præst, men så lokkede han en pige, og nu blev han ikke mere end degn. Han havde en husholderske, der hed Karen man kaldte hende for resten, Karen Thorups, hun havde været hos ham i mange år, og folk mente, at han ej kunde jage hende ud, skjøndt han tit prøvede på det, da de...
Lærer Hemsen i Hemmed var en forsømmelig lærer, og der blev endelig klaget over ham, at han ikke mødte til tiden i skolen. Så kom præsten Henriksen for at tilse sagerne. Men han kunde ikke gjennemføre noget og havde blot en særegen hvas måde at fare op på, dermed havde han også gjort, hvad han kunde. Han møder altså en morgen kl. 9. Men der var ingen...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Samtidig havde de en degn i Tved, der var idiot. Han hed Kolling og er død her i sognet. Han havde alle tider været idiot, og skjønt Molboerne ikke er stærke i at gå lange veje for at komme i kirke, så kom der dog folk flere mil borte fra for at se præsten og degnen. I kirken kunde man tilmed indrette sig, som man ønskede, for man røgte uden videre sin...