Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Gad havde først været i Karup, inden han kom her til. En gang skulde han holde en brudevielse i Skjærtm kirke, men den gik i stykker for ham, så han standsede og måtte tage fat på ritualet. Han var med til bryllup, og da nu bryllupsgjæsterne sad til bords, og den tid var kommen, rejste han sig for at holde en tale. I véd jo nok, kjære brudepar,...
Der var en gammel degn i Haverslev, der hed Christensen, han var en tyk, svær mand, og så var der en præst ved navn Feld. De var tit gode venner, særlig når de spilte kort, men en gang var de dog blevne -uens. Degnen holdt meget af at handle med gamle krikker, og når han så var ude på handelen, gav han skolen fri og rejste af. En dag tvivlte præsten på;...
Hans Nielsen Croriborg. I hans første enibedsår forårsagede beboernes uvilje mod skolevæsenets organisation og skolens reparation ham adskillige bryderier, da bønderne vedtog ikke at ville pløje eller kjøre for ham, beskyldte ham for partiskhed og for at undervise enkelte børn mindre godt end andre, ja, kom undertiden i hele flokke hen' til skolen for at...
I Udby havde de en gammel degn, som hed Andersen og var en rigtig rationalist. Hans præst hed Bech og var Vilhelm Bechs fader. Så kom V. Bech der som kapellan, og han vilde en dag ind i skolen og høre på, hvordan det gik med religionsundervisningen. Andersen talte netop med børnene om Jesu fristelse. Er der nu virkelig sådan en djævel til? spørger han...
Jeg gik i skole til den gamle Kloster i Sommersted, der var en rigtig ægte rationalist. Han sagde til os i skolen: Vi andre vi har jo altid troet på den ene gamle Gud, men nu har en mand ovre i Kjøbenhavn fundet på, at der er tre, både faderen og sønnen og den hellig ånd, og kalder dem lige gode. Det er jo en mand derovre i Kjøbenhavn, som hedder...
En gammel degn her i Tværsted, som hed Brandt, var temmelig slem til at svire og møder da en søndag morgen i kirken med en perial. Han skal nu til at læse i korsdøren, men da han kommer til fadervor, har han glemt det og siger blot: Fadervor-- Han standser, kan ikke mere og giver sig til at græde kommer nok, siger han, men det blev alligevel ikke...
En gammel degn i Flynder, der hed Josalseu, kom til præsten og fik salmenumrene opgivet til næste søndag. De skulde have: Aleneste Gud til indgangssalme, og den vilde præsten nu altid have. Så sagde Josaisen: Å, hr. pastor, det er da en træls hund at blive ved at trækkes med, kan vi ikke få en anden. Den gamle Jonaise,-,), levede nu ikke i bedste...
Lærer Lyngby her i Volsted, en gammel underofficer, var en del forfalden, og provsten var derfor noget utilfreds med ham. En gang mødte han fuld i kirken, og da han skulde hjælpe præsten messesærken på, kom han selv i det ene ærme, og præsten i det andet. Da han fik tilhold om at søge afsked, sagde han til folk, at han havde fået det tilhold, fordi han...
Der var en gammel degn i Grindsted, der hed Kierckebye, og han lå altid i spektakel med præsten Schmidt. Der var en gang stoppet noget i nøglehullet i kirkedøren, og så kom præsten i tanker om, Kierckebye havde skyld i det, og vilde have nøglen til at hænge i præstegården, men degnen vilde ikke af med den. Det var nu noget, de havde skjændtes om tit,...
Skolen i Darum var jo omgangsskole, man havde ikke skolebygning. Undervisningen var efter vore begreber yderst mangelfuld kun drengene lærte at læse, skrive og regne, pigerne lærte kun at læse. Men der var jo ikke tvungen skolegang, og folk interesserede sig da også selv for, at deres børn lærte noget, og blev det for sløjt, så tog de dem ud af...
Da jeg i mit syvende år som andre børn skulde til at gå i skole, havde jeg af mine legekammerater, som var ældre end jeg, fået at vide, at jeg, når jeg kom der den første dag, og skolelæreren spurgte om mit navn, skulde sige: Johannes den Dober. Jeg syntes ikke, det kunde* passe, men de påstod, at det var sådan, og sagde jeg ikke sandhed, så fik jeg...
Til juleaften gik en degn op i kirken og pudsede af. Da han var færdig med at pudse nogle plader af, der oppe fra alteret, skulde han til ned at ringe. Men da han nu vender sig om, ser han et skabilken stå forved sig, det havde noget svøbt om hovedet og var i en stor kappe, og ingen ben kunde ban se. Han blev så ræd, at han næsten gik fra sands og...
Baron-Frederik var en søn af baronen på Villestrup og så Tyk-Henrik, sådan kaldte de et fruentimmer, der boede i Store-Arden. Han gik og læste noget for os i skolen, mens der var vakance. A kunde godt lide at gå til skole til ham. Karen Jeppesdatter, Brøndbjerg.
da.etk.JAT_06_0_00143
En kapellan i Onsbjærg, der hed Balle, vilde en dag gå over til landevejen, og så vilde han gå over marken for at skyde gjenvej. Der kommer han til en stor dreng, som står og strør mog. Så siger han til ham: Kan du ikke gå tilbage til skolen, min søn, og høre, onl jeg ikke har glemt mine briller. Drengen spiler øjnene op: Briller, hvad er det for...
Maren Musikanter fortalte mig en gang følgende. Vi blev nu urimelig godt lærte ved gamle Jakobsen, (han var degn i Lyndelse), ja, det var nu ham, der var farbroder til den sidste. Yi måtte sådan læse på landkortet, så den gang vidste jeg, hvor det lå alt sammen. Nej, å Herre Gud, det var ikke som nu om stunder, hvor de jo ikke lærer noget, hverken i...
1803 den 9. juli slog torden ned i Sale degnebolig og foer med 2 stråler igjennem skorstenen i dagligstuen og ud af vinduet. Forpladen på kakkelovnen blev løsnet, og overpladen på den i kammeret blev lettet, men skolekakkelovnen rent skilt fra hinanden, og 2 vinduer i kjokkenet ganske ituslagne og loftet oploftet. 2 små skilderier, som hængte på væggen...
I Kolding latinskole er der til den senere tid bleven holdt maj fest. Skolen blev da pyntet med grønt. Rektor Sigurd Muller, Kolding.
De brænder blus både Voldborg og st. Hans aften. Den sidste aften får de gadelam, og alle de unge er med. Er der for mange piger, får én to lam. Somme får gamle enkekoner. De unge lærere her i skolen får gjærne sådan én. Der råbes blot: Her brændes blus for N. N. og N. N.. Karen Marie Jensdatter, Ravnkilde.
A'i havde maltkværne. Der blev slået en skjæppe byg på ad gangen, og når det var gået igjennem én gang, så stod konen og sældede det i et fint sold over en selde. Såderne skummede hun fra. Det kom på kværnen to gange til. Endelig kom det i et drøftetrug, der var af form omtrent som det slagterne har, og så stod de der og droftede såderne fra. Kirstine...
Jeg havde en nabo i Brorstrup, de kaldte ham WolleNiels og hans moder Wollekonen. Da moderen var død. blev begge brødrenc ved at gå ved hinanden. En gang om vinteren kom Niels hen til os og siger: >A skulde da ikke tro, to jer pige kunde komme hen og malke vore koer, nu har de stået i to dage, og vi kan ikke lade dem stå længere. Søren er gået til...
