Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Min moders bedstefader var ved at kjore mog, og da kom de og tog ham, han skulde ben i kongens tjeneste. De bandt hestene for vognen, sil kunde de tage dem der hjemme, om de vilde, og han måtte folge med dem lige så beskidt, som han var, han blev hverken vasket eller fik rent linned på. Der var ufred i landet den gang, og han var henne i krig en tid. Så...
Det er ikke godt at krybe i skjul for regn under hyld. P. Jensen.
Der var et fruentimmer i Børsmose, der var så slem til at plyndre ligene. Der kom en gang mange i land, og så gik hun ned og satte sig skrævs over dem og knappede klæderne op, hvorpå hun trak dem af det. Da hun så havde fået en byldt, gik hun med den.. En gammel mand havde set det, og han sprang ned, rejste et af ligene op på sædet og satte sig i skjul...
I Hvalløs boede en rakker og en gjaller. Rakkeren og hans kone havde ingen børn, men gjalleren havde to, en datter og en søn. Så var der en karl, der tjente hos hans faster, som ejede en gård der i byen, han vilde altid så gjærne se over til gjallerens, for der var bestandig kommers. Men rakkeren og gjalleren kunde ikke godt komme til rette, for...
da.etk.JAH_05_0_00613
Et sted i Grimstrup er en lund, hvor de lavede brændevin i et skjul ude i skoven. Deres svin kjendte stedet godt og var vant til at gå derud for at få spolet. Så hørte de, at kontrolløren var på egnen, og så turde de ikke lukke deres svin ud. De stod så og skreg et par dage, indtil han endelig kom. Han var snarrådig nok til at løbe hen og lukke op for...
1812 var der en ulv her i Salling, der holdt sig til egnen ved Skive. Så en nat dræber den et fol pa Gammel-Skivehus mark, men far det ikke med sig. Skytten pæ Skivehus bygger sig da et lilla skjul tæt ved, hvor det dode fol ligger, for at lure pà ulven. Da ulven sa næste nat kom for at fortære foliet, skod skytten den, idet den vilde svømme over Skive...
Hestene er bange for sten, for det ulvene har søgt skjul bag ved dem. Jælling.
I Nørre Bork var en Kone, der havde Ord for at kunne hegse. En Nabokone til hende blev så grov syg og kunde ikke en Gang trække i hendes egne Klæder. Så kom de i Tanker om at søge Råd oppe i Give. De kjørte hende i Sengeklæder derop, men hun sad i Agestolen hjem, så dygtig var hun bleven. Manden der sagde til hende: »Når du kommer nu hjem, så vil der...
Da Maren Snedkers en Aften gik på Landevejen, der går gjennem Kjøng, og kom ud for Else Sørensdatters Hus, der ligger ved den østlige Side af Broen over den Å, som løber under Landevejen, raslede det så underligt i Halmen i Elses Skjul. Da hun en halv Time efter kom tilbage, stod der en sort Skikkelse på Vejen; den rørte sig ikke og svarede ikke, da hun...
Min Moder har fortalt, at den Karl, der myrdede Pigen nede i Vorret, han var Kjæreste med hende og vilde have haft hende, men måtte ikke for hans Moder, og hun fik ham overtalt til at slå hende ihjel. Det skete en Søndag Morgen, og så gik han i Kirke i Tem, og der lagde Kirkefolkene Mærke til, at der var Blodpletter på hans Klæder, for han gik endnu i de...
Ved Brændegård ved en Hulvej efter Trolleborg, y2 Fjerdingvej derfra, har stået en meget stor hul Eg. Inde i den er fundet en Hjelm, Gevær og Sabel, og der fortælles, at en Soldat skal have søgt Skjul i det Træ og så være sunken ned i Hullet og ikke kunnet komme op ved egen Hjælp. Der har han altså stået og omkommen. Der var meget Skov i den Egn, og inde...
På Venslev Mark blev der for en Snes År siden ryddet en Jordhøj, som kaldtes Lillehøv. Folk i Omegnen havde meget at fortælle om den Høj, og det hændte flere Gange, at der kom fremmede til Venslev alene for Højens Skyld. Blandt andet hed det, at den hver Nytårsnat stod på gloende Pæle, og at Troldene eller Nisserne, eller hvad det nu var, der boede i...
En mand, der en månelys aften kjørte forbi en gård i Herslev, kunde, da han kom lige ud for gården, ikke for nogen sag drive sine heste af stedet. Han havde en stor hund med sig, og så pudsede han den hen foran hestene. Den kommer pibende tilbage og søger skjul under vognen. Da han havde holdt lidt, kunde han kjøre videre, men næste morgen lå...
En gårdmand i Skalbjærg havde befattet sig med at flytte skjelsten, og derfor gik han igjen og holdt et sådant ustyr over hele gården, at folkene blev helt forskrækkede derover. Ja, det gik så vidt, at han endog lod sig se om dagen. Nu vidste man ingen råd, men manden i gården, den afdødes søn, blev vred og sagde, at det gamle afskum skulde blot vove at...
I Vang sogn tæt ved den sydlige side af Vester-Vandet sø ligger gården Ngstriip. Eudnuer den en dejliggård, menerdog kun en sorgelig levning af en overordentlig stor gård, der i ældre tider skal have ligget tæt ved havet, men som er bleven forfulgt af sandflugten og tre gange har måttet flyttes ind ilandet, og sandet har forvandlet de fordum dejlige...
I Helsnedhj i Humle sogn skal have boet en viking, som hed hr. Erland, der havde 3 døtre. En gang fulgtes de en højhellig morgen til froprædiken i Humle kirke, men i en lille skov blev de overfaldne af rovere, dor tog dem med tilderes hule og omsider myrdede dem. Der hengik flere år, og ingen vidste, hvor pigerne var blevne af. Men en dag tog roverne de...
Min fader fortalte om major Mutterspach på Trinderup, at han gik igjen, da han var død. Deres nødsdør var i to halvdøre, og så kunde han komme om aftenen, når pigerne malkede, og stå i hans røde kjole og lægge armene på døren. Så var der en provst i Ols, og han kom derover og skulde mane. Han forbød dem, at ingen af folkene måtte være nysgjerrige og...
Et sagn benfører Svenskernes landgang fra det lille bælt (30. januar 1658) til landtungen Alehoved i Føns sogn, men et andet sagn mælder, at de gik i land på en landtunge af samme navn ved Båring skov, en mils vej øst for Strib. Da Svenskerne huserede her på egnen, havde de deres kvarter i Kavslunde. Derfra afsendtes jævnlig afdelinger af krigsfolk for...