Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Dagen efter samlede han alle troldheksene i Mols herred ved Vrinders smedje, men a kan ikke huske, hvad det var efter. Der kom så hastig bud efter dem, at den ene kom i ene skjorte, den anden i bukserne alene, den tredje havde fået det ene hosehånd bundet o. s. v. De blev så vrede på ham, alle deber trolde, at ban måtte flygte, og øget, han red på, måtte...
Når gamle folk skal i en ren skjorte, siger de, idet de spytter igjennem skjorten: »Pøjl i Jesu navn« (nemlig for at værge for Djævelen, Trolden eller lignende). J. A. Jensen.
Der var en præst i Hygum, der havde magt over heksene. I én af kirkegårdene i Hove, som den gang ikke borte til Hygum, boede en gammel kjælling, som var bekjeudt for hekseri. Endelig kom tiden, da hun skulde do, men det kunde hun ikke, og det undrede folkene meget, at der kom eu stor sort hund og lagde sig i sengen ved hende. Den kunde de pi ingen måde...
På Hvam hede boede en mand og en kone, og hun var en heks. Madam Kruse på Korsøgård havde taget en dreng, Hans Sørensen fra Højslev mølle, til sig, for det hun havde båret ham i kirke. Men han blev forkjælet, og så fandt han på at gå på jagt, og a skulde med. Så kom vi en hare på skud. »Vil du holde på, eller n skal?« sagde a til ham. Han stod ligesom et...
Et vist råd for den kolde. Man skal gå tiende til et rettersted og hug en spån af gallen. Kan man og samme tid få et lidet stykke af tyvens skjorte, som han er hængt i, skal man og gjøre sit bedste til. Gak lige så tiende tilbage igjen fra galgen og forvar vel både spånen og kluden, gjør så en liden pose, som en halv tommelfinger lang, og læg deri noget...
Min bedstefader havde i sine unge dage en slem byld på enden. Lægen kunde ikke kurere ham, og han gik da til en klog mand. Denne gav ham det råd, at han ved nattetid skulde gå op til kirken og slå tre slag på kirkedøren. En ren skjorte, som han skulde have med, skulde han slå tre kors over og trække på, når han kom bj^rn, så skulde bylden nok forsvinde....
Min Moders Faster hed Mette Olesdatter, og hun var bleven besovet en Gang, men blev derefter gift med en Enkemand og kom om til Horne at bo. De havde en gammel Kone ved dem og skulde forsørge, det var hende, de havde kjøbt Huset af, og hun var sådan en underlig en. Hun havde en vogsen Søn, der gik ved hende. Så blev der Kreaturer syge for dem. Tid efter...
I Jedsted og Vilslev boede to koner, der gik for at være hekse. De skabte sig jævnlig om til harer, og når skytten fra Kjærgård'gik på jagt og kom ud til udgrøfterne (det højere land mellem havet og engene), traf han jævnlig disse harer derude, og de drillede og^æggede stadig både skytten og hans hunde. Hvor tit han end skød på dem, hunde han dog ingen...
Augustiuus fra Vorlc, Egtved, var så dårlig af tæring og kunde sidde og fryse inde ved kakkelovnen. Så fik han i sinde at gjøre en tur til Sillesthovedmanden. Han siger: »Det er nok p;i ;o høje tid.« Ja, det var. »Du har jo tjent i Højen præstegård.« Ja, han havde. Om han havde ikke lagt mærke til, en dag han var ude at plove, at der kom en mand til ham,...
A havde en bitte Broder, der blev en 7 Måneder gammel, og aldrig nogen hørte en Lyd af hans Mund. De vilde have til, min Moder havde været den Hyld ude i Haven for nær og gravet ved den. Hun kunde se et bitte Kvindfolk, der gik uden om Vinduet og ligesom forsvandt ved Døren, og så begyndte Drengen at give sig i Krampetrækninger. De søgte nu til...
Mens min moder tjente hos Lavst Olesen i Bindslev by, lod hun en gang være med at tælle brødene, da de bagte, for at se, hvordan konen vilde te sig. Da brødene nu var komne ud af ovnen, siger konen, hun hed Mette Olester: »Nu glemte du vel ikke at tælle kagerne?« »Jo, det glemte a.« »Åk, Herre Gud, Mette Sofi, så bliver det da også galt, nu vender...
Æ kloge dreng var født i Horne, og han tjente på Lunde rup ved Varde. Der var det en aften, da pigerne var ude at maike, at han fik det til at se ud, som hele gården var fuld af vand, og pigerne gik og samlede deres skjorter op for at vade gjennem det. Så havde han nogle bøger, dem tog forvaltereu og rejste til Varde med, men inden han var kommen hjem,...
Når gamle folk skal i en ren skjorte, siger de, idet de spytter igjennem skjorten: Pøj, i Jesu navn, nemlig for at fordrive troldene, djævelen o. lign. J. A. Jensen, Balle.
Jeg havde en farbroder, der var meget rig. Når det var tordenvejr, rendte han 9 gange rundt om sin gård og læste uafladelig. Han havde Cyprianus og var bekjendt for at kunne kurere koldfeber. Efter min konfirmation hk jeg feber hver anden dag, og så kom jeg hen til ham. Jeg måtte nu ingen ting sige, før han talte til mig, det indskjærpede han mig, og så...
Der var en underlig sygdom i Stavad. Først lo de, og så græd de, og så var de for alvor syge, men efter kort tid var de raske igjen. Når Fanden kom der til om natten, så kunde de hore, om han var gal, for så lod det, som én kom, der lammede så hårdt, og det sagde trisk trask. Men var han mild, lød det, som han gik i bladder, og så sagde det slisk slask,...
På Svenskekrigens tid (165860) var Jens Foged ladefoged på Volstrnp i Hjerm sogn, og så kom Svenskerne også der og forte et vildt levnet med dobbel og svir. En dag var nogle officerer blevne berusede, og dette benyttede Jens Foged sig af og stjal en stor pose fuld af penge, som fjenderne havde stående. Der var kun en tjenestedreng, som mærkede det, og...
På Ryssensten i Bøvling sad en gang i borgfængslet en forbryder, der må have forset sig meget, da der var fire karle, som holdt skiftevis vagt ved ham, og de skulde med deres eget liv og frihed indestå for ham. Men en nat lykkedes det ham dog at flygte, og han tog vejen ad Hamborg til. Karlen, der havde holdt vagt ved ham, men var falden i søvn, blev...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
