Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
17 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: skjonne
Karen Vævekone og Karen Nykone havde en Dag i Host været oppe ved Thomas Povl på Snede Mark at tage op, og så fulgtes de ad hjem. Den ene Kone var fra Nærheden af Snede-Mosen, og den anden boede lidt østen for. Da hørte de nogle forfærdelige Skrig, men de kunde ikke skjonne, om det var ude i Mosen eller i Kratbankerne oven for, for det svarte så igjen....
da.etk.DSnr_05_0_01158
Der boede en Bonde her nede i den vesterste Gård i Mollerup, og han skulde ned ad Trøjborg og betale Herremanden sin Skat. Men da han kommer derned, da er Herren så grov syg. Nu er der jo sådan en Ridefoged, han tager imod Pengene, og han lover, at Kvitteringen den skulde nok komme, når Herremanden blev rask. Men han døde kort efter, og der kom ingen...
En Pige fra Immervad skulde hver Dag ud på Marken over efter Abkjær for at malke Køerne. I Nærheden af var en Holt Skov, og der lagde hun Mærke til, at hver Gang hun kom, så blev der sådan underlig Bevægelse der inde, hun kunde se noget der imellem Træerne, men det blev aldrig til mere. Hun talte flere Gange om det til sin Husbonde, men han agtede ikke...
Mig og min Kone vi havde en Gang været oppe i Byen til Rejsegilde, og da vi var komne hjem, og a stod just og så' ud af Vinduet, ser a et Lys her vesten for os. »Da er det og skammeligt med de Knægte,« siger a, »her har de nu haft Ild på igjen og ikke fået det slukt nu til Aften.« Så var vi ude at se på det, både min Kone og mig og min Søn, og næste Dag...
I Halvtredserne tjente jeg som stor Dreng på Søgård i Kliplev. Min Husbond var Forpagter Tolderlund, og han havde sit Kontor oppe i Hovedbygningen. Så skulde jeg om Aftenen gå over til Søgårds Kro og hente Posten og Aviserne til ham, og jeg skulde også over til Præsten i Kliplev med Aviserne. Så traf det sig en mørk Aften, da jeg kom tilbage til Gården...
da.etk.DSnr_02_J_00039
Siden 1864 er der tit set færdsel af krigsfolk i Sonder Jylland ved nattetide. Færden går al tid syd på, og folk ser deri tegn på, at den danske hær en skjonne dag tager landet i besiddelse. Nogle år efter 64 gik en mand fra Agerskov til Velkruj) en aften efter sengetid, og som han nu går, kommer han i følge med en afdeling artilleri, der imidlertid...
En af bymændene fra Galsted ved Toftlund gik en lys aften mellem klokken 8 og 9 efter hjemmet til. Ved at gå over byvejen så han noget borte ryttere komme imod sig og hørte vognrumlen og ligesom våbenlarmen. Det kom så lige om ved ham, og han kunde skjonne, at det var en artilleri-afdeling med flere kanoner og munitionsvogne, og han så tydelig en fane...
da.etk.DS_02_J_00375
Lærerens søn i Durup var en aften gået hen til en nabogård. Da han gik over marken til sit hjem, så han to skikkelser, men hørte dem ikke gå. Derefter kom atter to, og sådan blev de ved at komme to og to i en lang række. Han gik nu ind i den nærmeste gård og sagde, at de skulde komme ud og se den masse mennesker, der kom gåeude udenfor. Men da de gik ud,...
For et par år siden, da jeg grov en brønd på min ejendom, kom en kone og fortalte mig, at folk havde set en ild på det sted, og hun også. De havde troet, at det var varsel for ildebrand, og at det var maler P. Livbjærgs hus, som netop ligger nabo til min mark, men nu var de komne i tanker om, at det var nok én, der skulde drukne i brønden. Da jeg også...
En frue byggede en kirke og ønske at leve, så længe den kunde stå. Så blev da tiden, at hun skulde dø som andre mennesker, men det kunde hun ikke. Hun blev lagt i en kiste og sat ind i kirken, og der lå hun. De kunde nok skjonne, at hun var levende, men var så for gammel, at hun kunde ikke røre sig. Så brand kirken. De bar kisten ud, hun lå i, men så var...
da.etk.DS_02_G_00169
En kone var så forfærdelig nap (knap). Da hendes maod døde og blev klædt som lig, havde hun skåret et stykke af hans ligskjorte, for hun tykte, når han havde noget for på sig, så folk kunde se det, så havde han nok. Så kom hun en nat ind i kirken, og der var nogen inde, som var død for flere år siden. Hun kjendte mange af dem, og hendes mand kom i det...
Der var legestue i en by, som hedder Djørup, en lidt her fra Bislev, og så var jeg og en anden dreng bestemt på at ville derhen. Vi gik så hen til kirkegården og satte os ved diget for at se efter, om der kom ingen andre fra Bislev, som vi kunde følges med. Imidlertid giver det sig til at synge i kirken, og vi sad og hørte på det et skjonne bitte korn....
Der siges til den forste hugorm, man ser om foraret: »Hugorm den skjonne, far i busken den gronne, bewår mæ å min', så skal a bewåår dæ å din'.» Karen Marie Jensdatter, Ravnkilde.
da.etk.DS_02_E_00128
Når et menneske spiser en noddekjærne, hvori der er en orm, og denne uden at blive knust kommer ned i indvoldene, lever den der. Den vokser hurtig, er hvidgul og skaldet med undtagelse af enkelte stive, røde hår. Den nærer sig af de fødemidler, mennesket ellers skulde have nytte af, derfor bliver det magert og kommer til at se elendig ud. Til sidst...
I en gård ude på Sletten på Fyen var der en nisse. Det var sådan en lille skikkelig én, som aldrig gjorde nogen fortræd, når man lod ham være i fred ; tværtimod var han al tid folkene behjælpelig med arbejdet både i stalden og i laden. Han mugede, skar hakkelse og tarsk korn, men al tid om natten, så der var sjælden nogen, der så ham. Dog kunde man...
da.etk.DS_02_B_00037
I Elverhoj ved Torpe boede forhen nogle skjonne hvidklædte jomfruer; man mener, det var ellefolk. Tit så man en stor mængde linned hænge ude på hojen til toning. En mand fra Boslunde lagde sig en nat til at sove på hojen. Da kom der to skjonne jomfruer og vilde overtale ham til at folge med ned og blive hos dem, men han vilde ikke. Alligevel havde de...
Om sommeren henslængte ellefolkene skjonne nogler 12 A. Ellefolk. garn på vejen, for at små born skulde finde dem og tage dem op, hvilket ikke bekom dem vel. Lærer Schive.
da.etk.DS_02_A_00045
3