Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand, han havde en datter, som vilde så gjærne giftes, men faderen mente, at hun ikke var klog nok til det. Hun mente dog jo, og så siger han til hende, at hun skulde bevise det. Hun skulde gå ind i haven og plukke et vist antal æbler, og hun skulde allerforst regne ud, hvor mange. For nar hun gik ind, så vilde hun mode tre mænd, den ene efter...
Det er store steder der ovre i Hover (o: Højer), og de har gjærne to karle. Nu er det en dag, de er ved at slagte på en gård der ovre, og andenkarlen det var sådan en avnspont (o: pudsmager), han skjær et lille stykke tarm af på et kvarter, og det binder han for den ene ende af og fylder så den stump tarm med blod, og dernæst binder han for det med en...
Der var en mand, som havde nogle penge, men de blev borte for ham. Så rejste han til en klog mand, og vilde have ham til at vise dem igjen. Han spørger, om han ikke mistænkte nogle af hans folk. Jo, det var han ikke så fri for. "Ja, så skal a komme i morgen middag, og lige ved det klokkeslæt skal du have dine folk inde ved ondenover". Ligesom de nu sad...
En mand fra VoMrup var noget bagvendt i snakken. Hans ronvædder var loben bort om efteråret, og så går han hen til hans nabo og vil høre til, om den ikke er kommen til hans får. Han siger så: Ja, no kan du liig wendt let, no kommer mi foer hjem, så kan du si, om han er mæ. Da do nu kommer, står han ved siden af døren og skal jo se. Så råber don anden...
Ejeren af Bobøl, Hjardemål hed han, der var nabo til Ane Astrup, vilde have løjer med hende. Når han kom og samlede kvægtiende og spurgte hende om, hvor mange lam de havde, svarede hun: Ja, vi har mange. Hvor mange? siger han. Ja, wi håer da en hal hunder nå trøje (o: nærmere tredive), En gang, hun syntes, Hjardemål havde været dem vel nær med...
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
Der var en karl under Lundenæs gods, der hed Lars Lodal. Herremanden vilde have ham til soldat, og det var han ræd for. Da han nu mærker, det skal være alvor, så stikke: han af fra Skjærn og op ad Faster til. Men så havde ladefogden mærket det, og ham og en anden karl de sad til hest og satte efter ham, og så nåer de ham ved en høj oppe ved Kjelstrup i...
Min fader var færgekarl ved det gamle færgelav i Narre-Sundby. Så var det en vinter, en mand og to kvinder kom i tanker om at spasere over isen til Ålborg, skjøndt de va: advarede der imod, da isen var for tynd. Manden havde en pakke hor med sig. Da de var komne lidt ud, brast isen, og s lå de der og svuppede i vandet og hængte sig ved iskanten. En stor...
Når en kone skulde gjøre barsel, kom der en 10, 12 koner, og nogle af dem var i én stue, andre i en anden, og de skiftedes til at sidde med barselkonen. Hun måtte aldrig komme i seng og sad på en anden kones knæ. Denne kone sad i en lænestol, og på hver sin side af hende og den syge kone sad der en kone. De fremmede blev opvartede med brød og hrændevin...
I Gassum gjorde de også vejr. Det begyndte ved den sydlige del af den byvej, der går fra Dyrby ad Asferg og midt i byen skjærer landevejen. Den østligste af disse sydlige gårde var altså den første, og den østligste nord for nævnte vej var den sidste, idet man her som alle stoder gik solret om. Heltoges både gårdmænd og husmænd med hinanden, eftersom...
Strueræl er meget kjendte. Det er en skik på egner, om Struer, når der bages, at tage et fad med nogen dej og lægge en ål deri i en kreds, hvilket da sættes ind i ovnen samtidig med b'/ødet, og denne kage skjæres i stykker som en søsterkage og gives den dag folkene til middagsmad.
Når der fødes et sort lam, eller når musene skjærer tojet, eller når der er hvide kål i haven, ligkål det betyder dødsfald. Katrine Glud.
Rakkerne skjærer altid et stykke af en hængt tyvs klæder. Dette kjøber folk på landet, som mener, at når de stryger deres heste dermed, så bliver de glatte. Jeg har talt med folk i Odense, som havde set rakkeren skjæro således stykker af en tyvs klæder, og da de spurgte, hvorfor han gjorde det, svarede han, at det var for at tørre hans hænder på. J. B.
Når agerhøns søger gårdene, er det tegn til ondt vejr. Ovstrup.
da.etk.JAT_03_0_01345
Når man har afklippet sine negle, skal man bagefter klippe med saksen over kanten af bordet, ellers kan trolde (hekse) tage de afklippede negle, hvormed de beslår deres træsko. Skallerup. Th. Nybo.
Neglene skal man skjære om fredagen, ellers får man kjærestesorg. .1. M.
Af de streger, der går på langs ad fingeren på lillefingerens inderste led inden i hånden, kan man se, hvor mange børn man skal have. Det samme kan også sees af de skurer i panden, der går tværs over.
da.etk.JAT_03_0_00463
Knkelte steder bruger de endnu, når der bages, at trille lidt kagedej ud til vrakker til børnene. Den ene ude af tiimliugeii laves som en snølle og skal forestille halen, den anden lægges op som et næh. og det hele forestiller jo en and. Så siger moderen: Ja, du skal nok fa en vrak i dag Grindsted.
I Dronninglund kjøbte de om sommeren et helt læs sild. og dem vindtørrede de og havde dem så til smørrebrod til meldmader bele året igjennem. Somme tider havde de så mange sild, at de ligefrem hyt dem ind i foldhusene, hvor deres hoveder gik om somnuren, og så skulde de gå og ælte dem i gjodning. De slagtede ikke ret meget, men havde lidt spegepølse af...
