Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var to søstre i Skjasrbak, de kaldtes Kirsten Knuds piger. De havde både kolonial- og manufakturhandel og tillige landbedrift til en hest og to køer. Den ene af dem, Martha, giftede sig i en fremrykket alder med én, der hed Anders. Begge kvinder gik nu sådan og vågede over Anders, at han ingen skade skulde komme til hverken på sjæl eller legeme. En...
En mand i Højest var ene hjemme, hans folk var nemlig gået i kirke. Da kommer der en nabomand, ind til ham, og han skjænker ham en kaffepuns. Nej. uha. æ kan ingen puns ha. Jaja. du kan lade den stå. Det kunde han nu ikke, og lidt efter var punsen drukken. Den var aldig så hastig afe, så skjænkede manden ham én til. Han siger igjen: Nej, uha, æ...
For mange år siden lå der et hus, der hed Meklenborg omme imellem Øster-Lindet og- Måjbol. Her boede en gammel mand, der hed Per, og han var slem til at drikke. Han vilde gjærne have selskab og var for resten fuld alle tider. Nu var der gjærne besog af rejsende, som kom til ham og tit. var bos ham i længere tid. Så var der også kommen én, der bed Knud,...
Provst Bøtcher var på visitats hos lærer Dahl i Gimsing. Da de var færdige, skulde de ind i degnens stue og have et lille foder ovenpå dagens anstrængelser. Provsten udtalte tilfredshed med det veldækkede bord og satte sig. Men så spørger han degnen efter et øjebliks ophold, hvor langt han havde til kroes. Hentydningen blev straks forstået, idet Dahl...
Nogle Lemboere var tilstede i Rogind kro, og pastor Esmarch sad imellem dem. Nogle andre folk sad ved et andet bord, og iblandt dem var én, som var så ukristelig til at bande. Så kom pastor Esmarch hen til ham. slog ham på skulderen og sagde: De må ikke bande sådan, Jens Pedersen. Han svarede helt rolig: De bander jo selv, hr. pastor. Ja, jeg...
Niels Yang fortæller, at da han selv havde bryllup, vilde de drikke både præst og degn fulde. Der var dobbeltbryllup, og mange folk til stede. Eor hver ret rejste præst og degn sig og gik ind i en anden stue, hvor de fik dem en dram. Der stod godt nok en skjænker og skjænkede for dem, og det var halvpægleglas, de drak af. Hver gang stak præsten ud og...
Der var også en pastor Bruun her. Når han kom ad marken, spurgte han folkene, om de havde noget at drikke. Han gik selv med en flaske i lommen og skjænkede af. En dag gjorde han en ligtale på stående fod. Han var fuld, da manden kom og forlangte den, men da han kom i kjolen, blev han ædru og holdt en god tale. Der var blevet stjålet en klokke fra...
Pastor Schmidt i Nagbøl holdt meget af at skjænke de folk en snaps, der kom ind til ham, og han havde et skab med flere hylder inde i sin stue, hvor der var en del flasker med drik af forskjellige farver. Når nu nogen kom ind og havde talt lidt med ham, gik han hen og lukkede skabet op, pogede på flaskerne og spurgte: Hvilken kulør skal det være? Så fik...
Niels Kusk i Feldborg havde en tyr. Så skulde de en dag til at have en ko sprungen, men den vilde ikke godt stå. Hans kone, Ane Katrine, skulde holde den, men det kunde hun ikke. Tag du nu ved tyren, siger han, så holder a koen. Nej, det turde hun ikke. Ja, så beholdt han den, og de fik koen stilt an, så tyren kom da til at springe op på den. Han...
En mand i Salling skulde have et barn i kirke. Samme mand var meget gjerrig og havde ved den lejlighed kjøbt en pægl brændevin. Da sa fadderne var komne og skulde have deres frokost, skjænker han dem en dram hver, og så siger han : Ja, nu vil I skjamke selv, for a skal ud og se til æ høvder. Dermed går han sin vej. Da de har spist lidt, siger den ene...
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
Der gik én om og tiggede, de kaldte Lange-Grehog én, de kaldte Studenten, fulgte hende. Hun var 'edst til at i betle, for han forlangto ikke andet end en dram eller en skrå, men hun derimod krævede dygtig ind. En gang kom de til Grove til en mand, der hed Søren Govl. Lange-Grete forlangte rask væk. Så sagde konen omsider: Nu får hun ikke mere i dag....
Jens Harpot havde tilladelse til at lave penge. Det kom Mads Lund:' i Dejbjærg og i tanker om, og sa lavede han falske penge, men blev jo tagen ved det og kom til Kingkjobing. S;i sad han nu der en tid. men vilde ingen ting kekjende. Det var om sommeren, og borgmesteren kom da i tanker, om han kunde ikke narre det ud af ham. Han går Op til ham i...
Ved Eskildsbæk i Bakke var der i lange tider smutkro. Her boede Lene, og hun fik kohlen. En dag kom on rejsende, som gav sig ud for at være klog på sygelomme. Hun bakkede op for ham, og så gav han hende en seddel, som hun ikke måtte se til inden andendagen. Men da han var rejst af, kunde hun ikke dy sig længere og læste så: Lene ved æ bro er en skidden...
Dagen før en kone på Strynø gik i kirke, sendte hun enten et af sine egne eller et andet barn af familien om med indbydelse til de koner, som hun plejede at komme til, om de ikke vilde komme til konegilde næste dag og så følge med hende til kirken. Barnet fik livert sted enten penge eller en pose kager. Så mødte de kl. 9 om morgenen, og der var dækket...
Bryllupsindbydelse. Jeg skal hilse meget flittigt fra ungkarl N. N. og pigen N. N., at da Gud har behaget at sammenføje deres hjærter af kjærlighed til hinanden, da er det deres begjæring, at I vil mode alle hos N. N. på fredag formiddag og følge dem til kirke for at høre på den kristelige brudevielse, som skal ske imellem dette par, forhjælpe dem til...
Der er efter afgifternes hele oprindelse og beskaffenhed en forskjel på den ene side mellem travepenge, og på den anden side jordhyre og kohyre. Travepenge er nemlig en tiende o: en afgift til kirken af noget, som kirken ikke ejer, medens jordhyre og kohyre ikke er en tiende, men derimod en afgift til kirken af noget, som kirken oprindelig har ejet....
Mens jeg var hjemme i Vrinders på Mols, mødtc de karle, der havde slået sig sammen for at ride fastelavn, på fastelavnsmandag, og de var alle til hest. Både karl og hest var adpyntet, og der var tillige en nar med sin kone, som også var udsmykkede, men på en særegen løjerlig måde. De begyndte så at ride og red ind i hver gård og stillede sig i en række...
I det sydlige Jylland, mellem Eibe og Varde, havdG man i min barndom folgende skik. Julemorgen stod husfaderen op meget tidlig og tændte lys, kaldte på alle børnene, så de blev vågne, men dog blev i deres senge, gik så hen og lukkede alle dørene op lige ud til gården og sagde, idet han lukkede yderdøren op: Kjære jul, kom herind! Når han atter kom ind,...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
