Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Hundslev ved Kjerteminde var der en ful heks. En gang kom der en pige til hende, som hun skulde helbrede for en sygdom, hvilket hun også gjorde. Da pigen var bleven helbredet, spurgte heksen hende, om hun ikke havde lyst til at lære heksekunsten, hvortil pigen svarede ja. Derpå kom heksen med et harehoved på et fad, det skulde pigen kysse, ellers kunde...
Her i Vester-Vedsted har der også været meget hekseri og tro på sådant. Et gammelt kvindfolk, der sad her i vort hus, det var hende, vi fik huset af, hun sagde tit til min moder: »Se, Bodil, der er jen lys, og der er jen ly3 (i det samme pegte hun omkring sig efter dem) og se, der er jen, det er bare hekser og skidt, der er her.« Hun lod altså til at...
da.etk.DS_07_0_00012
En heks skulde brændes, men når hun kunde sanke alle ulvene og rejse af Danmark med, måtte hun have lov at være i fred. Så koblede hun dem og rejste over til Norge med dem, og hun red på den forreste over havet. Der er de endnu, og vi er skilt ved dem. Johanne Marie Kristensdatter, Krathuset, Søheden.
Der var en præst, der havde to karle, en avlskarl og en andenkarl, men avlskarlen han var så gjæv for præstens kone, han blev der i flere år, andenkarlen derimod ham skiftede de hvert år. Så er det, de får en ny andenkarl, og så mærker han tæt før st. Hans dag, te den anden bliver så urolig i søvnen om natten de ligger jo sammen han skreg og tog...
På en gård i Orønning havde de en dreng at tjene, der skulde passe kreaturerne. Så var de ved at kjore korn ind, og karlen vilde da have ham til at kylle rebet op til sig, at han kunde få læsset snæret. Men den første gang kom det ikke højt nok. »Kan du ikke sætte det højere?« siger Karlen. »Jo, det kan a sagt«, og så satte han det sådan, at rebet stod...
Hver Voldborg aften, når blusset var udbrændt, og ungdommen var skiltes ad og gået hver til sit, altså hen ved midnatstid, gik min mosters første mand tre gange avet rundt om sin gård, læseude en besværgelse, der skulde holde alt slags skidteri ude af gården. Det skete stiltiende for resten. Det var vist knap nok det hjalp, for der var altid nok både af...
På den såkaldte Lusebanke, et lille Stykke østen for Dreslette Kirke, ligger et Hus, som kaldes Bankehuset, og her boede for godt et Hundrede År siden (altså i det attende Århundrede) en led Hegs, der kaldtes Mette Bundet. Hun havde fået noget imod en Gårdmand, der hed Hans Pedersen, han var nemlig tillige Smed, og da han nu var ved at opføre en Smedje...
Som soldat hørte jeg fortælle af mange troværdige folk, at et stykke uden for Helsingør boede en mand, hvis kone var ham slem, meu en gang fik han prygl af en stok, uden at der såes nogen, der førte den, og dette gjentoges, så tit han kom ind i huset, undtagen når der var andre folk hos ham. Der måtte holdes vagt hos ham, men det hjalp kun lidt, de...
I en Gård østen for Tyregod, der hedder Egeskov, blev alt forhegset. Køerne kunde ikke holdes bundne, og Kornet på Loftet lå og flød og blandedes imellem hinanden, og Vognene og andre Redskaber skiltes ad. Der var en Tjenestedreng på Gården, der var synsk, og han pegte og sagde: »Kan I nu ikke se, at der kommer en Mand henne, det er ham, der volder det.«...
Min Faders Moder sad Enke ovre i Givskud. Så havde de en Hest, der blev forhegset. De havde ikke uden den samme, for Gården var bleven skilt ad, og de havde nu blot en Parcel af den. Så sendte de Bud efter Jørgen Birkebæk, og han kom og sagde, da han så Hesten: »Det er en god en, der har set til den, den skal a nok kurere. Har I ikke noget Havre at give...
For en halvtredsindstyve år siden indfandt en kone sig hos degnen i Lendum og bad ham lukke hende ind i kirken en aften efter solnedgang, idet hun foregav at ville samle noget af det sand, der fandtes forved alteret, og som var falden fra præstens støvler. Det skulde anvendes til et barn, som var forgjort. Men hun bad ham buske vel på, når han den...
Ann' Kollen eller Kollekon' blev henrettet på Galgebakken i Dronninglund, for det hun var så ond i hele hendes væsen. Hun havde påtaget sig at skulle sanke alle de ulve, der var i Vendsyssel, og drive dem sønden for fjorden, for så var folk her da sikre på at være skilt ved dem. Hun var så klog, at hun koblede dem sammen i en jøntråd (tvunden uldtråd),...
En kone i Tosbul ved Vallø havde et lille barn, der var så dejlig og velskabt, at det var en lyst, men med ét blev det vanført og så ussel, at moderen allerede havde besluttet at kvæle det, da hun ikke kunde bære over sit hjærte at se på det længere. Men så kom hun til en klog kone i Tjørnhug med det, og hun kurerede det, og det blev siden en rask karl,...
Min Kone var Jordemoder i Foulum, og lav vi boede der, gik vi begge to en Dag hen at besøge Præstens. Et Sted ude på Marken var vi inde at kjøbe et Lispund Tælle, og det skulde så blive liggende, til vi kom tilbage. Nå, vi gik videre ad Ullis, og det blev sent om Aftenen, inden vi kom på Hjemvejen. Så kommer vi gjennem en Dal, og der lå en Kone Lig i en...
da.etk.DSnr_06_0_00728
Der blev skilt en Parcel fra en Gård i Helle for en 50 År siden, og lav så Stedet blev bygget, som Folkene skulde bo i, var de oppe på Gården. Der blev så stjålet et Svinehoved på en Nabogård, og for nu at få opdaget, hvem der havde taget det, så tog de et Sold og en Uldsags, og der skulde være to Personer til det, den ene holdt Soldet, og den anden...
Der var en justitsrådinde på Baggesvogn, og hun vilde lære at hekse. Så havde hun fået tokjællinger tilhjælp, og de havde fået fat i Ceperånus. De fik så stilt et bål ild an, og der stegte de et kalvehjærte på og læste i bogen. Men så havde de vel båret dem galt ad. for de havde da fået Fanden læst til dem og kunde ikke få ham væk igjen. Så turede han...
Glavind var den største heksemester, der var inden for mange herreder og sogne. Jeg skal her fortælle noget om ham. Han var udskreven til at tjene kongen for kyrasser i Horsens, og der gjorde han sig fortjent til en rigtig god dragt prygl. Ritmesteren befalede så en underofficer at give ham 24 stokkeslag og bød Glavind træde ud af rækkerne....
