Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Begravelserne var her så store, at halve sognet var budt med, når det var af de folk, der regnedes for noget. Da min kones fader i Ørskov blev begravet, var de første vogne ved kirken, da de sidste kjørte af gården, og det var foruden alle dem, der gik. Afstanden var halvanden fjerdingvej. Til det selskab var indbudt Havnstrup, Foenvad, Helstrup,...
Ude på Horndrup mark var der bryllup. På vejen til kirken skiltes den vogn ad, som brudeparret kjørte på. Så sagde en gammel kone: Læg nu mærke til det, det går dem ikke heldigt. Karlen giftede sig med en mands eneste datter på den måde, at han vilde have gården med hende, men det fik han aldrig, for hun døde som ganske ung kone. Yed en anden lejlighed...
Der var et par folk ovre i Føvling, manden hed Store-Klavs, og de levede så meget sølle sammen, og sloges tit. En gang var konen ved at kjærne, og så kom de jo op at trækkes, og hun river kjærnestaven af kjærnen og slår manden med, men idet hun river den så hurtig op, vælter hun kjærnen og spilder fløden. Så bliver han meget gal i hovedet og vil have fat...
En ung bondepige har til højtid sit hår skilt i midten og kjæmmet lidt ned ad mod kinden og strøget op bag ørerne, hvor det er flættet i to piske. Disse bliver hæftede op i nakken med hårnåle. Hun bærer over håret en kappe med en ganske lille rund puld og et lille forstykke. Til kappen er der hæitet to pibede skjæghatte (vinger), der er tre til fire alen...
En kone kom ind et sted, hvor de sad og spiste pølse. De spurgte, om hun vilde ikke smage deres pølse. Jo, og hun tykte da, de var sa meget dejlige, det var meget bedre, end nar hun lavede sort pølse. Så skulde hun da have at vide, hvordan de lavede dem. Ja, de sultede deres svin et par dage forst, og så blev jo tarmene rensede. Så fik de rugmel en dags...
Smedens kone i Tjæreby skulde en dag til at lave røræg til nogle skrædderpiger, hun havde. Panden, hun brugte, havde hun lige anvendt til at samle fejelse i, det var nemlig stadig hendes fejeskovl, og hun havde ikke gjort noget ved den, inden hun tog den til det andet brug. Hun vaskede aldrig bord eller stole af. En gang sad SkovPer der inde, og da han...
Jens Bjerreyard i Hem var ualmindelig stærk. Han kunde tage tre traver havre og bære af én gang. Han tjente i tre år på Krabbeshohn og havde der 18 øghøveder at passe. De måtte ikke få andet end ho og halm, og de to kjøreheste skulde have kornet, de fik aldrig andet end havre. En gang havde de fire tondetærskere. og så kom han og skulde have noget havre...
Det var jo snart en skam ikke at stjæle i skoven i forrige tider. Der var nogle mænd i Tapdrup, der havde stjålet en eg i Randrup skov og havde slæbt den ud over ongen og over isen på Nørre-å over til Tapdrup. Det var let at se, og ladefogden og forkarlen, Lange-Jens kaldte de ham, skulde ned at se efter, hvordan det egentlig forholdt sig. Da de kommer...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
Min oldefader gik op til landsdommeren en dag og sagde: "A vil ikke have gården længere, her er fæstebrevet og papirerne." "Ja, men du kan ikke blive skilt ved den." "Jo, det kan a vel, for a har svaret al min skyldighed til dato, og her er så papirerne." "Hvorfor vil du ikke have gården længere?" "Nej, for a kan ikke få min føde ved den, og det...
Bondernes fæstebreve lod på, at de skulde være fri dagen efter, at de havde gjort hove. Men det misbrugtes sådan af herren, at de tit gjorde hove to, tre dage i træk. Min fader sagde tit: "Nu i dag skal vi have det og det gjort." Men så hallo, så kom der bojer for døren og så af sted til hove. Så blev det arbejde liggende. Min fader blev så fortumlet, at...
"Den gale Kallager" på Tustrup kom en dag midt i hans mark til en pottemager, der kjørte ad en vej. Så spørger manden om vej: om det var Tustrup, der var? "for det skal nok være sådan en gal mand, der bor der." "Ja, a vil nu ikke sige noget ondt om ham, for a kjender ham ikke, og han har hverken gjort mig ondt eller godt." Så gjente Kallager ham til at...
Der kom et efterår 40 Sallingbokarle til ritmester Halling på Frisholt og bad om arbejde. De klagede sig elendig og vidste ikke, hvordan de skulde få føden. "Ja, den kan jeg Dæwlen fo give jer, men I skal gjøre, hvad jeg vil sætte jer til, og I får ingen løn." Det gik de ind på. Så lod han dem slæbe sten hjem; og de tog formelig her over til Vindum og...
I den sydostlige gård i Lerbjcerg boede en mand, som hed Per Balle. Han søgte proces med greven på Frisenborg, under hvem sognet hørte de gjorde hovning til Favrskor og vandt hans sag, hvad der i den tid hørte til sjældenhederne. Men greven fik ham lige godt lagt øde. Han drog en gang til Randers og kjøbte sig et bæst, men opdagede snart, at det var...
I forrige tider havde de træ-plovshoveder. Sådan kaldes det stykke, der går fra skjæren og helt hen til handviddet, og som folger jorden ved landsiden. Når en kjorende kom til en vandstade, skilte han vognen ad og bar det over stykke for stykke. Derefter samlede han det igjen og kjorte sa videre. Ja, det gik så vidt, at når de kom til et vandpus og havde...
Byhjodden i Årestrup hed Båjj-Måten. og han gik om morgenen og råbte og støjede og tudede i hans horn, og dem, der kom ikke tidlig nok ud med høvederne, de måtte drive efter. Så var der en kjælling i Årestrup, hun matte drive efter, og det var jo en stor skam. Da hun var kommen gjennem byleddet, fandt hun en stump reb, som la der, og den rendte hun og...
Min Kone var Jordemoder i Foulum, og lav vi boede der, gik vi begge to en Dag hen at besøge Præstens. Et Sted ude på Marken var vi inde at kjøbe et Lispund Tælle, og det skulde så blive liggende, til vi kom tilbage. Nå, vi gik videre ad Ullis, og det blev sent om Aftenen, inden vi kom på Hjemvejen. Så kommer vi gjennem en Dal, og der lå en Kone Lig i en...
da.etk.DSnr_06_0_00728
I en Gård østen for Tyregod, der hedder Egeskov, blev alt forhegset. Køerne kunde ikke holdes bundne, og Kornet på Loftet lå og flød og blandedes imellem hinanden, og Vognene og andre Redskaber skiltes ad. Der var en Tjenestedreng på Gården, der var synsk, og han pegte og sagde: »Kan I nu ikke se, at der kommer en Mand henne, det er ham, der volder det.«...
Min Faders Moder sad Enke ovre i Givskud. Så havde de en Hest, der blev forhegset. De havde ikke uden den samme, for Gården var bleven skilt ad, og de havde nu blot en Parcel af den. Så sendte de Bud efter Jørgen Birkebæk, og han kom og sagde, da han så Hesten: »Det er en god en, der har set til den, den skal a nok kurere. Har I ikke noget Havre at give...
På den såkaldte Lusebanke, et lille Stykke østen for Dreslette Kirke, ligger et Hus, som kaldes Bankehuset, og her boede for godt et Hundrede År siden (altså i det attende Århundrede) en led Hegs, der kaldtes Mette Bundet. Hun havde fået noget imod en Gårdmand, der hed Hans Pedersen, han var nemlig tillige Smed, og da han nu var ved at opføre en Smedje...
