Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
83 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: skikke
Der var en præst i Branderup, der hed Ørbech, ban kom siden til Arrild. Sine foresatte kunde han aldrig forliges med, hverken provst eller biskop. Den gang var det hiskop Kofod. De to kom en gang til at skjændes i Branderup skole, og præsten beskyldte biskoppen for, at han i et selskab i Kibo havde kaldt ham den tossede præst, det vilde Ørbechs broder...
da.etk.JAT_06_0_01197
Jens Hansen arbejdede en gang nede i Branderup mølle, og der havde do samtidig en skrædder at sy. Ham skulde Jens Hansen sove ved om natten, og det var han kjed af. Den første aften, lav de havde været i seng en lidt, så står Jens Hansen op og går from og tilbage ad guivet med hans store økse i lianden, den stod nemlig der inde i kammeret. Så giver han...
da.etk.JAT_06_0_01135
Klemen Lindbergs datter i Dybmose gik til konfirmation hos pastor Friis. Så skulde hun læse salmer af den evangeliske. Den havde sognefogden naturligvis ikke. Så sender præsten med pigebarnet et eksemplar af bogen til Dybmose. Men sognefogden tager bogen, pakker den smukt ind og skikker den tilbage til præsten. Den ældre salmebog var nok Pontoppidans....
da.etk.JAT_06_0_00653
En mand, der boede i nærheden af Hersum præstegård, havde en datter, der gik til præst. Så slagtede de deres gris, og konen tog så et stort stykke flæsk og gik om til præstegården med. Da pastor Bøggild så det, kaldte han ad hans kone, hun skulde komme og se. “Det var sandelig en god foræring, hun skal sandelig stå foroven”. — Bøggild kom aldrig til...
da.etk.JAT_06_0_00596
Der var en kroerdatter, der døde. Så fik de fat i en sypige, der skulde hjælpe den afdødes søster at sy ligtøjct, det var nu skikken den gang. De sidder altså ved bordet og syer, og så falder det sypigen for munden: “Tor du sidde ene her inde?” For liget lå på strå i den samme stue. Ja, det turde hun godt, og så går sypigen ud, men datteren sidder og...
da.etk.JAT_06_0_00247
Skjøndt man nærer et begreb om et bestemt mål af menneskets dage, som det ej kan overskride, er de dog så naive, at de tror at kunne euten forebygge eller befordre et menneskes tidligere bortgang. De må således ej vel ved begravelse gå med liget, forend de er visse på, at alle, der vil komme, er mødte, ti sker det, at nogen kom i land bag efter, var det...
En lille skrædder Var til offers i et fremmed sogn. Han var noget stolt på det og vilde gjøre sig vigtig, hvorfor han gik forst. Efter skikken hjemme vilde han så gå om bug ved alterot, men de andre gik blot foran. De kom ned igjen. men skrædderen ikke. Salmen blev sungen til ende, og forst da kom han, overkalket og fuld af støv. Sagen var, at der var så...
da.etk.JAT_05_0_00019
Vallegilde. Endnu i mine drengeår var det skik, at smeden og bødkeren bød til vallegilde. Skikken ophørte her i byen omkring ved 1880. På den dertil bestemte dag mødte forstepigen fra hver gård med gårdens morgenmælk eller en stor del deraf om formiddagen klokken omtrent 9. Mælken hældtes sammen i store kar, hvorefter der lavedes ost af den. Der...
En mand i Brei, der hed Frederik Eefsgård, kaldtes den stærke mand. Node på Barritskov havde de fået en hest, der ikke vilde lade sig beslå. Så var der en af tjenestekarlene der nede, som sagde, at når de kunde få ham derned, så kunde ban nok holde den op. Så kom der også bud efter ham. Godsforvalteren spurgte nu, om han kunde holde den hest op. Ja, det...
da.etk.JAT_02_0_00175
Min fader var 6n udmærket pløjemand og havde hjulplov i brug indtil 1857, da den blev for aflægs og erstattedes af svingplov i lighed med, hvad der skete rundt om i nabolaget, Men han fik aldrig det herredomme over svingploven, som han havde haft over hjulploven, hvorfor han heller ikke nogen sinde kom til at lægge så gode furer med den nye plov. De...
da.etk.JAT_01_0_01619
Der var en skolemester i Skals ved den tid, da jorderne blev udskiftede, og han hed Jens Eriksen. Han var god til at banke knægtene både sønder og sammen. En dag var der en pige, det tog fejl for, så det gik for hende der inde. Så skulde der en anden af sted efter skovl og lime, og han sagde til dem. at de skulde passe på at få det med, for det var gjæve...
da.etk.JAH_06_0_00623
Der var en ejer på Bustrup, de kaldte Peter Skov. Der var to drenge, der lå ved høvderne om sommeren, og de havde et hus med en seng i, de kunde kjøre omkring, det lå de i. Ovre på Vestermarken er der en høj. Så kommer de en dag om hosten og mælder, at de vilde gjærne af tjenesten, de kunde ikke være der længere. Så siger Skov: “Ææ, falill, de kan æ et...
Fra en mand i Mårslet var der blevet stjålet en 300 daler. Så var der en karl på Marselisborg, som var en lystig fyr, og han havde ladet det rygte gå, at han kunde vise igjen. Den mand fik det at vide, og han skikker bud en sondag, om han vil ikke komme derned, han vil tale med ham. Karlen kommer også, bliver beværtet godt, og så kommer manden frem med,...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
Der var en mand i Haver, han var noget over de andre, måske han var forvalter eller ladefoged for herskabet på Vengegård. Han mistede en hest, og så skikkede han bud til de andre bymænd, at de skulde komme og flå ham den. De kom jo også, men Jens Gammelgård puttede hans kniv i lommen og sagde, at han vilde holde ved. Da kommer herren ud: “Du flår jo...
da.etk.JAH_05_0_00618
Der var en mand og en kone, som der er så mange, og den kone fik lyst til en anden karl. Nu vidste hun ikke, hvordan hun skulde blive hendes mand ledig og få ham kradset af vejen. Endelig finder hun på at give ham stødt rottekrud på en pandekage, og bildte ham ind, at det var hvidt sukker. Han spiste den med god appetit, og enden på det blev, at han dode...
da.etk.JAH_05_0_00449
Der er en by i Gadbjærg, der hedder Tofthøj, og der havde de en byhyrde, der hed Kejj, han havde en hund med sig, og den fandt en gang en kat med penge i, den kom slæbende med den. Den, der havde tabt den, havde haft den bunden om livet. Så fortalte han hjemme, at han havde ligget og rodet i et dige, og der havde han fundet en potte med penge i, og sådan...
da.etk.JAH_05_0_00384
Der var en mand, som doktrede ved kreaturer. Så fik en mand ham til at doktre ved en ko, men han havde ikke god tro til det, og så gik han op på hjalden over koen og hørte ham sige til den: “Ja, du har en god husbond, han kan give dig noget godt, så kerer du dig vel, og kerer du dig ikke, så dør du”. Men koen døde. Så vilde manden nok have ham pudset for...
da.etk.JAH_05_0_00208
Der var to piger, der blev i en kalkgrav ved Bryrup. De to piger og så en kone de kom om morgenen og skulde til at bære bleger op. Men graven så så sær ud, og der var så mange revner i den. “Ja, det må vel ikke betyde noget,” siger konen, og de kommer da ned i graven, især pigerne, for de var jo æfor af. Da konen var kommen halvvejen ned, så råber hun:...
Min fader var smed og boede i byens smedie. Han fik hvert år 4 skjæpper grønlandsbyg sået ved den første mand, 4 skp. rug ved den anden mand, stubbyg eller skiftelandsbyg ved den tredje mand og havre ved den fjerde mand. Næste år blev den fjerde mand fri, og så fik han altså grønlandsbyg ved en ny mand, rug ved 1. mand, stubbyg ved 2. mand og havre ved...
da.etk.JAH_05_0_00001
3