Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Degnen Steendorph i Gøjrding skulde forrette tjenesten i alle tre kirker. Hver gang han nu skulde til Vem eller Bur, skulde han jo samme vej som præsten, og de enedes da om at kjøre skiftevis. Men præsten vilde sidde i en stol for sig selv, og når det da var hans tur at kjøre, måtte degnen sidde ved kusken. Det var han ikke ret tilfreds med, og så fik...
Mændene i Lille-Brøndum gjorde sommergilde skiftevis, og både gamle og unge var med. Men det var blot selvejerne, der gjorde det. De fik meldmader, og så dandste de. Ane Katr. Kristensdatter, Lyngby.
Kvindfolkene, især de gamle, bruger endnu ildgryder til at varme sig på, de såkaldte rugepotter. Der lægges klar ild i dem, og så sætter de dem op under skjorterne. Af og til tager de skjorterne lidt op og prikker i glødorne med en strikkepind tor at få dem til at brænde. I gamle dage var gryderne meget store, og under arbejdet (når de spandt) satte de...
Pastor Brøndsted i Ødum havde en skammel på prækestolen, som han lagde knæene på, da han ikke kunde holde ud at stå under prækenen. Han læste al ting inden ad, og da han var nærsynet, så sad hovedet helt nede ved bogen, og man så, når man sad nede i kirken, næsten ikke andet end hans isse. Når han nu havde læst én sætning i papirerne, så drejede han lige...
I Ogsby byder altid en ungkarl til bryllup, og han har en paraply i hånden. Bag efter ham følger to piger med et anker så stort, som de kan bære det, og samler deri mælk til bagning. Ved gildet bliver der før kirketid sat krims på én tallerken, kovringer med kjød og pølse o. s. v. på en anden og sættekager1) skårne i stykker på en 1) Sættekager bages i...
I Vcerum var der fire smonere ved bryllupper, de vartede der op, og så var der fire forgangskoner. Desforuden var der en skaffer, som tillige var bydemand; han havde opsyn med brød og brændevin o. s. v. Bydemanden sagde sådan: Jeg skulde hilse fra N. N. og N. N., om I vil komme og spise frokost hos dem på [fredag] klokken 10 og følge med dem til kirke...
En biskolelærer i Vesteregnen havde det sådan som så mange, at han fik kosten på omgang i gårdene, lige som også skolen holdtes skiftevis i folks dagligstuer. Så var der et sted, som var berygtet for at være noget svinagtigt både i den ene og den anden henseende, der kommer han så også til. Om middagen skal de have kartofler til deres onden, og læreren...
Vor byhyrde var et godt sølle skind. Han begyndte at tude i hans lud fra den nordre ende af byen, hvor han boede, og sønden ud og blev ved at drive med kræet, og dem, der fik ikke deres ud til ham i tide, de skulde selv drive ud med det til samlingspladsen, hvis de da ikke nåede ham undervejs. Forst blæste han i hans luj, og så sang han bag efter: Svend...
I Købelev Skov fandtes i Begyndelsen af forrige Århundrede en Plads, hvor der hvert År blev henlagt et Læs Hegning, og det blev lagt skiftevis af Ejerne af de forskjellige Skovparter. Det skulde bevirke, at en Forbryder, som en Præst fra Købelev havde nedmanet, ikke skulde gå igjen. Lærer Mortensen. Brandstnip. Købelev S., Lollands Nørre H.
da.etk.DSnr_05_0_00522
I gamle Dage skal der have ligget et Slot mellem Tørning Mølle og Tørninggård. Det stod i Forbindelse ved en Løngang med et andet Slot, som lå ved Skrydstrup, og den Løngang skal have gået under Stævning Sø. Når nu det ene Slot blev belejret, kunde Folkene fra det andet sende Soldater og Fødevarer hen til dem på det første. Nu skete det imidlertid, at...
Bylderup Kirke. Spiret blev ødelagt 1682 ved Lynnedslag og ikke igjen opbygget. Kirken er den ældste i Slags Herred. Den og Nabokirken i Burkal er bygget af to Kjæmper, som havde indgået en Væddestrid om, hvem der kunde blive først færdig. De havde begge kun én Øgse, som de brugte skiftevis, og efter Brugen kastede de den til hinanden. Da Kjæmpen i...
Pastor Svendsen i Jelling har fortalt følgende: Han havde en fremmed i Præstegården og vilde en Dag kjøre ud i Egnen med ham, for at han kunde se sig om. Så kjørte de ned ad Lerbæk Banke, hvor Vejen var smal, og der var et stort Stendige på begge Sider. Nu lige med ét fik de begge to at se men den fremmede gjorde da først Svendsen opmærksom på det at...
En byld kan vi fjerne på følgende måde: Man tager med to fingerspidser over stedet, spytter og siger: »Jeg troede, der var noget, men der er jo ikke noget alligevel.« Dette gjentagestre gange, idet man dog vender fingrene skiftevis for hver gang, så de kommer til at skifte plads på bylden. Derefter sætter man fingrene mod en stolpe. P. Jensen.
På Ryssensten i Bøvling sad en gang i borgfængslet en forbryder, der må have forset sig meget, da der var fire karle, som holdt skiftevis vagt ved ham, og de skulde med deres eget liv og frihed indestå for ham. Men en nat lykkedes det ham dog at flygte, og han tog vejen ad Hamborg til. Karlen, der havde holdt vagt ved ham, men var falden i søvn, blev...
I årene omkring 183040 boede i Slævstrup i Uggerslev sogn en meget klog mand ved navn Frands Andersen, der altid gik under navn af Frands i Slævstrup. Han var en søn af degnen i Skamby, og kom som ungt menneske i tjeneste hos baron Blixeu-Fineckepå Dallund. Her blev ban som tjener hos herskabet meget afholdt, og da den gamle baron døde, modtog Frands...
Min oldefader hed Fanøe og var herredsskriver. Han boede i Hovgårds mølle og red til tinget to gange om ugen. Det var skiftevis i Løkken og Nørre-Sundby. Den gang var der ingen landevej, og en aften han red hjem fra Sundby og kom ud i Atrup enge, kom der en stud efter ham. Han kunde ikke ride så stærkt, den kunde jo følge ham, og sådan blev den ved en...
Mads Tuxen fra Bømø havde en Cyprianus og gik og doktrede med den. Men den, han havde, var ikke den bedste. Der var en mand i Søvang i Højst sogn, han hed Mumme og havde også en Cyprianus, men den var heller ikke af de bedste. Den, der skal være den bedste, ligger omme ved Sogn kro i en kalgur under en hyld. En stakkels karl fra Landbg blev ved fiskeri...
Byen Frejlev på Lolland ejer halvdelen af den store Frejlev skov, greven på Ålholm den anden halvdel. Om denne skov førtes en langvarig proces, under hvilken Frejlevmændene, der almindelig går under navnet Frejlev skalke, slog to godsforvaltere ihjel, og havde da alle byens folk lige til den fattige huskone ved sin rok samlet sig for at være med at lægge...
Gammel-Skjærn var en gang belejret i tre år, og krigsfolkene lå ude i mosen rundt omkring, men de kunde ingen veje komme med at få borgen indtaget. Så besluttede de tilsidst at sulte den ud, og det gik så vidt, at borgens besætning omsider kun havde én ko, alle de øvrige havde de måtte slagte. For nu at fjenderne intet skulde mærke, holdt røgteren det...
Vesten for Åsted by ude i kjæret har ligget en borg, som kaldes Sallingholm, og der har boet en konge. Formodentlig var det ham, der kaldtes Sallings konge. Osten for inde på heden lige ved landingen af kjæret er der store skandser synt endnu, og der fortælles, at der kom en konge og forskandsede sig her og vilde udsulte den konge der på Sallingholm. Den...
