Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en mand på Syd-Langeland, der hed Brandt, han var en rigtig spilopmager. Han fik en dag en gammel kjælling op at age. Hun sad på et sædeknippe, og der sad hun nu og faldt i sovn. Han løftede hende da af vognen, uden at hun vågnede, og lod hende sidde på vejen. Noget efter kom der en anden mand kjørende. Vil du op at kjøre med? siger han til...
Jakob Petersen er født den 10. september 1817 i Breum i et sted, som hedder Dueled. Han har været på Lyngby seminarium og dimitteredes derfra 1840, var så først lærer i Roslev i 10 år og så i Durup i 38. Derefter tog han sin afsked og har bygget sig et hus tæt nede ved skolen, som senere er bleven flyttet ned imod stationen. Han har nu boet der i 9 år....
Pastor Åby i Særslev havde på hans gamle dage fået degnen Loves enke til husholderske. De kunde nu ikke altid komme til rette, og da de så en dag mødtes nede ved præstens skov, kom de i klammeri med hinanden. Hun fløj på ham og slog ham, og han var den gang hen ved de firs, så han kunde intet modværge gjøre. Men da han så råbte om hjælp, og hun mærkede,...
Niels Blankenhjærg, som a gik til præst med, han kom efter det ud at tjene til Vester-Vinkel i Hove. Om sommeren, det var besovejr, da heste der en sort ko, så snart solen skinto igjennem, og de andre fulgte efter, så drengen døjede ondt med det. Han skulde nu ligge nede ved åen og passe på høvderne, og der finder han et æg, som han tager og stikker i...
Niels Kvists enke havde en datter, som led meget af ligfald og krampe, og tit lå hen i længere tid, som hun var dod, men kom dog altid til sig selv igjen. En dag sagde moderen til en fremmed: Ja, det er farlig, så skide hun er. A har såmænd haft hendes ligsærk fremme flere gange, og a har lagt den på hendes seng, og én gang var a lige ved at trække...
Soldater var forhen så ringeagtede, og man sagde: A, den skide soldat eller dragon. Jens Sørensen, Bastrup.
Kontrolluren boede i Hjørring. Han skrev et brev til Hansen, Vrejlev mølle, hvori der stod, at han vilde komme og visitere næste morgou. Det brev sendte han til manufakturhandler Veraert, der var gift med Hansens datter, med den besked, at de skulde sende det derud den samme aften. Men de lod det være til om morgenen, og da rejste Vernert selv der ud med...
Her var det skik, at degnen skulde skrive et personal, når én skulde begraves, og det læste præsten op. Så havde vi her en præst, som hed Overbech, og han havde sådan et underligt væsen. Somme tider råbte han meget højt midt i talen, og så gjorde han et ophold og tog atter fat. Degnen hed Johan Degn, og han havde en gang fået personalet afdelt sådan, at...
Man antog, at maden efter at være tygget og sunken gik igjennem bjærtet. Her kunde maden slynge sig om dette og frembringe standsning i hjærtets slag og så selvfølgelig døden. Ligeledes antog gamle folk, at bjærtet var et ynglested for alle slags indvoldsorme, og at en god stærk dram tog nidderet fra hjærtet. J. V. Nissen, Ramten.
Skolelæreren i Gjeai-mj var en gang ude på folketælling og kom da ind til en mand ude på heden, hvor hønsene sad på en række hen over bordet. Han satte sig nu ned ved bordet med tællingslisten forved sig og begyndte at udfylde rubrikkerne. Hønsene havde han helt glemt, indtil manden sagde: Klavsen, De må helst tage Deres papirer lidt til Dem, for der er...
En gemen overtro om hanegal. Nu gal hanenden hvide, jeg giver ham to skide, nu gal hanen den sorte, jeg giver ham to lorte, nu gal hanen den røde, ad jorden stander den dflde. De vulgi.
Aggerbokjællingerne nævner sjælden dagen ved sit navn, men efter hvad der skete den dag og let mindes. Således sagde én: Hvad dag fik du din gris? Der svaredes: Den dag vi fik kål til vor onden. Nej, sagde en tredje, det var den dag, æ baer sked i æ vugge. J. D. Jensen. Vindblæs. 1. I Han herred nævner de altid verdenshjørnerne f. ex.: A skal...
Mads Klavsen i Vejby og Mads Olesen i Ejstrup de vilde gjore julebesøg hos min fader. Så sad de nu og fik en bid brød til deres meldmad. Da siger min fader: De er bleven så meget i bande til at stjæle fra mig i den sidste tid, det er snart ikke til at være bat (o: tjent) med. À kommer til at vise det igjen, og det er a snart kjed af, for det er så længe...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Der var en præst ovre på Fnrland, han manglede en karl, og så skriver han over til Salling til en præst, som han var godt kjendt med, om han kunde ikke stede en karl til ham. Nå, præsten i Salling han steder jo og en karl og sender der over, og da tiden nu kom, han havde udtjent, får han, hvad han skulde have, og så skriver præsten et brev med ham hjem...
En biskolelærer i Vesteregnen havde det sådan som så mange, at han fik kosten på omgang i gårdene, lige som også skolen holdtes skiftevis i folks dagligstuer. Så var der et sted, som var berygtet for at være noget svinagtigt både i den ene og den anden henseende, der kommer han så også til. Om middagen skal de have kartofler til deres onden, og læreren...
Ritmester Halling vilde banke sine karle. Når han stedte dem, sagde han: "De lader, at de både kan være snedker og tømrer og al ting, men når de så kommer i tjenesten, så kan de hverken gjøre klaptræer eller tøjrhæle." Han stedte en gang en Sallingbokarl, og da han så skulde flytte, skrev han i hans skudsmål: "Tak skal da ha', du Salliughomand, dæ tavt a...
Den gamle Palle i Voldtim var en dag til hove, og de var ved at kjøre korn ind. Det var vanskeligt vejr, og hovbønderne vilde gjærne have deres eget korn ind, men de skulde jo kjøre deres ind på herregården først. Nu holdt de jo der en hel række, 12, 13 i rad, med læs på bag efter hinanden og vilde gjærne have læsset af, men de skulde jo ind ad hovporten...
En Mand i Vind mistede mange af sine Husdyr og kom da i Tanker om, at det nok ikke gik helt naturligt til. Det var en tør Sommer, og da han kun havde lidt Græs på hans tørre Sandagre, lejede han Græsning hos en Nabomand, Karl Frydendal, der havde det godt med Græs i hans Mose. En Dag havde så Gårdmanden Studene der henne i Mosen, hvor de fik et et godt...
I gamle Dage havde Greverne på Skakkenborg en stor Ret her, Bønderne var jo ligefrem deres Livegne. En Grev Skak var Jagtejer over al Jorden her, og han havde jo en Jæger. Dennes Hund strejfede omkring og løb i en Bondes Korn. Derover blev han ophidset og sked Hunden. Men så blev Bonden fængslet, dømt til Døden og henrettet på Stjernen, hvor...
