Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En somand havde faret som kapitain i mange år, og til sidst blev han bonde her og boede i Mjolden. En dag skulde han trække til marks med en kalv, men den gjorde sig tvær, og han kunde ikke komme af sted med den. Så siger han : Nu har æ faret til sos i så mange år og styret de største skibe, og så skulde æ lade mig styre af sådan en kalv, nej, gu gjør æ...
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse...
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: Hun er itte moden. Men Hejnsen siger: De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
Pastor Heinsen i Brørup blev hentet til en syg kone, som han skulde berette. Naboen til den syge, Jens Sørensen i Hedegård, havde lovet at hente ham, og han havde en noget enfoldig karl, der hed Per, som han sendte afsted efter ham. Før han kjørte, sagde husbonden til ham: Du må passe på, Per, når du far præsten på vognen, at du kjører til, alt hvad de...
Der strandede et skib nede ved Fjaltring, og folken kom i land og blev indkvarterede ved strandfogden, i hvis le skibet var kommet. Det var hos Kristen Mærsk i Vester-Mærsk. Så skulde de jo have noget til føden, for de var jo meget forkomne. Men de kunde jo ikke bruge dether sorte brød og vilde have finbrød. Det havde strandfogden ikke noget af. Dernæst...
På Amager sagde man i gamle dage om beboerne af Dragor, at de gik nede ved havnen og spejdede efter skibe, som mulig kunde strande. Kom der ét, råbte de begej Der kommer et skib, bare det vilde bolde en streg mere vest lig, så kunde det sættes fast på Køssen (en grund). Han er nok ladet med tælle og så er der måske hul i ham, at vi kunde ham berge på...
Ved Klintebjærg var det sådan i gamle dage, at de kunde lægge ind med skibe. Det var Nordmændene, der kom for at kjobe korn af os, for alt vort korn gik til Norge den gang. Bonderue skulde kjøre ud i vandet, så langt de kunde, og så var der en båd, de smed kornet i. Don sejlede da ud til skibet med det. Nordmændene de sagde: Danmark, Danmark, det...
Der gik også nogle af skibene fra den engelske flåde under her, og nogle af de druknede ligger i Mårup, andre på Lyngby kirkegård. Lyngby v. Løkken
Det var i 1813 eller 14, da lå der to russiske skibe med korn og var frosne fast i isen lige ned for Skade skov. En mængde bønder blev tilsagt, endogså tre mil ind i landet, rundt omkring Århus, til at kjøre ned over isen til skibene, hver efter seks tønder korn og ind til Århus med. Det var også kongekjøren. Kiratme Jespersdatter, Hvilsted.
For den engelske krig var der megen skibsfart fra Stavns, hvor der var seks store skibe hjemmehørende, to fra hver af ile tre gårde. De foer mest på Norge og havde havn ved Gammelholm, hvor de lå fortøjede ved pæle, af hvilke der betaltes en skat til grevskabet, skjondt Stavns beboere den gang var selvejere og selv ejede Gammelholm. I renden ved...
Der gik en gammel skibspræst omkring her i egnen og halvt tiggede hos folk, særlig hjemsøgte han præsterne. Han spåede af, at der skulde komme mange store gryder penge inde fra Norge her til Eyen, og det traf også ind, for i fyrrerne kom vi til at sælge en masse korn til Norge. De lagde herind med deres skibe og fik den ene ladning efter den anden. Den...
Begge sognes bedste næring er strømpobind og handel på Kjøbenhavn og andre kjøbstæder i landene. Særdeles strømpehandlere boer her i Rind sogn og andre steder her i Hammerum herred, hvilke have deres stalbrødre, bosiddendes borgere i Kjøbenhavn, til hvilke hine oversender til skibs deres indkjøbtc stromper for mange tuseud rigsdaler årlig. Rind 1765....
På Samsø kogte man i den gamle krig salt af tang. Di engelske skibe gik rundt omkring øen og hindrede tilftfrsel af salt. En gammel mand i Alstrup fortalte mig noget om det, og han sagde, at alle folkene måtte ty dertil for at få salt til deres eget brug. Mikkel Sørensen.
Min faders faders fader var smed i Skagens skibssmedning. Sa var han en gang kommen hjem en aften at se til hans kone. han var fra Skibsbg nordost for Hjørring. Da siger hans kone: Ulvene er sa slemme. Vi har glemt at lukke svinestidøren. Sa vilde han ud at se efter dem. Da stod der to, og han var ræd for, at de maske nu havde taget soen. Han og hans...
Gregorius dag skulde alle skibe skride og alle plove drive og alle gjæs ligge og alle høns gjøre æg. Uglbølle.
Ved Gregorius tid1 da er dag og nat lige vid', da skal alle skibe skrid', og alle plove drive og alle gjæs lægge æg. Tarup.
Når skibene og stranden tegner sig skarpt i vandet, får vi forandring på vejret. M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00365
Pastor Vesterbo fortalte, at han havde en gammel bedstemoder, der var så rig, at hun havde ikke mindre end 70 skibe i Søen. Morten Jensen, frisk., Mors.
Min moder sagde til mig, den gang a var bleven konfirmeret, te der var tre ting, a skulde vare mig for, og det lovede a hende. Det første var, te a skulde vare mig for at komme i store selskaber, og det andet var, te a skulde hytte mig for ikke at drikke stærk drik, og så for det tredje skulde a passe på ikke at spille kort. De tre ting har a også holdt...
Forhen var der megen sejlads ind ad Nymindegab. Der var en 10, 11 fartøjer hjemmehørende der, og de gjorde en 5, 6 rejser om året til Hamborg efter kaffe, sukker, til England efter tvist, stentøj, til Riga efter hor, dun, til Norge efter træ. Alle skulde have noget af ladningen udlosset for at komme over den grund, der kaldes Pampus, og der lå da pramme...
