Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
I Øster-Hornum kirkebog skriver præsten 16de maj 1728: Pindsedag kom der ingen maij til Hornum kirke; af hvad ærsag det skede, eller hvo der var skyldig deri, vides ikke, sà som tilforn udi min tid og før min tid haver al tid bleven ført maij til Hornum kirke at bepryde den med.
Der ligger den Dag i Dag en stor Gård med hvidkalkede Vægge ude på Brudager Mark i Sydfyn. Til denne knytter sig en hel Del uhyggelige Sagn om Spøgeri og Gengangere. Jeg kan endnu tydelig mindes, at min Fader ofte har fortalt herom, og da navnlig om et Spøgelse, som gik under Navnet Skuløret. Det var en meget stor, bredskuldret Mand i grå Klæder og med...
Et lille Gran til Nordvest for, hvor Præstegården i Tim nu ligger, der ligger en anden Gård, og Manden der han var så nærig og tykte, han havde for lidt Jord. Nu havde han sådan Lyst til at tilegne sig noget mere og gik og tænkte så meget på det, at han en Dag går hen og flytter Skj eistenene ind imod Præstegårdsmarken, der skulde han jo have Jorden fra....
Det var om Efterårstiden, og Køerne gik løse. En Aften, Høvren kom hjem til Sudergård i Dronninglund, manglede der en rødbroget Kalv. Det var mørkt, og Drengen var ikke lysten i at gå ud at lede, men der var jo ikke andet for. Så gik han og daskede ned forbi nogle Høje, de kaldte Galgehøjene, og derfra tvært over Heden ned til Tolstrup, for der havde han...
I Dravitskov var i gamle Dage en Røverkule. En Mand, hans Kone og deres tolv Sønner boede i den Kule, og de levede af at overfalde de rige Handelsmænd, som kom med Vejen fra Ribe til Husum, for Vejen gik den Gang gjennem Skoven. Manden røg altid af en Pibe med Sølvbeslag på, og derfor kaldte man ham Pibemanden, hans rigtige Navn kunde nemlig ingen få at...
Herredsfogden på Højris var en stor Kjæltring og forfalskede mange Dokumenter. Hestlund havde en hel Del Eng ned imod Ikast Å, og det lå så belejligt for ham. Så fik han det ordnet sådan, at Hestlund fik en stor Strækning Hede, der lå længere nord på, vesten for Agerskov og var meget ubelejligt for ham; og han tilegnede sig da Engen, der ligger norden...
Der har en Gang været en Pastor Brandt i Vejen, og han ønskede, at han måtte blive begravet lige inden for Kirkegårdens Port, og at hans Sjæl måtte komme lige inden for Himmeriges Riges Port. Hans Lig blev også begravet lige inden for Kirkegårdsporten. Brandt kunde mere end sit Fadervor, og han manede en Mand led hen ad Ejstrup Skov til. Pens. Lærer...
Der var en Løjtnant på Tjele, han ejede den, og han ønskede, når han måtte i Tjele evig være, så skulde han aldrig Himmerig begjære. Så døde han da og er også på Tjele den Dag i Dag er, det vil sige, han ligger nede i en Kjælder, og når han ikke får en frisk Brønge Halm hver Juleaften at ligge på, så kan ingen være på Gården. Tjele S., Sonderlyng H....
Da Beboerne i Egvad havde dannet en egen Menighed, ønskede de også at bygge sig en Kirke. De fandt en Bygmester, der var villig til at tage sig Arbejdet på, og der blev fastsat en Dag, da Kirken skulde være færdig, og den Bestemmelse blev taget, at hvis den så ikke kunde være færdig, skulde Mesteren lade sit Liv. Værket skred også i Førstningen rask...
Her nede sønden for Holmgård er der en Gård, som hedder Boling. Manden der hed Kristen Kristensen, og hans Kone Bodil. Da han så byggede Gården om, kaldte han den Boling efter hans Kone. Den samme Mand kom i Proces med Herremanden på Holmgård om et stort Stykke Agermark, der lå imellem Gårdene og inde imellem to Engdrag. Men Herremanden tog det omsider....
På forne Bymark (Valsø) er en Lund, kaldet Tules Lund. Og siges at have sit Navn af en Mand Tule, som skulde haft Lejerskab med en Bjærgfrue. Og der han omsider fortrød Gjerningen, begjærede han fra hende at erlediges. Hvilket da skede med sådan Vilkår, dersom han kunde så en Slags Sæd, som aldrig skulde høstes. Såede derfore en stor Egelund eller Skov,...
En høj vesten for Skurup kirke ud med alfarvejen kaldes Orudehøj, om hvilken høj der findes mange store oprejste stene, dog ingen bogstav på, hvilken høj de Tul sønners slægt af Hæenhos skulle været deres begravelse, som ærlig og velbyrdig mand nu salig hr. Gabriel Sparre for mig beret haver, som var den sidste mand på sværdsiden af de Tul sønners slægt,...
Imellem Svendborg og Kogtved på vejen lige over for "Lunden" stod i min barndom og ungdom et trækors, det blev endog fornyet i den tid, jeg kan huske. Sagnet gik, at der var fundet en mand på det sted, og han var slået ihjel, og Kogtvederne måtte betale mandebod. Måske blev korset vedligeholdt, for at Svendborgerne ikke skulde gjøre fordring på jorden....
På Brejninggård var to søstre, den ene havde sådan afsky for born cg vilde ikke gifte sig, for hun blev over den alder. Søsteren der imod giftede sig. Da hun blev ved de halvtreds, blev hun syg og døde. Søsteren havde altså småborn, og de løb omkring i haven. Så kommer der sådan en gammel venlig dame til dem en eftermiddag og vilde spøge med dem. De...
Svend Felding var brevdreng fra Århus og til Akjær, og der var på hans vej flere høje med trolde i. Der var én af dem, de kaldte den sorte tyr, og én, de kaldte de n rode tyr. De to trolde lå bestandig i spektakel med hverandre. Den sorte tyr var Svend Felding gode venner med, men den rode tyr var altid efter ham. Så flyede den sorte tyr ham en stor...
Der boede bjærgfolk underneden Havrdalshus. Hver gang de bog i huset, så lagde konen en kage af til dem, og nål* hun så var gået væk og kom tilbage, var kagen borte. Undertiden, når det var koldt vejrligt, og skruen brand i ovnen, så de bjærgkonen komme og sidde der udenfor og give barnet patte, og hun sad også og legte med det. Til sidst blev børnene i...
