Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Et ungt menueske fra Udatrup, der hed Jørgen Hansen, havde tjeneste her indo i Bjærge, og han var måske lidt indskrænket, men ikke helt tosset. Så kom han til at stjæle et par boser og nogle klædningsstykker fra hans medtjeuere, men blev så ræd for, at han skulde komme i straf for det, og så vidste han ikke bedre end at henvende sig til en mand i...
Hvætte. Man hvætter en le, en økse, man gjør den skarp. Man hvætter en gjærdestaver, gjør den spids. Men man hvætter træskonæserne af, d. v. s. slider under brugen den spidse næse på træskoene af, så den bliver mere stump og rund, altså mindre spids og fremstående. Når et menneske skejtrer sig, d. v. s. under gangen stryger eller slår benene mod...
Der er nogle på Brørup mark, der siger æ. Der er ingen steder, det skiller så skarpt af med m som i Ejer, og der er kun en lille bitte afstand mellem æ og ikke ce. Ejer mark siger æ, men Tåning mark siger ikke æ.
Knud Gjermand, der boede ude på Lindet i Skjærup, ban var til molle i Børkop, for den gang var der ingen mølle i Lindet, Det var netop den dag, slavekrigen skulde været brudt ud. Mølleren fortæller ham, at han lige havde fået et redskab lavet til det, og nu skulde han afsted ud imod dem. Ja, så vilde Knud også afsted, for han skulde da med. Han får i en...
Vi havde en pastor Søe her, han var bondefodt og meget rå i sin udtale. Ellers var ban fra Harsyssel, rømte fra fåreflokken og kom til at studere. Da han skulde tage eksamen, kom han i en lang kjole, som slet ikke passede ham Sa sagde professorerne til hinanden: "Hvad skal vi gjøre ved ham. Vi kommer til at give ham 1. karakter. Nu skal vi høre et par...
Der var én på Lille-Hammer gård, der kaldtes Per Kræsten, han var stenkløver af profession, men var tillige lidt sær i det, stammede meget og sagde pidde til næsten hvert ord. Hans fader havde ejet gården før ham. En dag, han stod og huggede et vandtrug, kom der én forbi og spurgte om, hvad det kunde tage, Kau det tage en ræv? Nej, en ka ta ta en...
Skomager Christensen boede i Barslev by, Hvidbjærg sogn på Tyholm, og han var fuld af spilopper, der somme tider var temmelig ondartede. Den gang brændte de næsten brændevin i hver gård, og da det så blev forbudt, kjørte jo betjenten om for at undersøge, om forbudet blev overholdt. Så kom de også til Hvidbjærg. Hen imod aften kom de til en gård i...
Sakse og knive kan venskab give, men nåle kan det ej tåle. Jørg. H.
I den nederste gård i Forballum boede en gammel og sær mand, der ofte var sengeliggende, og han hed Kristen Hansen. Hans kone hed Maren, og hun var meget yngre end han og vilde gjærne gå i by og more sig. Det var den gamle jo kjed af. Så en dag, hun var gået bort, siger han til sønnen, at når hun kom hjem, skulde han ikke svare andet end kvab, og så...
Når næsen kløer, skal man spørge nyt. Salling. M. Moller, Sir.
Forhen brugte kvindfolkene at vrikke imellem to stole. Der skal enten være 16, 20, 24, 28 eller 32 tråde, for ellers kan skjellet ikke tages rigtig, og der må hverken tages 14 eller 18, 22 eller 26. Bredere end med 32 brugte de ikke. Man havde smalle træpinde til vævningen. Niels Svendsen, Kjærby.
Når skibene og stranden tegner sig skarpt i vandet, får vi forandring på vejret. M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00365
Når høstkarlen ender dagsarbejdet, s kul han give sin le tre streg med strygestikken på leens noderside. ellers kan skidt folk tage strøget fra ham, sá at han aldrig mere kan stryge en le skarp. Vendsyssel.
Jeg kjørte en gang med pastor Leth i Nimtoft til Lyngby seminarium, hvor der skulde være dimissionsexamen. På vejen ytrede pastor Leth, at han vilde da meget gjærne se den meget omtalte præst i Kolind, og vi var også meget heldige med det, for vi traf ham ude i marken. Jeg kjendte ham godt og vinkede ad ham. Han kom så hen til vognen og sagde: Nå, det...
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
En gammel mand fra Mammen ved navn Kristen Lindgård har fortalt, hvordan han en gang slog et spøgelse af marken, som han havde givet sig i kast med. Det var vel ved det lag omkring 1820, da var han soldat i Kjøbenhavn, og så skulde de stå post efter tur oppe på volden. Men der var et sted, hvor ingen turde stå, for kl. 10 hver aften kom der et spøgelse...
Jens Hvas, der har boet nede i Tange hule og var så meget gruelig til at bande, tjente en gang gamle Skinderholm for dreng. Så tog han en klokke, og da mistanken faldt på ham, sagde Skinderholm: Kom med den, dreng, du har jo taget den! Nej, han havde ikke, han havde ingen klokke stjålet. Da må du helst bekjende, og så skal det blive derved, men ellers...
Lacxt Varer, der var forpagter i Højbjærg Brohus, vilde gjærne fortælle om hans krigsbedrifter, når han havde fået en stor dram. Bjerregård, den gamle præstes søn i Hjermind, der boede i Højbjærg, havde sådan morskab af at hore på ham og vilde atter og atter have ham til at fortælle derom, endskjøndt han forhen havde fortalt det de utallige gange. Har...
I min oldefaders drengetid da skete det, hvad jeg nu vil fortælle. En pige rejste sønder på for at få tjeneste og få en stor løn. Der i Holsten skiftede de til Mikkelsdag, det var deres november, og da hun nu havde tjent derude i nogle år, så vilde hun ad hendes hjem men igjen. Da hun kom ad den dal, der er lige vesten for Norup og kaldes Norupdal,...
Eyvling-Søren blev forst arresteret i Århus, men de kunde ikke komme af sted med ham. Så sendte de ham til Randers, for der havde de den skarpe herredsfoged, der hed Y\'esenberg. Han fik ham til at bekjende. Så blev alle de folk fra den egn tilsagt at møde i Randers, og de stjålne sager blev kjørt derud, for så skulde de kjendes ved dem. Fra Peder...
