Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Søren Smed havde haft spil af så mange, men i sin alderdom blev han selv til spil. Vi skoledrenge kom ind til ham i smedjen, når vi gik fra skole, for at få snak med ham, og så forlangte vi et sæt træskobeslag eller en kramme, men vi vilde ikke have det alligevel. En dag fik vi ham ud af smedjen han var bleven gal på en dreng og så slog vi kreds om...
En omrejsende tigger. Kristen Selde, kom til Jens Mogensens, hvor min fader tjente, og fik lov at blive der om natten. Samme Kristen var en underlig fyr, der havde den sære skik at gå oppe på gulvet, når lyset var slukket, helt nøgen, og klappe sig selv på kroppen, så snart de andre var i seng. Det vidste man, og det kunde være morsomt at spille ham et...
En Bornholmer, som var i tugthuset, havde en gang gjemt noget kjød, som var blevet tilovers fra middagsmaden; men da han siden kom og lukkede skabet op for at tage sit kjød ud og spise det, så var der ikke noget; en af de andre fanger havde naturligvis stjålet det fra ham. Forundret og harmfuld herover udbrod han: Nå, hær e måssen skarn hær åw! (Nå,...
Folketro om nytårsdag. 1. Den, der kommer forst til vandingen nytårsmorgen, får størst lykke i det nye år. Jørg. Hansen. 2. Er himlen rød nytårsmorgen, tyder det sorg, krig og uvejr i dette ar. Th. Jensen. 3. Når det var meget rødt i oster nytårsmorgen, som solen skulde stå op, så fik vi krig det år. Uglbølle. 4. Er solen rod på nytårsmorgen, betyder det...
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
Præsten i Østervelling spørger en mand fra Helstrup, hvis kone var syg: "Hvordan har din kone det?" Men manden hørte fejl, og da hans ko havde fået kalv og endnu var syg, troede han, det var den. Så svarer han: "Jo tak, skarnet er da kommet". Sønderbeg.
På bunden af et bæger var afbildet den herre Jesus. Manden drak altid til bunds og gav til grund: "A vil så gjærne se den milde herre J." For at vænne ham -af med denne drikken til bunds, anbragte man i bægeret billedet af Fanden. Endnu drak manden ud, og adspurgt om grunden dertil svarede han: "A vil ikke levne en eneste dråbe til ham, det slemme...
De gamle sagde, at der er ingen værre bondeplager end en bondesøn. Birkedommeren Knud Tejl i Torstedlund var også et slemt bæst ved bønderne, og han var endda fra Tejlhus dernede på Skjørping mark. Han var tillige godsforvalter der i Torstedlund, og så var der skrivestue i Årestrup. Han havde en broder, der boede i hjemmet der i Skjørping, og han var en...
På Nørhol m var der en herremand ved navn Teilmann. Han var en nar efter kvindfolk og et skarn mod bønderne. Gift var han ikke, men han hjalp sig med andre folks koner og døtre. På én og samme tid kunde nogle se ham ude i hovmarken, og andre hjemme i gården. Da han døde, var de bange, han skulde gá igjen, derfor vendte de ham i kisten med ansigtet vendt...
Der har en gang været en ejer af min fødegård Skrumsager i Sønder-Bork, som var ret et slemt skarn, de kaldte barn "den røde ridder". En dag, hans hovbonder ikke kunde bestille nok for ham ude på markerne, blev han så gal, at æ galle (o: galheden) slog i hovedet på ham, og han måtte have en af pigerne, der gik og tog op, til at sætte sig ned, for at han...
Min bedstemoder fortalte, at en mand fra Ordrup havde forset sig og skulde ride træhesten. Det var en hård fyr, og da han var kommen op, skulde hovfolkene hen at se på det og spytte på ham, og fruen var også med. Da han ser hende, siger han: "Hyp, hyp, hest! tror fruen, a kan komme til Ovdrup i aften." "A, dit lede skarn! Rasmus (sådan hed ladefogden),...
Jeg tjente pa herregården Hesselmed i Ål sogn, hvor jeg var røgterdreng. Der havde røgteren den skik at lægge en møggreb op for hovedet af køerne, når de havde kjælvet, for at skarnet skulde komme snart. Knud Kristian Martinus Knudsen, Alt
Trommen var hos oldermanden, og den blev flyttet ved kjørmisgildet Anden-kjørmisdag. Med trommen fulgte altid en krukke eller potte med terigels (lavet af teriak) i. Det var i regelen en af deher Vorup-gryder. Der stod en ske eller pind i den, som var flad forneden, og den tog de jo det op med, der var i krukken. Det var noget, køerne skulde have ind,...
En Gang havde jeg fået Edder eller Skarn ved min Finger. Så rådede Per Smed mig til at tage over til Ravnholt-Kjællingen i Højbjærg. Søren fulgte med mig. Jeg sad på en Stol, og hun på sine Knæ på Stuegulvet. Da hun havde taget ved Fingeren og læst noget over den, for hendes Mund gik, så skrabte hun i Jorden med begge Hænder og spyttede på Jorden og tog...
Vendelbo's Kone var en Dag gået ned til en Mergelgrav for at hente Vand, for de havde ingen Brønd, og der fandt hun et Lommeklæde, der var lagt så pænt sammen. Hun tog det op, men glemte at spytte på det tre Gange, og det var slemt, for Klædet var smidt af Skarns Folk; inden Aften blev hun syg, og Vendelbo siger så til Konen: »Vi må hellere kjøre ned til...
Provsten i Barmer var kjørende til Ålborg. Da de så kjørte hjem ad om Natten, så ligesom de kjørte, så siger Kusken, te han troede, Hestene gik trætte. Nej, siger Provsten. Jo, de kunde ikke trække Vognen. Så ser Provsten sig til Siden og bag ud, og så befaler han Kusken at stå af Vognen og tage det fjærneste Hjul af og lægge bag i Vognen. Så skulde han...
Der var en, der skulde manes der nede på Torstedlund og Præsten i Julstrup, Jens Bloch, tager sig da for at mane denher Eftergjænger. Men han var ikke stærk nok til det. Så kunde Præsten i Vogslev (Nibe) mærke på sig selv, at der var noget galt på Færde, og han går så ud til Karlen og beder ham spænde for strags, og han driver på ham, alt hvad han kan....
Når man stryger en Kniv på et Dørtrin eller fejer Gulvskarn op i en Stue, skal man spytte på Stedet, for at en frugtsommelig Kvinde ikke skal gå over Stedet først, ti det bliver kjendt på hendes Foster. Martin Rosenkjær, Kjøng (Båg H.).
I det samme Hus i Gimsing, hvor den gamle Hegs Else Pedersdatter døde, som der er fortalt om i J. F. III 340, levede der før hende et Par Folk, hvorom følgende fortælles: En Tyv havde fået Nys om, at Manden, der hed Jakob Brand, havde nogle Penge, og så besluttede de at stjæle dem fra ham. De gik så hen ved Nattetid og rev en Væg ned og kom på den Måde...
Jeg vilde vide af min Moder, hvor mange der var blevne halshuggede på Tinghøj i Båstrup. Plun svarede, at den første var en Pige fra æ Boel i Plestbæk det er et bitte Sted, der hedder æ Boel. Hun havde født i Dølgsmål og dræbt Barnet og så gjemt det i et Halmknippe ude i Laden. Hendes Hoved blev sat på Stage, og hendes lange Hår flagrede for Vinden. Så...
