Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
33 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: skandse
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: “Vogn Pedersen, hvad er der ved det?” — “Hå!” siger han, “slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
da.etk.JAT_06_0_00727
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
da.etk.JAH_06_0_00857
Midt på Øen Als findes den lille Mjang Sø. I den skal en svensk Flåde være gået under, den Gang Karl Gustav havde erobret omtrent hele Danmark. Ved Bar Mølle findes en temmelig vel bevaret Skandse fra samme Tid, som har behersket Indsejlingen til Søen, der den Gang har stået i Forbindelse med Augustenborg Fjord. Opt. af Gårdm. P. Jacobsen, Ørsted ved...
I ældre Tid siges der at have været en Bro tværs over Rosborg So, og da den blev udtørret, fandtes der en lang Række Egepæle i Bunden, som viste for, at den virkelig havde været der. Ved den vestre Side af Søen er en gammel Skandse med Brystværn ud til det Sted, hvor Broen har gået mod Land, og der fortælles, at Dronning Margrete har ligget i Lejr der,...
Hvor den danske Skandse No. 6 på Dybbøl Mark var, har også været en Galgehøj. Der var forhen tre Kjæmpehøje, som forsvandt, da Skandsen opførtes, og den midterste af dem var Galgehøjen. Peder Tandslæt vilde gå op til Grev Konrad Reventlov på Sandbjærg og bede om et Læs Træ, men han var noget opfarende og siger helt hastig: »Gak du til Galgen.« Det sagde...
Der har været en Røverborg her lige østen for Tyrskind tæt ind imod Vork og på østre Siden af Vejle Å. Der er endnu en stor Forhøjning begroet med Egekrat, hvor Borgen har ligget, og Indkjørselen til Borgen sydfra er også begroet med Krat. Den kaldtes Koldborg, og her boede en Røverkonge, der hed Kold. Så lige for østre Enden af Tyrskind Sø, som i gamle...
da.etk.DSnr_03_0_00708
På Vindinge lyng findes en høj bakke, som øverst oven i synes, som det havde været undergravet, og toppen igjen nedsunken og igjenfalden fast inden i runden om som en skandse med en indgang. Den kaldes Roverstuen af rovere, som der siges at have haft deres bolig, den tid der haver stået en stor tyk skov, hvilken der for deres skyld skal være afhuggen og...
da.etk.DS_04_0_01429
Midt imellem dette og Varde udi en Hyllerslev by tilhørende Gjest-eng, Elkjær kaldet, er at se en forfolden skandse med dobbelte volde og dobbelte grave omkring lige på åbredden udi en stor bugt. Man siger, at den skal være anlagt imod sørøvere, særdeles én, som kaldtes skipper Clemen, der ilde skal have plaget kjøbstaden Varde og omliggende egn, indtil...
da.etk.DS_04_0_01271
Om Just Høg, der lod de udmærkede væggerålerier i Sulsted kirke bekoste, fortælles, at han ledede forsvaret af Sundby skandse. Men da det kneb, søgte han hjem til Vang og skjulte sig der i et skab. Lærer Lauritsen, Sulsted.
På Tågerup mark, næppeli^ en halv fjerdingvejs vesten ved Tostrup, kjendes en temmelig høj firkantet bakke, på hvilken en herregård stod, som kaldes Volden og endnu haver det samme navn, hvilken der siges de Grimer, som var Hr. Peder Grim, Hr. Niels Grim, Hr. Jens Grim etc. haver besiddet. Og den sidste Grim var noget så hård imod de omliggendes byer,...
Både Svenskerne og Kosakkerne var herinde. Da lå der en by på en del af Rask mark, som hed Skejby. Så var det en aften, der var dands inde i Skyygeslund skov; der bliver Svenskerne, som lå i Skejby, og Kosakkerne, som lå i Flemming, uens med hinanden og kommer til at slås, og de i Skejby pryglede dem, der lå i Flemming, og driver dem hjem. Anden dagen...
da.etk.DS_04_0_00401
Der har stået et stort slag på Brokholm hede, og der er spor af skandser. Til Peder Svanes har de pløjet malmkugler op. Svenskerne blev drevne derfra. Lige vesten for på den anden side af kjæret er der et stort rundt hul, som er fladt i bunden. Det er nok dannet af menneskehænder i anledning af det samme. Henne på Skammergårds mark allervesterst i Junget...
da.etk.DS_04_0_00356
I sydvest-siden af Stagsted skov ved Falling slette er der et bjærg med en skandse runden om i det øverste af det. De kalder den for Volden. Jens Mosen, Ø.-Brønderslev.
Gerrebjærg ved Jyderup har oveni en regelret firkantet fordybning, der er ganske flad i bunden og så stor, at en vogn med fire heste for godt kunde vende deri. Nu ligger der en molle, og der er endda stor plads uden om den. Udenom er der så ligesom fire lige volde med en åbning i hvert bjørne. Derom fortælles, at da fjenden en gang var i landet, gjorde...
Der har været skandser på Skammergårds ejendom i Junget, men nu er de sløjfede. Ane Marie A.
da.etk.DS_04_0_00228
Sydost for Kragelund by ude på marken var der forhen fem rækker skandser med løbegrave ned ved siden af. De var der for en tredive år siden, men er nu næsten jævnede. På min søns mark er der endnu tydelige spor af dem, nemlig nede imod åen (Gjesager å). Skandserne løber nemlig med enderne ned imod engen ved åen. Der er fundet fem kanonkugler i de jævnede...
da.etk.DS_04_0_00224
Når man går vesterpå fra Krik til Agger, er kommen over æ Kåst og halvvejs til Agger, ser man nede ved fjorden (æ ævr) en række små jordhøje med en fordybning i midten og ud mod syd. Det er en skandse. I disse høje kunde stå en kanon og rettes ud imod fjorden. Rimeligvis stammer skandsen fra krigen 1657—58, idet skandsebakken, som var sønden for Agger,...
En fjerdingvej vest for Astrup kirke ude i heden og ned mod Sneum å er en hel mængde gamle skandser, bestående af et par længere jordvolde, som går lige side i retning af sydvestnordost, og så en hel del spredte mindre jordhøje. Folk siger, at her har ligget en krigshær i lejr, men ingen véd noget at fortælle derom. En enkelt mand kalder stedet Frederik...
Sønder på fra Øster-Mølle i Fabjærg er der nogle skandser, de kalder Kabbel skandser. Det er på Kabbel hede. Englands mose er der Osten for. Peder Svendsgård, Fabjærg.
da.etk.DS_04_0_00218
Syd for Jordbro mølle er der under herregården Tårupgård en mindre gård, der har navnet Dronning Mærgård. Syd for i heden er der en regelmæssig fordybning i jordsmonnet, der ser ud til at være anlagt som en skandse. Søren Lybye, Hem.
3