Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand fra Nørre-Knuden i Understed skulde have bryllup her i Lendum. Hans kjærestes nabo var misundelig over, at han fik pigen, og da han tillige var en heksemester, så fik han brudgommen givet noget at spise af en ufødt kalv, og det fik han ondt i maven af, da han stod oppe for præsten og skulde vies. Han måtte til at gå ud under vielsen og overgik...
Hals Præst skyldte Per Madsens kone i Slæbslnj for, at hun var en heks, og så lod de ham stævne for retten. Han mødte så sammen med hende en dag. Siden de kom op på torvet udenfor rådstuen, sankede hun hendes klæder op til hendes mave, for hun tykte, hun gik i vand til hendes armhuller, så hun overgik en skam, så det var forskrækkeligt. Da hun skulde så...
Oppe i Bratbjærg i Han herred, hvor a var at lære at gjøre træsko, der var en nabokone, hvis moder var en heks. "A tykkes, den kone ser så vist", sagde a. "Ja", sagde min mester, "hun kan skam gjøre det sådan, at din naver ikke kan skjære det mindste." Jens Kristensen, Ersted.
Det var jævne på en midsommersaften, da var en karl henne at spille til en høtte, og som han nu går hjem ad, så kommer han forbi en stor flok nede i engen, som gik til alters der nede, og de drak vin af et helmisben. Han gav sig jo til at spille for dem, og så kom der en kone hen til ham og sagde: "Det skal du få skam for i morgen." Så kunde han jo...
Der var en præst i Hygum, der havde magt over heksene. I én af kirkegårdene i Hove, som den gang ikke borte til Hygum, boede en gammel kjælling, som var bekjeudt for hekseri. Endelig kom tiden, da hun skulde do, men det kunde hun ikke, og det undrede folkene meget, at der kom eu stor sort hund og lagde sig i sengen ved hende. Den kunde de pi ingen måde...
Min farbroders søn i Lille-Arden var forhekset, og så tog de hen til en klog mand, de kaldte Yww Luet (Iver L..t). Han kom, og så måtte alle folkene i seng, for hvis nøgen blev oppe, kunde det ikke hjælpe noget. Han skulde jo tale med den Gamle. Men så havde de sådan en stor tøs, der også var kommen i seng og skulde jo sove, hun var nysgjerrig, som...
Når man har mistanke om, at en pige den foregående nat har haft med mandfolk at bestille, kan man skaffe sig vished, dersom man har 6n rævep... er, ved at lægge den i øllet, som pigen drikker af. Dersom hun så er fri, gjør det hende ikke noget, men ellers kan hun umulig holde sit vand, men må lade det gå på stedet, hvor hun står, så snart huu har...
Der var en kone i Elling, som forstod sig på at holde hus. Til davre fik folkene hver morgen en vindtørret (eller roget) sild, som de ikke måtte bryde benene itu på. Én af karlene fattede mistanke og stak forsigtig en knappenål ind i benene, hvorved han blev fuldt overbevist, da han vedblev at få den fisk med nålen i rygraden. En løverdag morgen brød han...
En Skrædder, Hans Peter Povlsen, som boede her oppe i Fattighuset i Nørreby, han har fortalt flere Gange, at i hans Læretid vilde han en Gang gå på Jagt her nede ved Jersore ud efter Skovhavet. Der var et Hus der ude ad, og det boede der en Kone i. Han gik så ud ad den Vej efter Huset, og det første han så, det var en Hare. Han skød på den, lige til den...
Konerne måtte ikke gå over en vej, inden de havde holdt deres kirkegang. Degnen Erslevs kone i Todbjærg var af taterslægt, lian var bleven forelsket i hende, da hun en gang var kommen med en flok til byen, beholdt hende ved sig og giftede sig med hende. Hun fødte mange børn, men de dode alle som små, og jeg kan godt huske de mange bitte små grave på...
Podekonen fortæller: »A véd ikke, om Bendt-Ane var en heks, eller hvad hun var, men hun kunde da gjore ondt. Hun lavede det sådau med mig, te a blev så ringe, a kund' se gjennem mine hænder; ja, så ussel som a var. Så var det ham Niels Moller, Lamme-Elses mand, han havde bøgerne og kunde kurere for mange ting. Else kom op at se til mig en åg, så siger...
Her på Ovrø har været en ligefrem Hegs, som de kaldte Barbra, og inde på et Museum i Kjøbenhavn skal findes Bændler og andre Ting, som hun har forhegset en ung Pige med. Det var en Plejedatter, hun havde. Barbra boede i den Gård, som jeg så den hvide Skikkelse komme, det var i min Mands Faders Tid. Hun befalede den unge Pige, at hun skulde gå til Alters...
Min moder skulde have en lille karl. Det var den første. En dag forinden hun gjorde barsel, gik bun i besøgelse ben til en nabokone. Så skulde de ud i haven og se. om der var nogle bær. Min moder kunde ingen finde. »Da har a skam fundet et her«, siger den anden kone, og moder putter det i munden og spiser og tænker ikke videre over det. Så kom da tiden,...
Min Fader og Moder blev kjendt i Krigens Tid, og de var forlovede i 9 År, inden de blev gift. Hun var fra Ferup ved Kolding. Min Faders Forældre var meget imod, at Sønnen vilde gifte sig med en jysk Pige, de sagde, at der var jo fynske Piger nok. Alle andre var også misundelige på min Moder, for det havde han bestemt sig for hende. Fader havde tjent...
Enevold Urede boede her ovre i Yding skov. Når nogen ikke kuude kjærne, så måtte de have bud efter ham. Han hældte jo i regelen fløden af kjærnen, hvor folk havde begyndt at arbejde på det, og fik det i en gryde og værmede det op, som det skulde nu være. Dernæst værmede han vand og kom i kjærnen, og så bandt han et ris eller et bånd af 9 forskjellige...
Min tipoldefader Jørgen Povlsen var en Sønderjyde og havde tjent herskabet på Ol.-Estrup, men hvad han var der, véd jeg ikke. Han var ualmindelig stærk, havde mange kundskaber og virkede meget som dyrlæge. Det samme gjorde hans søn og sønnesøn også. Han fik den gård i fæste, som min fader har kjøbt, og som efter den tids lejlighed var en meget smuk gård...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
Der var eu gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette for følgeude begået mord. Da dette du skulde ske, kunde skarpretteren ikke få hovedet af ham. Da greven så dette, spurgte han, hvorledes dette kunde gå til, at ingen sværd kunde bide på ham. Derpå viste tjenereu ham dette brev med folgeode bogstaver: S. J. T. K. H. B. K. X. K. Efter...
