Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
Per boede en mand i Qjelballe, som hed Terkild Hjuler, og han var jo hjuler af profession. Så snakkede han med en mand, de kaldte Gale-Dinnes, om han ikke kunde skaffe ham en egevognstjært, sådan én vilde han gjærne have. GaleDinnes kommer så en nat og trommer på vinduerne, og Terkild kommer af sengen og ud -til ham. Da havde han vognstjærten, og han...
Min moder fortalte om, at fattigfolk tog til herregårdene og fik knov at bage i brod. En kunde mærke, hvor de bagede det, der var sådan lugt af det. I gårdene bagte de havre i rugen: de blandede 2 skpr. rug og 6 skpr. havre sammen. Sådan brugte de også i Hjulskov i Jerslev, og det var endda riigjord, men rugen slog sådan fejl, at de havde bedre tid på...
A var en gang til et barsel ude i Vorup, og vi fik boghvedegrod og skalle til onden. De skaller fiskedes ved Strømmen og det var meget deres fode i Yorup. Karlene var så kjede af dem, og en karl betingede sig gjærne, når han blev fæstet, at han ikke vilde have skaller uden 2 eller 3 gange om ugen. Man havde også et rim, der sagde: Yar skaller ikke fede,...
Der var en kone, hun holdt mere af karlen end af hendes mand, og så var det en dag, de skulde have fisk, da sagde hun, idet hun delte fisken ud: "Der er nu skalle blinkøje, den rare fisk! den skal min mand have med fedt til; men aborre krøkryg, den grimme fisk, skal min karl have med smør til." Sådan fik hun karlen givet det bedste. Jo, kvindfolkene er...
På Rønbjærg Hede eller på Lavhede nordvest for Skalle Sø ligger en anden lille Sø, der hedder Ægge Sø, som vel i det højeste kan være en halvanden Tønde Land stor. Den har Form af et Æg og har deraf fået sit Navn. I Svenskekrigens Tid vilde Herremanden på Kjærgårdsholm (Håsum S.) gjemme sit Sølvtøj og andre Kostbarheder for Fjenderne. Han gjemte dem i et...
Bjerringhøj ligger i Skjellet mellem Bjerring og Mammen Sogne. Der har boet en Trold i den Høj, og da Vejrum Kirke blev bygget, da slyngede han en Sten der over for at ville ramme Tårnet. Men så var der en Nisse i Hemmestrup, han vilde ikke have Tårnet slået ned, og så tog han en Bøg og slyngede imod Stenen, og derved fik den en fejl Retning, og så faldt...
I en af de Småhøje på Navlrup Mark, der kaldes Skalleliojc, er der opgravet nogle Ben af en Kjæmpe. Navtrup S., Harre H. Else Marie Pedersdatter, Abildgård i Navtrup.
Mens jeg boede i Sal, hændte der sig noget mærkeligt for mig, som jeg aldrig har kunnet forstå. Jeg var lige kommen dertil og var bleven gift med en Gårdmandsdatter fra Ronbjærg. Vi boede i et Hus, der lå et Stykke udenfor Byen, og som vi havde lejet af Lærer Majgård. Det lå ind til Degnelodden, og derfor havde han kjøbt det. Det lå helt ene og lige...
Seemgård i Seem Sogn såes i længere Tid i Forbrand, og Folk rendte efter det. En Aften så' nogle Folk, der kom ud af Skallebæk Kro, hvordan Ilden brændte, og så rendte de. Da de kom sådan halvvejs, kom de ind i Røgen, og de havde endda Vejret på Hyggen. Så er der en af dem, der siger: »Dether det sæder ikke, for nu kan vi lugte Rogen, og Vejret er endda...
A tjente i en gård i Hadbjærg, og der var konen i barnsnød i to dage. Endelig blev doktoren hentet og tog barnet, der var dødfødt, og det varede længe, inden konen kom sig igjen, hun lå næsten den hele sommer. En dag kom sognefogdens kone der ind, og hun bildte den syge ind, at hun var forhekset; men hun havde en recept, som de kunde få at kjøbe efter....
I har vel hørt snak om Lavst Skalle, han var spillemand og gik omkring og spillede for folk for at tjene en skilling, men så vilde han også gjærne gå og mede i Norre-å. En dag havde han været der nede på fiskeri og går så om aftenen op til Vestervelling. Der kommer lygtemanden efter ham, og han slipper i en torvegrav, te han er i én skoggerlogger over...
Der var en gård i Eskildstrup, som havde haft mange ejere i kort tid, og de var enten snart døde eller blevne forarmede og smidt ud af herremanden. Så kom der en ny mand, og den aften, da han flyttede ind i gården og kom inden for porten, sagde han: "God aften, Skalle!" - "Aften!" sagde en stemme oven over porten. Manden eller karlen, for han var ugift,...
