Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Aftenen før Skjærtorsdag rider heksene til Øilemose på kosteskafter, og skaderne flyver med. Da må man lægge stål ved alt, for at heksene ikke skal skade det. F. L. Gr.
da.etk.DS_07_0_00393
Afteneu før Skjærtorsdag flyver alle skaderne til Bloksbjærg, hvor trold'uekseue bruger dem til drikkebæger.
da.etk.DS_07_0_00394
Aftenen før skjærtorsdag drager heksene til Ølsemose (i Ølsemagle), hvor de holder gilde om natten ved en stor skov, og der er skaderne med. Skjærtorsdag går alle heksene i kirke og sidder oppe omkring alteret, men det er ikke alle, som kan se dem. Drengen med hønnekeæg i lommen råber: »Pa'r, der sidder én med en strippe på hovedet, og der sidder én...
Aftenen før Skjærtorsdag er der meget, man må passe på, for at heksene ikke skaltage det og ride på det til Bloksbjærg. Man må tage tisten af plovåsen, ellers rider de på den, lægge stål i hakkelsebuuken, møddingen og flere andre steder. Husmoderen forsommer da heller ikke at lægge stål i smør- og fedtkrukker, og hvor nødvendigt det er, kan man vide der...
Da skaderne skal med til Bloksbjærg Skjærtorsdag nat, begynder de allerede at drage af sted deu foregående dag, og man ser derfor ingen skader efter kl. 4 deu dags eftermiddag. Chr. Weiss.
da.etk.DS_07_0_00395
Manden i et sted her i Lem brugte meget at gà på jagt og havde sådan en god bosse. Men så blev den forhekset. Nu lå mand og kone oua aftenen, da de var komne i seng, og snakkede om det, og et par drenge, som også lå der inde, lå og horte på det. Men del vidste forældrene ikke af, de troede jo, de sov. Så siger konen, hun havde hort, te når en glodd sådan...
Hegsene går til Alters Mortensdag, men i Steden for med Brød og Vin skal de beværtes med de Sager, der kommer bag ud af Skaderne. For at komme i Besiddelse af de Dele, skal de klemmes ud af dem, og derfor ser Skaderne altid så forpjuskede ud ved Mortendags Tider. Opt. af Husmand Sv. P. Jensen. Voel S., Gjern H.
To gamle piger i Tise. Den ene kunde gjøre frem, og den anden tilbage. Men præsten vidste det ikke og holdt med dem. Han havde ladet gjøie en vogn til dem, eom de hver søndag kjørte til kirke på. De havde fattet had til en bondemand og skadede ham på alle måder, hans kreaturer blev forarmede. Han gik da til herremanden og talte med ham derom. Denne lod...
En gang var der en klog præst i Vilsted og en kone, der kunde hekse. Eu aftenstund i mørkningen gik præsten hen til en gårdmand der i byen og sagde til ham: »I morgen er det brune øg død, Mads.« »Det kan a magi ikke vide«, siger han Mads; han sagde nu altid »magi«, han stod netop og spændte fra, og øget skadede ingen verdens ting. Ja, nu kunde han bare...
Der sidder en Orm i hver Fårefod inde imellem Tæerne. Når der slagtes Får, bliver den omhyggelig fjærnet. Det kan hænde, at Ormen kravler ud forinden, og så bliver Fåret pludselig halt, men når man er opmærksom og véd, hvad der er i Vejen, så kan der rådes Bod på Skaden ved at putte en Rugkjærne ind i Steden for. Hoven S., Nørre Horne H. Th. Kr. Hansen,...
I Grønning i Salling boede for mange år tilbage en troldkvinde med sin søn, som hver st. Hans aften red til Troms kirke. Så en st. Haus aften, da farten skulde gå for sig, stillede moder og søn sig under skorsteneu, ti der igjennem skulde luftfarten begynde. Konen skulde ride på ovnragen,og drengen på skaden, og så skulde der siges: »Op og hen og hjem...
Jens Krænsen i LodsJwvad han kunde signe. Min fader, Jens Diget i Hvidmose, havde en ko, som var. bleven halt, og så skulde a over til Jens Krænsen med koen. Hau spørger mig så, om den havde fået skaden ude eller inde. Men det vidste a ikke. Så blev hun trukken ind i vognskjulet og skulde stå der med det halve ude og det halve inde. Han tager da ned til...
Vi havde en ko en gang, der lammede og var syg og skidt og vilde ikke æde. Det blev ved i mange dage, men hun gav heud mælk lige fuldt. Så træffede det, at der kom en kone, som hed Mette Katrine og boede i Stenbjæryland, netop som a havde trukket køerne ind. Da hun var noget klog, så spurgte a hende om, hvad den skadede. Ja, det vidste hun ikke, »uieu a...
Et sted i Sydsjælland levede en gammel kone, om hvem det rygte gik, at hun hver nat i midnatstimen forvandledes til en hvid hind, og skjøndt ingen ret vilde tro derpå, var hun dog ilde set af alle, fordi man anså hende for en heks. Da hun en gang havde været til marked og just var på vejen hjem efter, sent om aftenen, kommer hun til at kjøre med en mand,...
Den mand i Stjær, der kunde hekse, han var bleven vred på min fader. Vi var ved at bygge et nyt stuehus, og så havde han været i vor gård og stået og snakket med mureren, og da troede vi, han havde kylt noget, som min broder kom over. Nok er det, han blev så ringe, og vi var ved doktor, men han sagde, at han ikke kunde forstå, hvad han skadede. Så var...
Mine forældre boede i den gård, der kaldes Kjærs gård her i Strandby sogn, og de havde et rødblisset øg, som blev sygt og døde. Så slæbte de hende ud til en dam vesten for gården og bgde hende der. Lige straks efter var en sort 4-års hingst syg. Min fader rejser da hen til en spåmand her vester ude, det forekommer mig, han boede i Hessel. Da han kommer...
I ufredens tid 1807 skete det, at en kone i Døjringe fik sådan en aparte dårlighed, som ingen kunde helbrede. Man antog derfor, at hun var forhekset. For at få at vide, hvem der havde forvoldt skaden, besluttede hendes familie at sende en mand op til Munke-Bjærgby kirke ved midnatstid. Hanskulde daspørgo gjennem nøglehullet på kirkedøren, hvem...
da.etk.DS_07_0_01020
Der boede en mand i Bierstcd, som blev skyldt for, at han kunde hekse, og dertil sagde han, at hvis han kunde det, skulde der gro en torn op af hans hjærte, når han døde og var begrave;. Tornen groede også op. Fremdeles havde han sagt, at når skaden kom og byggede rede i den torn og lagde æg deri, så skulde fjorden komme og sætte over Biersted sogn....
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
