Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
24 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: skabning
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: “Han har fire snese dalere”, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Degnen Kolling i Tved var enfoldig. Han var søn af en rig kjøbmand i Æbeltoft. Da nu forældrene indså, at han ikke duede til at blive kjøbmand, kom de i tanker om at ville have ham anbragt som degn et eller andet sted. Så gjaldt det jo om at få ham pa et seminarium. Nu skulde han jo til optagelses-examen, og den bestod han godt ved hjælp af en stor...
da.etk.JAH_06_0_00656
Da jeg var en halv snes år, mindes jeg, at vor nabo, Hans, en aften kom om til os efter sædvane og fortalte nogle af sine hændelser. En dag havde han været i Varde og var kommen sent på hjemvejen. Forbi min fødegård \Adum gik en bæk, og den var der en jordbro over. Da han kom kjørende ganske rolig hen imod broen, gik hestene i stå og var ikke at formå...
Det var i Karstoft i Sevel sogn, der var en gammel stærk mand, der hed Jeppe, og hans søn hed Kræn Jepsen, de var begge stærke mænd, men især var Jeppe så stærk. Når han blev vred, vidste han nok, at det kunde ikke gå an at lade det gå ud over levende skabninger, og derfor gik han ud og bed i en sule i laden. Den var jo af eg, og min fader kunde endnu...
da.etk.JAH_02_0_00377
A tjente i en Gård, der ligger vesten for Rimmer Kro, midtvejs imellem Struer og Lemvig, den hedder Kalvborg. Der blev så Kreaturerne forhegsede af to Naboer. De kunde ingen Ting fejle om Morgenen, og så kunde de komme besende hjem og smide sig i Tørvehuset og brøle og var så døde med det samme. Når vi så fik Huden af dem, var det ene Tråde og Skum, og...
da.etk.DSnr_06_0_00671
Der levede i Brøndum tre Piger, som havde Ord for at kunne hegse. Så var det en Dag, vi Børn legede ude ved Huset, da kom der en gruelig stor Tusse, a troer, bitte Børn, hvert Ben var et Kvarter langt. Den stod og gloede på os med et Par store Øjne. Vi blev bange og løb ind og sagde til Moder, at vi ikke kunde være ude for en Tusse. »Hvad er det for...
da.etk.DSnr_06_0_00487
Da Vorherre og St.-Peder endnu vandrede på Jorden, kom de en Aften sildig til et Hus, hvor de bankede på for at forlange Natteleje. Men ingen kom at lukke op. Endelig kom et spædt Barn og lukkede op for dem — ti før den Aften kunde Børnene strags gå. Da klappede Vorherre den lille nøgne Skabning og satte sine tvende Fingre på den lilles Lænd, og deraf...
På Gjøl var der ingen Folk, og den Gang så Vorherre og SantPeder de vandrede her på Jorden og så efter, om al Ting var godt og vel indrettet, så kom de også over på Gjøl. Her var da en ode Plads og mennesketomt, og der var ingen Ting andt end som så mange Svinelorte. Så spørger St.-Peder, om der skulde da ingen levende Skabninger være der. »Jo,« siger...
En ung Frue haver overdådig berømmet sig af at ville fode en anden Søn til Verden, end Kristus var; men udi hendes første Barselseng fødte hun et underligt Kreatur, i Skik og Skabning efter en Gris og et Svin, hvilket siden vogste til sådan Storhed, at man vil sige, at hvor det gik udi Skovbøjder eller Krat, kjendtes Børsterne over alle Toppe af Træerne,...
da.etk.DSnr_02_E_00110
Basilisken kan blive i en Mjød- eller Øltønde. Hvis den ser Folk først, døer de, men ser Folk først den, så døer Basilisken. Det skal have passeret i Frederikshavn efter gammel Fortælling, at der var en Vintønde eller Mjødtønde, der havde kanske ligget i hundrede År, og så kom de i Tanker om at ville have Drikken i Brug. En Pige fik Befaling om at gå ned...
Per Jepsen i Tornbæk kom fra Melholt og vilde til Hov. Da så han inde i Skoven ved Starbæksdam en bitte Skabning med et Par blå Ben, der løb ved Dammen, men den havde ingen videre Krop. Anders Jensen, Skovlund, Hov.
da.etk.DSnr_02_A_00018
På Bildsø Mark ved Slagelse boede en Mand, der hed Lars Jensen, og han havde en Bytting. Den kunde ikke spise selv, de måtte tygge al Maden til den, og den kunde heller ikke tale, ja, ikke en Gang græde, men gav blot sådan en underlig Lyd fra sig. Den sad jo næsten altid på sin Moders Skjød, og til sidst blev den sådan, at det ene Ben var vogset så...
da.etk.DSnr_01_0_00697
En Karl fra Lellinge var redet til Kjøge for sin Husbond. Da han red hjem om Aftenen silde, kom han forbi en Troldhøj, og han kunde se, der var helt oplyst der henne ved. I det han nu red forbi, kom der en lille grå Skabning ud, og den rakte ham et Bæger med Vin at drikke. Han tog også imod Bægeret, men hældte Vinen ned over Ryggen af Hesten, og så...
da.etk.DSnr_01_0_00588
Der er flere Høje, der kaldes Brokhøje ude efter Havet på Gjerrild Mark lidt nordøst for Stokbro, og der var Dwarre. En kunde se dem gå og pusle der til visse Tider, og de gik og bar Byldter ned i den største Høj. På den Høj var også to Stenovne. Det var jo nogle bitte Skabninger. Niels Mortensen, Stokbro.
da.etk.DSnr_01_0_00049
I nærheden af herregården Ejnsiedelshorg på Fyen var der i gamle dage eu heks. Nu var det engang, at hun lagde noget for en pige, men til al ulykke kom heksen selv over det, og da deune var frugtsommelig, fodte hun kort efter en skrækkelig vanskabning, hvis hoved var dobbelt så stort som andres, men hvis ben var ikke tvkkere eud et knivskaft, 0" så var...
Der var en gammel én fra Lundum skov, der gik og tiggede, hun hed Rakker-Mette, og Rakker-Stine det var hendes datter. Dem hovede a ikke. Én af dem kom ind til min moder, hun havde nu lidt overtroisk ved sig. Hun sad just og gav sit barn patte, da Rakker-Mette kom ind. Siden den tid trivedes det barn aldrig mere og blev en sølle skabning, a troede...
da.etk.DS_07_0_01037
Parykmanden foer omkring her ved fjordlandet, og fiskerne kunde ikke ligge i ro for ham om aftenen, når de kom på landet. De lå gjærne og hyllede sejlene over dem, for det de sk ulde ikke fryse dem. Men han kunde nu ikke lade dem ligge i ro og vilde gå og rykke sejlene af dem. Der var en af fiskerne, der skyldte på, at det var de andre, der rykte sejlene...
Da Gud havde skabt mennesket i sit billede, vilde Djævelen også prove, om han kunde skabe et, men helst skulde det ligne Vorherres skabning. Det blev imidlertid kun til en abe. Cbr. Weiss, Tiugerup.
Der var en fisker fra Ty ude at fiske sig lidt, kan ske han dorrede (fiskede med enkelt krog), for han var alene. Nok er det, han fik da snart noget på krogen, og så ho1ede han jo til, men havde nær tabt snøren af forskrækkelse, ti det var et menneske, og det klagede sig ynkelig og bad, at han vilde skåne dets uskyldige liv. Så fik han jo snoren skåren...
da.etk.DS_02_D_00001
Ude på Vceno i Norskov havde bornene gået og gjent deres hoveder ind om aftenen, og da kom der nogle elleborn, usle bitte små skabninger, og gik ved dem og hjalp dem at gjeune hovderne ind. Der var et stort elletræ ude i deres have, der sagde de, at de var under. Min gammelmo'r var fra den gård, og hun fortalte os det. Ane Katrine Jensdatter, Kloster...
da.etk.DS_02_A_00040
3