Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Al verdens skaber med god besked, Hør det, som vi bede. du haver al ting vel bered. Vær os alle nådig Gud med glæde. Den vinters trang du drevst af land, du lover os majmåneds sang. Lad sommeren os gå til hånd Vi pløjer i vort ansigts sved, og såer god korn i jorden ned. Vi kornet ind i laden fik til brød og øl i laderne. Lad hønen gjøre æg på fad...
Alverdens skaber med god besked, Hor det, som vi bede. du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
Når én skaber sig gal, er han ugleset. Jørg. II.
da.etk.JAT_01_0_01481
Marie Magdalene skaber humle på tene og boghvede på grene. II. Nygård.
Ved fastelavn slog de i Torsager hovedet af en kok, som var bunden op ved benene imellem to træer på gaden, og der red de og daskede til den med en sabel af træ, og den, der slog hovedet af, havde gildet frit. I min barndom gik de med stjærnen i Torsager. Folkene var fra Nødager. Den, der stod i midten med stjærnen, var sværtet. De havde gadelamsgilde...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
Voldborg-visen. (Findes fuldstændig i J. F. XI. nr. 79.t Al verdens skaber med god besked, Hør det, som vi bede! lad alting komme os til fred. Vær os alle nådig Gttd med glæde. Lad urter gro til smag på mad, lad ærter gro, kal og salat. Lad hønen gjøre æg pa fad til pandekage og æggemad. Giv frugt pa træer i haverne til soden most i tønderne. Vor'...
Det første a kan huske, var der ikke et fjælegulv i Tørring og ikke et sovekammer. Vi var 11 børn der hjemme og havde en gammel kone ved os, og vi sov alle sammen i den samme stue. Men da nogle af os børn blev større, lå de ældste af os i herberget. To lå ved den gamle kone, fire i den midterste seng, tre i slagsengen under vinduerne, én i vuggen og en...
Det var jammerligt, som de omgikkes husbonden. En gang havde hovfolkene snakket sammen om, at både forvalter og ladefoged skulde kjæppes af. Så kom det jo til håndgemæng. Forvalteren smækkede en karl over roven med hans stok, men så fløj de også sammen til hobe om ham og gav dem til at slå løs på ham. En af de værste. Palli-Jakob, havde fået fat i ham...
I en Gård østen for Tyregod, der hedder Egeskov, blev alt forhegset. Køerne kunde ikke holdes bundne, og Kornet på Loftet lå og flød og blandedes imellem hinanden, og Vognene og andre Redskaber skiltes ad. Der var en Tjenestedreng på Gården, der var synsk, og han pegte og sagde: »Kan I nu ikke se, at der kommer en Mand henne, det er ham, der volder det.«...
Det var den Gang mig og min Kone, der sidder her, vi var Kjærester, da var hun her ovre at besøge mig en Dag, og så skulde hun til hendes Hjem på Assendrup Mark om Aftenen, og a følger hende på Veje. Så var der en lille Klat Skov vi skulde igjennem, og der sætter vi os en lidt. Da hører vi begge to, der kommer én gangende ned ad Skoven, og det var...
Da Vorherre var korsfæstet, kom Storken og sagde: »Styrk ham«, derfor er den en hellig Fugl, som ingen uden Fare for Liv og Lykke tør gjøre noget ondt. Derpå kom Svalen: »Sval ham!« Derfor holdes den og i Ære. Lærken sang: »Læsk ham,« og derfor lovpriser den sin Skaber fremfor alle Fugle og er afholdt af alle. Men Spurven skreg: »Spark ham,« og derfor er...
Den Gang Dyrene blev skabt, så vilde Djævelen også have Lov at skabe. Så skaber han denher Karl, vi kalder Tussen, og så sagde han: »Flyv nu, min Lærke.« »Nej,« sagde Vorherre, »det skal ikke være en Lærke, der skal flyve op til Skyen, men det skal være en forbandede Tusse, der skal krybe på Jorden.« Han vilde også have Lov til at råde for, hvor...
Folk kan huske, at der for ikke længe siden oppe på Lønne kirkes loft var et udskåret træ-brystbillede af den præst, der er bleven brændt. Desuden fandtes nogle levninger af de redskaber, der var blevet anvendt ved hans henrettelse, håndbøjler o. s. v. Han hed Jens Rusk og brændtes på Kjærgård tingsted. Lærer Andersen, Lønne.
Tise degn, Hanghøj, gik tit ned til den kloge kone i Vindblæs og gik og kjærestedes med hendes datter, men han vilde jo ikke have hende alligevel, det var blot for at få hendes videnskaber at vide. Men det vidste den gamle godt nok, og så en dag spyttede hun på ham og sagde, at det skulde trænge ind til marv og ben. Han blev også til sidst så rådden...
Under den engelske syvårskrig var der en pastor Hammer i Kolby, og han var tillige officer ved laudeværnet. En dag kom der efterretning til ham om, at Englænderne havde gjort landgang sonden for skoven, hvorfor han med en underofficer af landeværnet, Morten Fisker, til hest begav sig derud. Da de var komne ud på vejen til Krogsgård, siger pastor Hammer:...
Der er en halv snes høje på Tåstrup hede. De siger, at der har on gang stået et slag og i en af højene, der kaldes Kongens høj, skal Svend Grade ligge begravet. Her færdes endnu noget skidteri. En aften vilde a gå fra Non molle til Mejlhede, og da a kom om ved den sidste høj, blev vejen væk for mig og blev til en halv snes hedeveje, og derefter blev den...
Vi havde en mollersvend i Randrup mølle, han Bå af og til syner og fortalte os om det. «A kommer til at sigte til en begravelse, siger han, «der vil én dø.» «Har du set noget? <;Ja, a har.» «Kjender du til, hvor den kan være fra? «A er lidt bange for, det skal blive enten af din familie eller din kones, for der er lidt underligt ved synet. Et...
