Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når den ende af kagen, der er skåren af, vendes bestemt lige mod en dør, kan en tigger ikke komme ud af denne dør. N. Kr. Pedersen, Gryuderup.
Hos min farbroder Hans i Rands kunde de på ingen måde få skåret hul på et brød. Til sidst kom de i tanker om at slå et kors over det, og da gik det meget let. Jørg. H.
Der ligger én begravet her på Fovlum kirkegård, de kaldte ham aldrig andet end den skårne dreng. Han gik jo og tiggede og så altid så ussel ud. Haus forældre de skar ham, meus han var dreng, og det var ret et Guds hjærtetegn, te han levede det over. Ane Marie Pedersdatter, Fovluin.
I min faders hjemmen mistede de mange hoveder, både køer og øg, og så snart de var døde, blev der jo sendt bud efter natmanden, han skulde komme og slæbe dem ud. Nàr han så havde slæbt dem uden til gården, var det højre øre skåret af dem, det havde vel den taget, der var skyld i deres død, men de mærkede ingen ting til, endskjøndt de sad vagt ved de døde...
Karen Marie fandt en pæn klud med en lus i. Kluden tog hun op, men blev så stødfuld af lus. Anders Rasmussen i N. smurte materie af sine bylder på en rose og kastede den på vejen, Ole tog den op, lugtede til den og stak den i et knaphul. Så fik han alle bylderne, til han blev af med dem på samme måde. Manden fra Stangerum fandt en sædefjæl på vejen, som...
Flere bønder i Vendsyssel kan stille blod. Således havde pastor Kanneworff i Aby en hest, som var skåren så frygtelig, at de troede, den vilde forblode sig. Præstekonen, som vidste, at der var en mand i Nørhalne, der kunde stille blod, lod øjeblikkelig en karl ride op til ham med en ledig hest ved siden. Da karlen kom op til ham, sagde han: »Nå, du har...
A var markmand og skulde ud ad marken at se efter kreaturerne en dag, om der var ingen luse, men min træsko var gået i stykker, og så vilde a i en fart stande den, men der kom a til at skjære hånden her er arret efter det endnu og fik en åre skåren over, og det blødte så voldsomt. Min dreng lob nu over og kaldte ad en kone ved den anden side af...
Når folk i gammel tid havde en følhoppe, som døde, opbevaredes bækkenbenet (horsebenet) altid omhyggeligt, og hvert forår førtes alle gjæslinger her igjennem, forend de endnu havde trådt på jorden, ti da vilde ræven ikke kunne se dem som gjæs, men som heste. Her fortælles om en mand, som meget flittig brugte denne forsigtighedsregel, at da han lykkelig...
Der var to brødre fra Linderum by, der var ved at slå græs i nærheden af Linderumsgård. Så gik den bageste den a n en så nær, at han hug holeen i vristen af ham. Nu sluste blode jo ud af såret lige med det samme, men ham, der havde hugget, Wian tager hans hole og hugger ned i jorden, og straks så lader det være med at bløde. Nu bliver høleen jo siddende...
Mesterrod, dyvelsdræk, flyverøn og fepulver og bævergjel det er snart det vigtigste de fem slags skal skjæres fint og gives kreatur eller menneske ind i smørrebrød eller sukker for forgjørelse. En kan kjøbe alle fem slags på apotheket. Det er ikke andet end flyverøn, der skal koges, og det skal gjøres i en ny potte ved midnatstid under lukt låg fra...
Min første mand han var en dag ude i marken at plove, og han havde stude for. Så tykte han, der gik så meget en grov stor lus på den ene, og han vilde da prøve at prikke den ihjel med et halmstrå, men det kunde han ikke. Så tog han noget jærntøj, men a kan ikke huske, enten det var hans træsko eller noget af ploven, og slog den ihjel med. Ved han fik den...
Der var en skrædder, de kaldte Damsigskrædderen, for det han havde boet i Damsig i Rørmested, han var en dygtig skrædder, men var nu gammel og sad med hans anden kvinde. Det var ret en 1.. dermær, men han var æret og agtet på hans plads. Så på én gang blev det galt i hans hjem, og hvad hans arbejdsredskaber angik, pressejern, nål, saks, kniv, det skulde...
Herremanden på Stubbergård var kjed af, at hans sognekirke ikke var så villele som Sal og Ejsing kirkor. Sal har et højt tårn, og Ejsing udmærker sig ved de mange korskirker, der er nok syv. Han spekulerede derfor på, at ban vilde se at få lov til at nedbryde Trandum kirke ude i østresognet for at bygge don til Sevel. Men for at få lov til det får han...
Et andet brudstykke af en Cyprianus. At læse for tyve. Læs disse ord en Torsdagmorgen i din dør eller i din gårdsled før solens opgang: Jesusgik eengaug ud påen heede. Der mødteham en mand. flvor vil du gå hen? sagde Jesus Christus. Jegskal gåe hen og stjæle fra N.N. og giøre ild. Jesus sagde: Nej, det skal du ikke giøre. Jeg mauer dig i dine been, dine...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
