Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Søren Spillemand i Over-Isen gav sig ud for tanddoktor, og han lod sig lave en lang tang på næsten en halv alen, som ban trak tænderne ud med, og han kunde da godt stå ved den ene side af et bord og trække tænder ud af den, der sad ved den anden side. Så var en mand også bleven ilde holden af tandpine, og søgte til ham for at få tanden ud. Men i stedet...
Niels Sten i Tranget så brændevinskarlene komme. Der var hele to læs, og de vilde til Svendstrup. De var den gang kun en god halv fjerdingvej fra ham, men han tog alligevel til rend, og da han kunde komme tvært over, og vejen var meget dårlig, nåede han alligevel at komme der for dem. Sa løb han ind i laden og gav sig til at gjore lag, og da ban var en...
En mand fra Velling i Bedet-slev, der hed Jørgen Nielsen, blev slået ihjel af torden, og hans træsko var bleven splintret*. Han gik ude på marken i hostens tid tillige med en karl og lagde havre på skår. Den træsko fulgte med ham i kisten. 31315. Jens Pedersen, N.-Nærå. Tillæg. Til 1. Gadelam og Nytårsgaver. Legestuer.
Lavst Andersen i Fjand hans kone hed Johanne, og hun fik tvillinger. Han var jo helt elendig over det, og næste morgen kom han op til hans svoger i Nissum, sognefogden Jens Kristian Korsgård, og siger, aldrig så snart han er kommen ind ad døren: Å, Gu bewåres, den søllehed dær ær skie te wås i næt. Hvad er det da? Johanne hå fåt ttiuv, hun hå...
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Ethvert sommerarbejde som plejning, såning og høst begyndte alle til én tid, men det endtes aldrig på én gang, der til var kræfterne for ulige. En fordel var det at være foran, og fornemmelig gjaldt dette i høsten, ti alle agrene blev da mejede på langs, og den, som hag det første skår, beholdt almindelig rundstråene, og stundum lidt til, og opvaktes...
Når der kun var begået en lille forseelse, blev der skåret en skrip i mærket, men var forseelsen stor, tog oldermanden de fire skodsmænd med sig for at syne skaden. For små forseelser bødede bnnderne en mark, og husmændene otte sk. Bonderne havde deres oldermand ng skodsmand, og husmændene havde deres oldermand og skodsmand. De indkomne penge blev...
Der var en gammel degn i Bigum, der hed Jens Troelsen. Han var en gammel mand og meget pojjvorn lige som andre gamle folk. Så var der begravelse ved en gårdmand, og degnen mødte da med en høj hat. Lige som han kom ind ad døren, hvorover der var en tabelet med tallerkener og kopper og mange gode sager, for det var en stor gård, da tog hatten imod hylden,...
Da a var en lille knægt, var der en gang samling i Østergårdene. Det var tiendegilde, og busmændene var med. Nu sad de 12 gårdmænd i æ inderstue, og de 24 husmænd i æ uderstue og det fandt disse sig fornærmede over, skjøndt det var rimeligt nok, da stuerne var små, og de jo ikke alle kunde være i én. To af husmændene var de mest kjæphøje, og de...
Lige foran kakkelovnen hængte lampejærnet ned uden for forpladen, og det var fæstet i overpladen i et hul, som var boret der igjennem. Jærnet var smedet og noget fladt og endte for neden i en flad skål. Derpå blev lagt en klar glød, og så stilledes der oven over et skår med tælle i, som smæltede ved gløden og holdt sig smæltet, når gløden fornyedes af og...
Der var en vanskelig kjørsel til nogle enge, der lå under Lundenæs og hed Sønder-Enge. Hovbønderne skulde kjøre visse læs om dagen; men for at slippe nemt fra det bandt de ikke læssene og kjorte uforsigtig for at spilde så meget som mulig. De enge hører nu til Adum. På Lundenæs var agre på omtrent en fjerdingvejs længde, og hovbønderne vidste, hvor mange...
Segsmændene var nogle af de bedste og pæneste karle, der skulde være deres egen værge og kunne gå deres skår. De gik det første skår tværs over den store eng ved Bygholm ind til Horsens. Når de havde gået det skår, var de fri, men det skulde have en vis bredde, og så måtte der ikke være et hak i det. Siden skulde de opvarte de andre hovfolk med øl og...
Segsmændene skulde tage skar på segs alens bredde, og de skulde tage de længste skår i Bjerge lærreds made. Det var meget lange skar, ug græsset, der var slemt at slå. Lavst Madsen var segsmand i tolv ar. Når de så kom ind til Horsens efter øl, blev der gjort ud af dem, og de fik som et helt gilde, fordi de var segsmænd. Deres piger hed gasser. Hen på...
Henne på Bygholm var noget, de kaldte segsmandsskår. Et sådant skar kunde ikke ret mange gå, det var nu for det første et urimeligt stort skar der er jo store enge til garden og så skulde det van-e så rent. Der kunde nemt blive en stribbel stående i huggene, men nar græsset der var så langt, at man kunde sla en knude på det, så satte ladefogden hans...
Syd for Fjorden talte de i traver, nord for i læs. Der skulde tre traver til et læs. Syd for fjorden havde de kun én opbinder, og de regnede segs neg til kjærven, men nord for var der to, den ene til at binde op, og den anden til at rive og sætte sammen; så når de var færdige med at hoste, var alt sat sammen og i orden. I hver tre skår stod en rad, og...
Til Birkelse hører nogle enge, som kaldes Søengene. Her gik en gang en mand og slog hø. Medens han var beskjæftiget dermed, kom der en vogn kjørende hen til ham. Det var en Nørbo, som havde været ovre på Øland, og han bad om at få ild på sin pibe. Manden svarede, at nu var leen så godt i drift, og han vilde nødig slippe den. Manden pinte ham dog så...
På Bratskov, en herregård i Han herred, var deres smør forhekset, de kunde ikke få kjærnet. Så siger husholdersken til karlen, at han skulde smøre vognen i det, som hun kom med i et skår, og så spænde bæsterne for og kjøre begge dele i Fandeus navn. Det var det, de kalder Troldsmør, en slags svamp for resten, der kommer meget hurtig frem og svinder lige...
Niels Knudsen i Lem, der nu er død, han gik flere gange og bad miu fader om at komme over at se til sig. Men han vilde ikke derover, for han havde nok hørt snak om, at Niels Knudsen var noget klog og kunde hekse. Han blev lige godt ved og sagde: »Du skal komme over til mig, så skal a lære dig at skyde, så du skal aldrig skyde fejl.« Men det turde min...
Der var en præst, der havde en engparcel, som var lige i en runddel, og den skulde slåes én dag. Så skulde Djævelen slå med. Det havde han akkord på, foruden en karl, som præsten sendte derned. Men Fanden havde altid begyndt, uår karlen kom, s:: han måtte gå bag efter, og derfor fik han altid det længste skår, og så blev endelighedeu af det, te karlen...
En mand, der hed Blære-Bonde, boede i nogle gårde, der hed Aidstrup. Jeg véd ikke, hvor mange gårde der var, for byen er ikke mere til, den er vel gået væk ved den sorte pest. Man ser dog enduu ruinerne af den, og der var en forfærdelig stor hede, da jeg kom her til eguen, som de kaldte Aidstrup hede. Denne Blære-Bonde havde ikke andre kreaturer end...
