Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I begyndelsen af århundredet samlede man tang og brændte i aske for deraf at udvinde saltet. Flere steder på stranden i (?/v//á-egneu kogtes også salt af havvandet i store Vander, ti salt-tilførsleu var spærret på grund af Englændernes overmagt. Dette salt havde for resten ingen god smag. Det var meget bittert, men det var meget sundt, sagde de gamle,...
I egnen her omkring bryggede bonderne hvert ar'om fastelavnen en tonde gammel-øl. Når did var gjæret, blev det fyldt i en tonde, og denne blev si indmuret til høslæt. I høslæt og høst fik høstfolkene hver en skål gammeløl til meldmaden. Adslev. Mikkel Sørensen.
Pastor Winding i Nørre-Sundby har konfirmeret mig. Han havde den gang kapellan. Så gav min fader mig 1 specie, den dag vi skulde ofre, den ene daler skulde præsten have, og den anden kapellanen, og vilde han ikke have sin, måtte jeg beholde den. Så gik det sådan, at kapellanen intet vilde have, og jeg fik da daleren. Da pastor Winding kom ned at...
Præsten Hornemann i Uldum besøgte tit min bedstefader, som var smed. Når nu gnisterne fløj til alle sider, sprang han om bag ved ham og sagde: Himmeriges rige i smedjen er omme bag smedens rumpe. Når han havde været på jagt og tyede ind i smedjen, gik han hen og tog flasken, som altid stod der inde, skjænkede sig en dram og sagde: Skål, Kristian...
Pastor Rafn på Gram i Slesvig, der døde omtrent 1870, sagde nytårsdag på prækestolen: Efter sædvane bringer jeg herved menigheden en tak på egne og hr. Orths (degnens) vegne for det rigelige offer, som blev ydet mig. Dem, som har vist mig sådan velvilje, dem takker jeg. Dem derimod, som ikke har vist mig sådan velvilje, dem takker jeg ikke, for dem er...
Når vi kom forfrosne hjem fra skolen, fik vi småpiger en skål varmt øl med en dram i. Letbæk mølle.
Madam Hald siger: Hvad vil han helst have, Thomas Elle, enten en snaps til hans smørrebrød eller en skål tevand?" Han svarede: A tak, madam, begge dele er gode. Så fik han begge dele. j. B. og M. H, Lille-Tåning.
Axel og hans kone var ægteviede, det vilde han al tid lade folk vide. Da han en gang var kommen ud af tugthuset og så kom her til Strandbygårde en dag, hvor a var smed, spurgte a ham, om han ikke havde hans kone med. Nej, siger han, hun vilde blive der en måned længere. Om Viborg sø havde så stået i én gloende lue, så vilde a dog have gået igjennem...
Gårdsdrengen skal juledag føre sin madfaders og madmoders slæde til og fra kirke og derfor skal have en rus, men vælter han slæden, så mister han rusen, og i det sted skal drikke en skål med lud. j. Bircherod.
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
I min moders oldemoders ungdom havde man den skik at dandse omkring ligkisten og synge eller fremsige noget, som kaldtes ligvejt, jeg véd ikke, om det var for, at den døde bedre kunde få ro. For fa år tilbage havde man endnu i Vedsted den skik ved kistelæg at drikke det salig ligs skål, hvorved man dygtig klingede med glassene. Derpå tømtes en skål for...
Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der indgang i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...
Ved den første legestue efter jul blev gadebassen udnævnt. Den gamle gadebasse og de gamle gadebassedrenge fik fat i ham, om han end havde forstukket sig, og loftede ham op over alle de andre, og fik sà en rød lue sat på ham, så enhver kunde se og vide, at han nu var gadebasse det næste år, for det var manden med den røde lue. Drengene blev ikke løftede...
Til bojeler i Vesteregyien fik man forhen æggeost. Nymalket mælk og æg blev pisket sammen og så lagt op i et større antal skåler. Når massen var stivnet, vendtes skålerne om på et større fladt fad, og dette bødes da om til gjæsterne, når tiden kom. Lærer Olesen, N.-Bork.
Lige foran kakkelovnen hængte lampejærnet ned uden for forpladen, og det var fæstet i overpladen i et hul, som var boret der igjennem. Jærnet var smedet og noget fladt og endte for neden i en flad skål. Derpå blev lagt en klar glød, og så stilledes der oven over et skår med tælle i, som smæltede ved gløden og holdt sig smæltet, når gløden fornyedes af og...
For springorm, som nu i disse tider er meget gemen. Gud hjælpe. Om aftenen tilforn, forend man om morgenen noget bæst vil indgive, da skal han, når klokken er tre, tage foderet fra hanuem osf ikke give ham hverken vand eller æde forend cm andendagen, klokken er 12. Og da skal man om morgenen tidlig, forend solen opstår, som skal være en fredag, indgive...
Jeg led allerede som barn meget af tandpine. Så en sommer, det i lang tid havde været rent galt i stødemål, fandt jeg på en dag at ga ued til Ræv-Hans i Kastbjærg for at få læst over dem, om det ikke kunde hjælpe, det fortalte både den ene ogden anden, at de havde haft så ondt i deres tænder, men det var gået over, da de fik ham til at læse over dem. Jeg...
Visse sygdomme skyldes de underjordiske. De kan helbredes ved, at man stober over de syge. Dette består i, at man smælter noget bly i en jærnskål, holder så en skål med vand i over deu syges hoved og hælder det smæltede bly ned i vandet. Det samles straks op, smæltes igjen, hældes atter i skålen over den syges bryst, smæltes og hældes over underlivet,...
Der var én i Gravlev, de kaldte Anders Bødker, og han forheksede Kræn Degns mark på Fløø. Der blev et sted så stort omkring som et rokkehjul, og så snart som høvderne kom der til, så var de helt tossede. Byg kunde de heller ikke avle noget af. Men så Jakob Ingvarsen han kurerede marken. Det var engang, mændene af Gravlev sogn var forsamlede i forrige...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
