Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den V'rensted Degn Dietz var lige så klog som Frederik den Sjette. De gjorde ham megen Fortræd og slæbte ham i Fængsel. Da Landmålingen gik over Landet, alle de Folk der holdt med ham, de fik kun lidt Hartkorn, men den, der holdt med Herremanden, de fik meget Hartkorn. Lavst Kristensen, Jetsmark. Vrensted S., Børglum H.
Jakob Kjær var Præst i Løsning. En Dag var der én i Kirken, der sagde, at det var Løgn, han sagde, for den Gang var der blevet nogle opvakte i Korning, og de var blevne mulkterede. Så fik Præsten den Mand i Viborg Tugthus et År. Han red med hans Kårde ved Siden som nogen Officer og var en hel Prokurator. Ved en Examen sagde de til ham: »De bliver lidt...
Da der blev holdt Takkebøn i Kirkerne for Freden, efter at vi 1814 havde mistet Norge, sagde Frederik den Sjette til hans Minister: »Hvorfor var du ikke i Kirken i Dag at takke for, at vi har fået Fred og Rolighed.« »Jo, a var i Kirken,« sagde han. »Nejj, hvor var du da?« »A stod bag ved Alteret.« »Hvad for det?« »Jo, a vilde høre, hvad Vorherre...
En Nordmand mødte en Gang Frederik den Sjette og spurgte ham da: »Er du Landsens Fader, du?« »Ja,« svarede Frederik. »Den Satans Næse har du da fået,« siger Nordmanden igjen. »Det haver Gud gjort.« »Ja, men der skulde dog være Måde dermed.« Fortalt af Iver Larsen.
Den danske Konge Frederik den Sjette var en Gang indbuden til den tyske Kejsers Hof. Da de havde siddet en Stund, sagde Kejseren til ham: »Du lille danske Konge, du kommer så sent.« »Ja,« svarede Frederik, »jeg har også den lange Vej.« Efter en lille Pavse, siger Kejseren igjen: »Du lille danske Konge, du ler ad os.« Han sad nemlig gjærne og smilede....
Jeg var til et Barselgilde en Søndag i November 1863. Der var den Dag på Prækestolen bleven bedt for Kong Frederik den Syvende, som den Gang lå syg på Gottorp Slot. Ved Middagsbordet kom Kongens Sygdom på Tale, og så var der en gammel Mand, som sagde, at han næppe vilde leve. Da vi nu spurgte ham, hvorledes han kunde sige det så bestemt, fortalte han...
En Kone på Sejrø fortalte efter sin Moder, der var en Degnedatter fra Sjælland, at man på Sjælland kaldte Vængternarene (o: Vinternarrene, Sommergjækkene) for Dorteæliljer, fordi der var kommet en Engel fra Himmelen med dem i en Kurv, den Gang den hellige Dortea led Martyrdøden, og at disse Blomster derfor skulde komme så tidlig op af Jorden, at de kunde...
Hvo, som falder i nogen sygdom på en tirsdag og ikke bliver tilpas pà den tredje dag, men bliver liggende til den sjette eller syvende dag, ban doer vist.
I landsbyen Bjømstrup, Ulstrup sogn på Refsnæs, boede en husmand, som ejede Cyprianus. I stuen, hvor han opbevarede bogen, så man ham tit sidde og stirre på dens ildrøde bogstaver, tilsyneladende ivrig beskjæftiget med at læse, men gamle Søren siger, at han læste aldrig højt. Nu hændte det sig en dag, mens nævnte husmand var ude på arbejde, at konen fik...
Et sjette brudstykke af en Cyprianus. At se forunderlige ting. Tag Argenturaorium og kom det i en reen linned klud og skriv på pergament med ulveblod: + Ada + A Ba ebe + + Tanat do + Zoncha Agola + Za Boba + Den, som bærer disse ord bos sig, bliver æret af alle, den, som bærer disse ord, får, hvad han bederom, og holder han den for en en lås, oplukkes...
Steffen Tømrer i Rodstrup havde en gammel bibel, hvori sjette mosebog fandtes, og når han vilde læse en salme i den, kunde han få et menneske til at dø straks. Han kunde også vise igjen o. s. v. Eft. Hans Hansen. Jakob Rasmussen, Stensby.
Om Cyprianus fortæller man, at den oprindeliger skreven af Moses som en fortsættelse af de fem mosebøger og skulde altså være en sjette mosebog. Den indeholdt alle Ægypternes trolddomskunster, og derfor måtte den ikke henregnes til de hellige Skrifter. P. Jensen.
For en 50 år siden var der en karl i Hald, der besov to piger, og såkorn han for retten, men der forsvor han sig. Nu havde han ingen natro længere, og der var meget spektakel i gården. Hans husbond går hen til præsten og taler med ham om det. Men han sagde nej, det vilde han ikke høre på, han kunde ikke have med de sager at gjøre. »Jo«, siger manden,...
Under sidste krig var min fader, der den gang stod ved sjette dragon-regiment, en gang indkvarteret i en gård mellem Silkeborg og Viborg, hvis navn han des værre ikke mere husker, eller han måske slet ikke en gang vidste det. Han fik anvist nattelogi i en stue, der vendte ud mod gården, og foran stuen var der en lille forstue, ud til gårddøren. Da der...
Om man end hører nattepløjerne råbe og drive på hestene, slå på plovkilerne, eller man hører de knirkende hjul, er det dog ej let at undgå dem, ti de kan gjøre folk, som kommer i deres nærhed, sådan, at de hverken kan høre eller se, og får de endelig fat på én, hører der lykke til at komme fra ham igjen, før hanen galer. Sætter man sine træsko, før man...
Da Kjøbenhavn blev bombarderet af Engelskmanden, kunde man her på Samsø høre kanoutordenen, ligesom man også tydelig hørte kanonaden ved Frederits den sjette juli i den første slesvigske krig. A. P.
En Nordmand mødte en gang Frederik den sjette og spurgte ham da: »Er du landsens fader, du?« »Ja«, svarede Frederik. »Den satans næse har du da fået«, siger Nordmanden. »Den haver Gud gjort«. »Ja, men der skulde dog være måde med«. Jeppe Jensen.
"Ma Krokone" havde en knude på sin stamme så stor, at mange kunde krybe i ly under den. I gammel tid plejede østerboerne at drive deres svin herind i skoven, og her kunde de så snart gå og blive fede. Da havde hyrderne intet andet sted at samles end ved det træ, og derfor kaldtes det Ma Krokone. Frederik den sjette kjendte^det godt, og hver gang han var...
Snubbekors imellem Kjøbenhavn og Roskilde er en på en liden høj opmuret stenstøtte, hvori er udhugget et krucifix. Man regner dets alder fra 1250, og navnet hidledes fra en fornem adelsmand, Eskild H. Snubbe. Man fortæller, at hans frue, da hun en gang var frugtsommelig, skal på sin rejse være kommen i barnsnød og just på dette sted bleven lykkelig...
På den tid, da bjærgfolk og nisser spillede en betydelig rolle, levede der også nogle overordentlig høje og meget stærke folk, som kaldtes Givfolk. De var så stærke, at de kunde rykke de største træer op med rode, og med hensyn til højden da vidner deres grave derom. En sådan kjæmpe, Givmanden kaldet, var konge og boede med sin hustru og tvende børn i...
