Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Refshale bestod i 1799 af to halvgårde. Den ene ejedes af Anders Vie og bestod af 200 tdr. land. Han kunde dog næppe få foden ud af ejendommen, og om forsommeren, når kartonerne stod med deres saftige grønne top, blev denne af hans kone tilberedt som kål og brugt til menneskeføde. Konen gik for resten omkring og spåede folk mod et lille vederlag af uld,...
En gammel bonde, Jakob Borkholdt, i Ormslev var meget nærig af sig. Et år havde han kjøbt en pægl brændevin til jul. Da de så skal spise juleaftens-nadver, skjænker han sig selv en snaps, og dernæst karlen én, og denne byder han ham med de ord: Tag dig nu en god slurk og giv så drengen resten, for vi skulde jo da gjærne have det sådan, at vi kan byde et...
Der var brudevielse i Søndcr-Nissum kirke, og da præsten nu spurgte brudgommen: Véd du dig fri for at have givet nogen anden kvinde o. s. v.? så svarte han nej. Datager brudgommens fader ordet han sad jo nede i kirken og sagde køjt: Svar ja, dreng, svar ja, dreng! Lærer Sand, Gjørding.
Til fruentimmerdragt borte allerforst huen, der bestod af tre stykker, et bredt, der nåede fra panden ned i nakken, og to runde, der dækkede siderne af hovedet og begge oren. De rige bar huer af guldbrokade. I disse huer brugte man lidser eller trakkebånd, hvorved huen kunde sammentrækkes i nakken, og som, efter at van-e slagne omkring hovedet, blev...
Forhen brugte mændene skindtrøjer og de gamle koner skindskjorter. De kunde bruges til mange ting, også til at røre æg ud i. Når diese var slåede behørigt, satte konen lige handen ind i slidsen og gav et stod, så fløj det hele over i Ilanden. Hvis en kone forud havde siddet med børn på skjødet, var skjørtet ikke altid så meget redeligt. Lærer Lauritsen,...
Om morgenen fik folkene en halv sild til ollebrødet, undertiden lik de også kartofler til. Om aftenen fik de altid grød. Et æg var nok til en karl til brodet til middagsmad. Det var hårdkogt, og han fik kogt sennep at dyppe det i og intet smør på brødet. Det var nu tilmaden, men formaden var grod eller vælling. - Om vinteren fik en daglejer i skilling om...
Del var ovre på Fin-, før kaffen kom i gang, te der var en gammel mand, som hed Jens Karlsen, og han kom sejlende fra Nvkjobing og havde kjøbt sig et pd. kaffe og vel sagt også et pd. sukker til det. Så kommer ban nu hjem til hans kone. Bør, bitte iuor, a er nøj skidt tepas i awten. Hær hår a kjøwt not kaffe, ka do go kæn å law od te å læ BS fo en...
A kjender en gammel kone, der i hostens tid toget bygneg under hendes arm og gik hjem et par timer før de andre. Så tog hun og lagde neget på en sæk og bankede kjærnerne af med en tærskel. De kom så på maltkværnen, kornet blev sældet, drøftet, og lige oven på blev der kogt grød der af til natter. Den gang behøvede folk ingen doktorsager, de kunde få...
Rasmus Holk og Knud Smed fulgtes ad og drak sammen. En aften, de kommer gående, kommer det over Knud, at ban skal skide. Så siger Rasmus: xV skal også skide, men a kan ikke godt sidde ene, lad os sætte ryggen mod hverandre. Som de nu sidder, lister Rasmus Knuds bugser ind under sig, og de gjør så begge to i dem. Derefter hjælper han ham at få dem...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
Der var en stærk mand nord i Kastrup, ban hed Niels Kristian Iversen. En gang kom der en mand i Sonderty, han havde hørt, at der var sådan en stærk mand her nør, og da gik Niels Kristian Iversen og plejede. Den anden siger til ham: Kan du give mig besked om. hvor den stærke mand boer? Niels Kristian svarte ikke med det samme. Han spændte bæsterne fra...
Da grevskabet Skeel var gået under statskassen, blev det henlagt under Kalvø amt, og for at hjælpe de forarmede beboere, kunde der udleveres dem dels sædekorn, dels trækdyr. Det skete ikke sjælden, men det vilde så to mænd i Mastrup benytte sig af, skjøndt de ikke trængte så hårdt. Nu var de kjede af at gå til Kalvø, og så tog de hver en hest at ride på....
Når man finder et æg udenfor en fuglerede, hvilket, ikke så sjælden sker, da er det fuglens tiendeæg til Vorherre. Katrine Glud.
Sjelden kommer her strejfende et vildsvin, som opholder sig en kort tid i Aggersbol skov og Kragelund krat, hvor de ej får kvarter for skytten. Somme åringer besoger også ulvene os fra vesterkanten, men de kommer sjælden tilbage, at de jo fældes af skytterne her i skovegnen.
Hor findes ingen vilde dyr uden harer og ræve. Sjælden kommer ulvene af Drovet skov ubedet til os. Møgeltønder, 1700. Præsteindb. til Bloch. W. C. Zoega.
Forhen brugtes jærn kun sjælden, eg kun fa heste havde sko både for og bag. Ploven havde sædvanlig fire heste til forspand. Vognfælgene var for slidets skyld forsynede med mange inddrevne sten og plovhælen ligeledes. J. Nissen, Rarutea.
Fredags ny er altid god, løverdags ny er sjælden god (ikke rigtig god), søndags ny er aldrig god. Gud fri os for mandags ny. Mors.
Ved høhøsten loddes slågilde, hvormed det gitr til omtrent som ved Volderraisse. Lystigheden bade for gamle eg unge. Ikke sjælden gives raps- og høstgilder med smørrebrod. æbleskiver, snapse og øl for arbejdsfolkene og ungdommen. Mikkelsaften samles alle de. som har arbejdet hos gårdmanden sommeren igjennem, og far da suppe, kjod og steg samt mjød, når...
Fra den tolvte maj (og da begynder bønderugen) og indtil den otteogtyvende maj skal man så byg, og er det en gammel bonderegel, at tidlig sæd slår sjælden fejl, mens silde sæd slår altid fejl. Det er en gammel bonderegel, at bygget skal være i jorden i den niende uge efter påske. Andre siger i den halvfjerde uge før st. Johannis dag. Borge Pedersen.
