Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De havde en byfoged i Hjørring, som hed Kofod, han havde tilsagt sognefogden i Ugilt K listen Pedersen til at møde ved Ilbro, for der var noget galt med broen, som de skulde have efterset. Byfogden kom først og ventede så en tid på sognefogden. Til sidst blev han lynende gal, for det han skulde sidde der og vente med befordringen. Imidlertid kom...
da.etk.JAT_05_0_00435
Aksisen for kvæg, som blev ført fra landet ind til byerne, var usædvanlig høj. Som følge deraf forsøgte slagterne stadig at smugle kvæg ind om natten. Enhver, som kom forbi boden ved nattetid, havde ordre til at kalde på betjenten, som for det meste sov. Kunde han ikke få betjenten kaldt op, skulde han skrive på porten, hvad han havde at fortolde, og så...
En karl fra Støvringgård skulde hento lægen i Banders, men da han var niisnøjet over at skulde kjore så sent kjorte han med ham (Moller), som det gjaldt om livet, Lægei beklagede sig til godsforvalteren over, at han var kommen s; hurtig af sted, og denne pålagde da karlen at kjore mere sindig tilbage. Han kjorte nu fod for fod og var af vognen og omme...
De gamle sloges jo altid, når de var til bryllup eller anden forsamling, og når de ikke sloges, var brylluppet ikke regnet. En gang var Vesterboerne komne til at slås med de Hovslundere imellem æ røde kro og Åbenrå, de havde været til stads, og så blev de uklar på hjemvejen. Der var én der udo vester fra, de kaldte Stærke-Immer, han var med. Så fik...
Der var en mand, der var meget dristig, han mente med sig selv, han var aldrig ræd for nogen slags spøgelse, og det pratede han af både tidlig og silde, te ban turde gå, hvor det skulde være, alt sådan noget skidt det havde intet ærende, det måtte vige for ham. Men der var en hel del mænd, som mente, at hans drist det var ikke mere end til husbehov, og...
Det var en gang, Mads Tyklund kjørte til Horsens, og han havde stude for. Vejen var så opkjørt, at han kunde ikke være tjent med at færdes hen ad den, og så kjørte han uden for. Da kom der en hel flok hovbønder fra Bygholm til ham og forlangte, at han skulde give brændevin, for det han kjørte uden for vejen. Det vilde Mads ikke så vel til, han sagde, at...
Sfcerke-Mads var født i Objcerg, Arild, men hans døbenavn vides ikke. Han blev henved 70 år gammel og døde for en 60 år siden. I sin ungdom var han kyrasser i Horsens, var middel af vægst, men sværlemmet og bredskuldret. Man fortæller om ham, at han en gang var ude i marken mellem Tønder og Højer med en treårs hest og to kvier, der skulde på græs i en...
Den gamle Jens Lindet ovre på Stubberup Fattiggård han fortalte, at han en Aften vilde gå fra Højen By ud på Marken, hvor han den Gang boede. »Lige som a går, bliver det lige kulsort æfor ved mig, men a prøvede at gå til, for a tænkte, om a ikke kunde gå det igjennem, a vidste jo så godt, det var noget galt noget, a var kommen i. Men a fik et Puf, te a...
Dronning Margrete sejlede engang ude i Store-Bælt, og der var ikke Held med Bejsen, for hun strandede på Rersø, og der siges, at det var ude på Draget. Hun kom i Land på en lille Vragstump og ind til en Gårdmand på Rersø, som hed Hans Hansen. Gården vises endnu. Tredjedagen efter skulde han tilfældigvis til Kalundborg og sælge Brænde, samt kjøbe Sæbe til...
Min Fader var Aftægtsmand her i Gården, en Tid før han døde. Så kort efter Jul havde vi en So, der lagde Grise, og den var noget ustyrlig, så vi måtte skiftes til at våge ved den. A skulde sidde ved den til Midnat, og min Fader til Klokken 4, og så skulde Karlen komme og løse ham af. Så en Nat, som min Fader han nu vågede, kunde han ikke styre det, og så...
Min Farbroder Hans Kristensen stod en Middagsstund i en grumme Varme ved hans Hus i Ørtoft, og hans Nabo stod ved ham. Da hører de en Lyd oppe i Luften, det var, ligesom nogle Kartofler ruiret ned ovenfra ned i en Kobberkjedel, og så hørte de en Røst der ovenfor, der sagde noget. De stod og sagde: »Hvad mon det kan være?« og så svarte det: »De æ...
da.etk.DSnr_02_C_00092
Min Farbroder Hans Kristensen, der var født i Ørtoft, han tjente nede i 0gsenhe.de for Hyrdedreng, og der så han i Middagsstunden noget langt noget komme skridende sindig gjennem Luften over ham. Det var en gloende Stang som en Læssestang, og den glimrede som poleret Kobber. Så kommer han ind og fortæller hans Madmoder det. »Å, har du ikke set Dragen,«...
I den Lavning, der er sønden æ Dal, lå en stor Sten, og under den var der Adgang til Ellefolkene deres Lejlighed. Konen i æ Dal vågnede en Nat ved, at Barnet skreg sådan i Vuggen. Så vilde hun rejse sig op og give det Brystet, men Manden sagde nej, hun skulde lade det ligge. Så siger hun: »Da vil æ ikke lade Barnet ligge, så det skal skrige sig...
Eu gammel kone har fortalt, at for en del år tilbage kjørte hun og hendes mand en gang af by. På vejen kom en mand rendende, som om det var dem, målet gjaldt. De kjorte nu sindig, så han nåede dem, holdt op at lobe, gav sig i snak med dem og strøg den ene af hestene hen ad ryggen fra hovedet og helt ud af haleenden, idet han sagde: »Det er da en dejlig...
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
I Ljunge præstegård var der også et kammer, som vendte ud til kirkegården, og som var bestemt til sovekammer for fremmede karle og kuske, som kom dér og skulde blive der natten over. I dette kammer påstod alle, som havde prøvet på og skulde ligge der, at der ikke var til at være om natten. Nogle stod op om natten og gik hen og bankede på hos gårdens...
Ane Søes søn eller eftermand til Vesløsgård, Svinth, var en stor regnemester. Man sagde, at han havde udregnet sin dødsdag, og havde af den gejstlige øvrighed fået tilladelse til at måtte jordes i sin store have, hvor han havde udpeget en plet dertil. Det blev imidlertid ikke til, ti han ligger på Vesløs kirkegård. Skjøndt han var en regnemester, gjorde...
En pålidelig person har fortalt mig følgende: Jeg kom hjem fra en naboby. Bedst som jeg går, hører jeg en knirken af vogne og kikker da rundt omkring, men der var ingen vogne at se. Lyden nærmede sig helt sindig, men jeg gik ufortrøden fremad, og pludselig hører jeg så ligesom baneklokkerne klinge, og i det samme ruslsr vogn efter vogn forbi. Jeg kunde...
Min bedstefaders svigerfader var snedker og lavede selvfølgelig også ligkister. En aften kom min bedstefader hjem og så, at doren til huggehuset stod åben. Ha.t gik da hen og lukkede den. Lidt efter havde han fået dynen over sig. «Har du hørt våårstavn i huggehuset ?» siger hans kone. «Nej.» <Da er min fader der ude at lave en ligkiste.* «Havde...
da.etk.DS_02_H_00371
Ved en anden lejlighed, lykkedes det dem også at få pengene. Der var kommen en gammel student, som vidste, at der stod en skat et sted, og de gravede ned og kom også til kjedelen. Da lå der en flåd kalv på den oven på pengene. Det vidste studenten råd til, han trak hans frakke af og lagde ved siden af og tog så denher kalv så sindig, som han kunde, og...
