Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
95 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: simpel
Der boede i min Barndom en gammel Dame i Rødding, der kaldtes Madam Tolstrup, og jeg kan lige huske, at hun dode, og at hendes Penge blev delt efter hende. Hun var vist inde fra Sundstrup, for dem, der arvede hende, de var da derfra. Hun blev først Honsepige på Sødal, og Ejeren der hed Frisenberg. Han fik Lyst til hende, for hun var kjøn, men vist ikke...
da.etk.DSnr_04_0_00332
Generalen på Engelsholm var egentlig studeret til Præst. Han kom til Gården, da Franskmændene lå her, og var som Tolk for Jermiins Enke. Sådan blev han kjendt med hende, og de blev gift sammen. Hun ejede også Lundenæs og Skrumsager, og dem beholdt Stifdatteren. Så kjøbte hans Kone ham Titel af Generalkrigskommissær, da det ellers var for simpelt. Hans...
da.etk.DSnr_04_0_00298
Ridder Kalv boede på en stor Herregård her i Ty, og han var i en ung Alder bleven Enkemand. På samme Tid boede en ung Frue på en anden Herregård, hun hed Anna og var ligeledes Enke. Hun elskede Ridder Kalv og gjorde sig Umage for at vinde ham, men alle hendes Bestræbelser var frugtesløse, da han havde lovet sin afdøde Hustru aldrig at ville gifte sig...
Min Fader kunde som vogsen huske, at det nederste Stykke af Gravene i Viborg endnu var Hulvej. Det var i 1834. Men det øverste Stykke var allerede bleven jævnet i 1804, da Vagtbygningen til Brug for Militæret netop skulde bygges der. Spørger man om, hvor Fylden så blev taget, er Svaret ganske simpelt: De tog det fra Siderne. På samme Tid blev Viborg...
da.etk.DSnr_03_0_01045
Om Bindeballe i Randbøl Sogn fortælles, at denne By for lange Tider siden lå omtrent en Fjerdingvej mere vestlig der, hvor den magreste og mindst frugtbare Jord ligger og i Nærheden af den gamle Kongevej, som kaldes Kong Valdemars Vej, og som han red på ned til Dronning Dagmars Dødsleje. Nu bruges denne Vej snart ikke mere der på Egnen, men det var vel...
da.etk.DSnr_03_0_01013
Der var en hellig Kilde, der kaldtes Niels's Kilde, på ØsterSundby Mark her i Sognet, vest for Byen. Der mødte mange simple Mennesker hver St. Hans Aften og vaskede dem i Vandet og kylte så Krykkerne, de gik med. Niels Jensen, N. Tranders. N. Tranders S., Fieskum H.
da.etk.DSnr_03_0_00610
Æ boede i Arnum, og så vilde æ gjøre en Tur til Ringkjobing. Men æ vilde låne et Sæt Seletøj ved Manden på Spandetgård, for mit eget var for simpel, og så kjører æ derom ad, det var jo ikke af Vejen, men han sagde, han kunde ikke låne mig det mere end til Andendagen, for han skulde selv bruge det. Æ fik Seletøjet og sagde ham. hvad Tid æ kom tilbage med...
da.etk.DSnr_02_J_00345
En Mand vesten for Hallund, Jens Tøndetærsker, havde en Kone, der var noget slem ved ham. Hun var ude en Aften sent og vilde hente Køerne hjem og bliver da en Befordring vaer, der havde to Hunde med sig, en lille og en stor. Den kjørte vester ad nogle gamle Hulveje. Men da hun så var kommen noget længere frem, havde Befordringen vendt og kom kj ørende...
da.etk.DSnr_02_H_00096
En Jordemoder, der boede ude på Marken uden for en By, var bekjendt for at være meget gjerrig. En Nat kom der én og bankede på hos hende. Hun var gnaven og skjældte ud over, at hun ikke kunde få Nattefred. Men den fremmede klagede sin Nød og bad hende endelig følge med ham, og hvis hun vilde gjøre det, skulde han gjøre hende så rig, at hun kunde kjøbe...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
da.etk.DS_07_0_00930
Det var også en klog mand, der fik Randrups bøger, han hed Per Jakobsen og boede i Stisirup. Så havde han eu nabo, der var meget uhegnsk, hans søn har gården endnu, så det er ikke længere siden. jMu havde han et par stude, som var slemme til at gå i Per Jakobsens korn, og så kommer han der op og ser, hvordan de har gjort sådan en sand i kornet. Så...
I mine bjordedage blev der mig fortalt, at der boede én på Fruergàrd, som den gang var en herregård, og han havde solgt af ejendommen, det var egentlig slåbund, men det var ikke ret afgjort, hvor meget de skulde have. Det hlev endelig sådan, at de skulde have så meget, som to kunde indkaste, i lag præsten prækede. Men de måtte have bud efter ham, at han...
I den vesterste gård i Trabjærg var en gammel kone, der døde for en 50 år siden. Hun var syg og meget simpel. Så blev der kjeudt hende det råd, at hun skulde gjennem kirkegårdsjord. De skar en vældig stor torv og puttede heude der igjennem. Jeg véd ikke, om de fragtede hende op til kirkegården eller tørven der ned til gården. Heudes svigersøn var med til...
Risgård var i gamle dage kun et fiskerhus, og hele Risgård mark var skov. Der ude i skoven var en bøj, som kaldtes Røverhøj, for der var rovere. De vilde en julenat have slået folkene i Sjørup ihjel, og de havde en tyvefinger, som de kunde stikke ild i. Der var en gammel kone i Sjørup, som kunde fornemme noget til det, og da døren nu var lukt om natten,...
da.etk.DS_04_0_01538
Ude ved Mariagers-kanten var en gårdmand, han havde en datter, der var så stolt, at snart ingen tiog kunde bøje hende. Se, karlen han kommer alligevel om ved hende og laver en knægt på hende. Men hun tykkes jo, den karl er for simpel, ham vilde hun ikke have. Hun kvæler da barnet og begraver det i dølgsmål. Men nu kunde folk jo se det på hende, før havde...
da.etk.DS_04_0_01356
I Langå liber daticus findes: Søren Rhod, 1778—1817. Han var en husmandssøn fra Langå by, men som allerede tidlig ytrede gode anlæg og lyst til at lære. Som bymændenes svinehyrde stod han en dag med sin hjord ved landevejen til Randers og prædikede fra en torvestak for landsbyens øvrige drenge, der havde samlet sig om ham. Komtesse Scheel fra Ulstrup kom...
Der vides intet andetom Dyrhof, end at han lånte mange penge, gjærne levede godt og i muntert selskab og rettede sig ikke gjærne efter sit sognefolk. Denne gang var der exercerplads bos fårehuset, og der rejste han gjærne hen for at leve med Officererne. Endelig blev han alvorlig syg og fantaserede og befandt sig tit i en exalteret spænding, hvori han...
da.etk.DS_04_0_00950
På Randers slot boede et fruentimmer af adelig slægt, d 3r gik under navnet Bodil Stens, og hun havde en gård i Kovsted, der bærer navnet Stensgård. Den kvinde var ilde berygtet i et og alt. Så boede der samtidig på Dronningborg en Sprechelsen, der er bleven begravet i Borup kirke. Der fortælles, at når Bodil Stens havde haft hendes piger en tid lang og...
Niels Povlsen på Gunderupgård er manet ned i et hul, de kalder Povlsens hul, det er syd for gården. Han kom ridende om natten så glubsk til stalddøren. Karlen kom springende op og troede, det var husbonden eller en anden fremmed, men så var der ingen Der var to præster om at mane Niels Povlsen på Gunderupgård, og de to var i lag med ham flere gange. Så...
da.etk.DS_04_0_00639
Man fortæller i regelen, at Bothwell døde på Dragsholm og blev begravet i Fårevejle kirke, hvor man viser hans balsamerede lig, klædt i purpur. Andre siger derimod, at det slet ikke er hans lig, da han ikke døde der, men i Malmø. Man fortæller nemlig, at Bothwell skulde holdes skjult for sine fjender, hvorfor rygtet om hans død blev udspredt omkring i...
da.etk.DS_04_0_00517
3