Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Kateketen i Kolding, pastor Anderson, spørger en dreng i Kolding borgerskole, om han kan læse ham den anden artikel. Ja, han læser don, men glemmmer ordet vindfangen. Så siger Andersen: Véd din slyngel ikke, at undfangelsen kommer før fødselen! Simon Gade, Skjærup.
En præst i Pedersted, lir. Esberg, var berygtet for at kunne mane. I sin have havde han en mængde dejlige svedskeblommer, og så havde de en størrisknægt i en gård, der lå ind til, han kommer i tanker om, at han vil have nogle af dem. Som han skal til at plukke, hører han noget. Så, nu kommer den Satans gamle hund ! hvisker han og render hen og vil...
Min ganunelfader, Skeløje-Simon, kunde hverken læse eller skrive, men han kunde meget udenad, som hans fader havde lært ham. Således kunde han store stykker af bibelen på sine fingre, og han var heller ej ukjendt med fædrelaudets historie. Hans fader stammede fra en bedre familie og havde gjort noget ondt, hvorfor han rømmode og så gav sig til...
Den mønt, man finder (på en vej), må man ikke give ud, da den bringer lykke (er en lykkeskilling). pi. y. R.
I hoveri-visen fra Birkelse, som de gamle kunde, står: Simon Krog den blodhund så rod, han tog både vort halm og vort hø.
Fra Gånsager. Jannik de er en mærkle mand, Hans Jessen han serrer så gåt i stand, Pær Arresen han sier: Put put put! Anders Truelsen han sier: Kom herut. Hans Lavesen mæ hans lange ben, han gjør Simon barre mild å vre, æ smej mæ hans snur sild (buk. bejer?), Jes Klavsens bovs di hæænd så sidt, de kom å, han tov sæ en pons få tit. M. J. Skov,...
Min bedstefader, der også hed Simon Nielsen, havde været byhyide i Nebel i Vorbasse, og der rev en ulv et lam ihjel for ham af fåreflokken. Simon Nielsen, Hovborg.
Simon Judæ dag (28. okt.) går bussemanden, tigger og fanter med bussesækken. tiggerposen. j. b.
Min oldemoder fortalte, at norden Skjødstrup var det bedste ejendom, der var i Ål sogn. Men så kom der sådan en sandstorm, te der lå næsten en halv alen sand over. Siden den tid har landeriet ikke duet meget der norden i sognet. Simon Bojsen. Billum.
Min fader var skrædder, og han var jo mange steder at sy, men der var kun ét sted, ihvor mange steder han var, te han kunde ikke sove rolig om natten, og det var ved en strandfoged i æ Blåvand. Det var nok ikke fri, han satte blus op for skibene. De havde en stor bindehund, og så snart det blev aften, begyndte den at tude og gjaffe, og så begyndte det at...
En gang strandede der et hollandsk skib omme på æ søndre side, som de kalder det. Så var der tre karle, der vilde ud at se, om de kunde ikke redde noget på skibet. Hav de kommer derud, da hænger der et fruentimmer i takkelagen, og hun boj om, te de skulde redde hende. Men det brød de dem ikke om, de tog hendes skrin i stedet for, og det var fuldt af...
Lamme-Dorret, Pludder-Madses kone, kom til Tolstrup i Dolby, hvor der havde været gilde i 3 dage, og nu var det fjerde dag. Så vilde hun tigge et og andet, og hun fik også nok af kage og steg og adskillige gode dramme til. Til sidst siger Dorrit til konen, om hun kunde ikke få nogle suppe. Jo. Det kom hun så i hendes krukke, det var en mælkekande med en...
Jesper Nifinger var et sølle godt liv. Den gang der skulde foretages jagt på en bestemt dag over hele landet efter natmandsfolket, havde han forstukket sig, så de fik ham ikke. Han sad i Lijbg kirketårn, og siden gik han omkring, og ingen gjorde ham noget. Men han var også et godt skind. De skulde jo hore til, hvor de blev fundne den dag, når de ikke...
Skjelle- 8imon kom ind et sted i Jebjærg. hvor manden var dod og bleven begravet. Så siger han jo til konen, om hun havde ikke noget godt at give ham efter den begravelse. Det er galt, svarer hun, for æ brændevin er sluppet op, men a har et bitte gran kamferbrændevin, vil du have det? Det er godt til en gammel karl , sagde Simon og han får jo...
Skjelle-Simon havde hans navn af, at han var skeløjet, og han var rigtig nok også skjelle til gavns. Han sagde, når han kom ind et sted: Go daw, kjønne mo'r, kan I finde et bitte æg og gi Skjelle-Simon i daw? Skal I hældes et ha jer en kaffekande eller en blikputte eller noget andet bliktuj i da?r? og så rimlede han op, hvad han havde at sælge. Hans to...
Der boede en mand der ovre osten for Volsted, de kaldte Simon, og han havde en søster, der var gift med Bitte-Fanden. Han boede i Stenild og gik og gjorde klokker rene. Så får Simon besøg en nat af tre folk, og de kom ikke for det bedste, for sagen var, at Simon havde en sølvkande og måske nogle penge også. De binder mand og kone og to drenge, og så tog...
Oppe i en udmark i Hodde boede en mand, som hed Sorte-Simon, han kunde noget mere end hans fadervor. Kreaturerne gik sammen i den tid, og så tog byhyrderne fra Hodde, Oved og Hessel et og andet kreatur og slagtede og tillavede inde ved ham. De spiste selv noget af det, og hvad de ikke spiste, det fik Simon. Gårdmændene i de byer kunde nok forstå, at han...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Der var store bryllupper i gammel tid. De varede i tre dage. De fik godt varmt øl med smør i og sirup og sure fløde og så ølpunse. Når de fik kaffe, fik hver et stort stykke brunt sukker og et stykke knæpkage. Når de var færdige, hvælede de deres kopper og lagde det sukker, de havde levnet, på bunden af koppen. Knæpkage var trimlet ud i en flade så stor...
