Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En præst i Lundum kjørte om aftenen og mante folk ned. Hans tjenestedreng vilde ræde ham, krøb i vejgrøften..... »Det er for silde, lille dreng ...» Steffen Sørensen, Gjedved.
Der fortælles, at en præst havde meget sølv skjult i Ovsted kirke, og folk forundrede sig tit over at se lys der oppe. En dag besluttede præstens karl at følge efter ham for at se, bvad præsten tog sig for der oppe. Da de var kommen ind i kirken, begyndte præsten at mane dem ned, som kunde være skjult i kirken, og karlen begyndte også at synke. Men da...
Der var en præst i Hvejsel, som var så grumme klog. Hver nat, når kl. slog 12, stod han op, tog en stor pakke boger under armen og gik op i kirken. Kl. 1 kom han tilbage igjen. Hvad han bestilte i kirken i midnatstimen, vidste ingen, ti vel lukkede han ikke dørene efter sig, men lysene tændte han ikke, og ingen turde i mørke gå ind og høre efter....
I Brønderslev levede for omtrent 100 år siden en præst ved navn Jermiin. Han varden sidste, som gjennemgik den sorte skole, og derfor vilde Fanden efter aftale have haft ham. Men det var en snu karl, den samme Jermiin, og han bad om henstand, indtil han fik sit strømpebånd bundet. Det fik han lov til, og siden gik han aldrig med strømpebånd. Sådan blev...
Der var en gang en præst i Havdrup, som folk kaldte Skidt-Ole, han havde gået i den sorte skole, og derfor var han ualmindelig klog, så han kunde helbrede syge folk. Da han døde, blev han begravet i Kirke-Skjensved kirke, for deu gang hørte Skjensved og Havdrup under ét pastorat. Der blev lavet en grav i kirkegulvet, som der blev muret gulv over igjen,...
Pastor L. Blicli i Uldbjærg bavde været ovre i Tåstrup at besoge præsten, og det var blevet vel silde for ham. Den gang han kjørte op gjennem Skinderup hule, da sprang Fanden i vognen til ham, der havde han jo nemt ved at komme op. Han bliver jo for tung, så hestene kan ikke trækkevognen. Såbeder præsten karlen at gå hen og kikke under hovedlaget på det...
På gården Helstrup, Skjød, findes endnu spor af grave, og det har i ældre tid været en gård, som ejedes af adelige. Eu frue, som boede der, var noget heftig, og da 8hun en gang vilde i kirke i Skjød, havde hun bestilt en munk i Århus til at forrette messen. På vejen blev hans hest sky, men han blev dog ved at fremskynde ridtet. Da han kom til Hestvad...
Der var eu grevinde på Gram, som var så grusom, at hun en gang bandt sin pige til den varme kakkelovn, mens huu selv gik i kirke, så pigen brændte helt op. Huu levede i et utilladeligt forhold til en kammerjunker, og han gjorde sig i et selskab til af, at han havde sådan omgang med grevinden. Da hun fik det at høre, nægtede hun det, sagen kom for retten,...
Præsteu i Lyngå lå i uvenskab med frueu på Helstrup, som den gang var en herregård. Hun kaldtes Rødedands (Røødåens). I særdeleshed oprørte det fruen, at han aldrig mødte til bestemt tid i kirken. Flere gange bebrejdede hun ham dette, og han satte sig da for at være mere akkurat med tiden, men kunde alligevel ikke få bugt med siu slemme vane. Da hun så...
Drenderupgård ligger tæt ved Bramdrup, Ødis sogn. I gamle dage var den et betydeligt herresæde, der ejedes af en Hr. Adelbrandt. Som de fleste af hans tids jævnlige var han en rå og ugudelig krop, hvis største fornøjelse var jagt og vinbægeret. Som han en dag var samlet med flere gode venner, deriblandt et par fra herregården Estrup, syd for Askov, fik...
På Brigaderens tid var der kun privat post til Dronninglund. Han havde én, der boede i Hedehusene. En gang kom han for sildig fra Ålborg, og det tålte Brigaderen ikke, han modtog ham med at tage ham i nakken og smide ham ned ad trapperne, så han nær havde slået sig fordærvet. Da Brigaderen nu skulde til at se postsagerne efter, finder han en seddel,...
Kristian den fjerde rejste tit omkring i landet, forklædt på en eller anden måde, for selv at se, hvordan folk havde det, og hvordan bønderne blev behandlede af herremændene. Således gik han en gang omkring som pranger hos bønderne på Ostrnøen, og henad aften kom han til en gård, hvor han bad om nattely. Jo, det kunde han da nok få, når han vilde tage...
Imellem Es lev by og Sallenip, udi Sallerup sogn, tindes en lund, som kaldes Tåbelund, og siges der en kjæmpekvinde ved navn Tåbe skulle have sået denne lund, og at den af hende skulle fået sit navn, og i denne lund findes endnu en stor eeg, som i gamle dage haver været spøgeri hos, som kaldes Gylde eeg, så at folk, som vandrede om samme eeg (som står...
Norden for Vibory er en dal, der kaldes Nordmanddal. Meddeleren heraf tjente på Lyngsøgård, men var en dag gået til sit hjem i Overviskum. Det blev silde, inden han kom tilbage, og da han nu kom over på den nordre side af nævnte dal, hørte han noget ovre i heden, der fløjtede. Da det havde flojtet nogle gange, begyndte det at dundre, og så var det,...
Så længe jeg kan huske, har man talt meget om et lys der stod i Tårum mølledam, lidt sonden for gården, over et meget dybt hul. Mange, som færdedes omkring mollen, også af gårdens egne folk, har ofte iagttaget dette lys, og man spåede sig ikke noget godt deraf. For nogle år siden havde man endog en aften i tusmørket hørt et frygteligt skrig og råben om...
A var en aften silde om efteråret gået om til et hus, der ligger ved enden af [Ry Vandsted-mose. Det var mørkt, og allerbedst, som a nu går om ved moselandet, hører a et plump i en torvegrav. A standsede, og straks så gav det en lyd, som p-h. A gik ikke længere end som til den dor der henne, så gav det et plump til, og så gav det igjen et knyst ligesom...
Anden pintsedag om aftenen hørte a forvarsel for min husbond i Æsholdt. Konen havde en brodersøn i Gravballe, han træffede at være der og blev der natten over. Så havde de en karl, der var kommen hjem fra tjenesten og netop var der i besøg. De to lå så hver i deres seng oppe i gjæstekammeret. «Når de går i seng,» sagde konen, «kan I piger følge med op og...
I en gård i Lille-Darum, hvor a tjente, kom en ny mand, der hed Kiels Tækker. Så siger han til mig en aften: «A vilde gjærne have hestene tidlig hjem, for a vil ud at kjøre i morgen.* Det var i sommertiden, og a henter dem hjem. Da" vi har forspændt, siger han : «A véd ikke, hvor når a kommer i aften, det vil sagtens blive silde!» «Ja, du kan tale ad...
Vi havde en jomfru på Østergård, der døde så pludselig. A var oppe silde om aftenen at se til hende, for hun havde været ude i Skive at få tænder trukket ud, og så havde a givet hende meld mad og tevand. Så var a også ude den samme nat at se til en ko, der skulde få kalv, og da stod hunden og skrabte op ad væggene og tudede. Den hund var så gjæv med...
Det var sådan en tor sommer, og vi måtte vande nede ved en torvegrav. Drenge vil jo helst det,de kan ikke, og så vilde a trække vand op, og min søster skulde hente køerne. Som a nu stod der en aften silde og trak op med en stor messingkjedel, trak den mig ned, og der var tre alen vand i graven. Så siger a i det samme: «Herre Gud, her kommer du ikke fra.»...
